Brevkassen

Kan jeg tage på ferie, når jeg er sygemeldt?

19-08-2019
1 min.

"Jeg er sygemeldt lige nu og ved ikke, om jeg bliver rask, inden vi skal på ferie. Kan jeg godt tage med på ferie, hvis jeg stadig er sygemeldt, når vi skal rejse?"

Jeg har planlagt en sommerferie med min familie i august måned. Men jeg er sygemeldt lige nu og ved ikke, om jeg bliver rask, inden vi skal på ferie. Kan jeg godt tage med på ferie, hvis jeg stadig er sygemeldt, når vi skal rejse? Hvad sker der, hvis jeg raskmelder mig, men bliver syg igen, lige før vi skal rejse på ferie?

Kære medlem

Tak for din henvendelse.

I forhold til dit spørgsmål om afholdelse af ferie, mens du er sygemeldt, så betragtes sygdom som en feriehindring. Du kan derfor som udgangspunkt ikke tage på ferie, hvis du stadig er sygemeldt.

Det er dog muligt at aftale en ’teknisk raskmelding’ under din  ferie. En ’teknisk raskmelding’ sikrer arbejdsgiveren mod, at der kommer en ny arbejdsgiverperiode uden refusion, hvis du fortsat er sygemeldt, efter at ferien er afholdt.

Som sygemeldt må du ikke forhale helbredelsen. Din læge skal derfor først vurdere, hvorvidt en ferie vil forhale dit sygdomsforløb. Herefter kræver en ’teknisk raskmelding’, at du kontakter både kommunen og din arbejdsgiver for at aftale en ’teknisk raskmelding’, inden ferien påbegyndes.

Hvis du raskmelder dig, men bliver syg igen lige inden din ferie, så er det muligt at udskyde ferien og holde den på et andet tidspunkt, når du er blevet rask igen. Du kan få erstattet ferien, hvis du sygemelder dig, inden den første feriedag starter (din ferie begynder den første feriedag på det tidspunkt, hvor du normalt skulle være mødt på arbejde, hvis du ikke havde ferie).



Du er meget velkommen til at kontakte Djøf på telefon 33 95 97 00 eller på djoef@djoef.dk, hvis du  ønsker at drøfte din situation med os.

God bedring!

/Charlotte Kielland

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.