Højesteret godkender hemmelig optagelse af chef

Højesteret omgjorde i denne uge en dom fra Vestre Landsret, som sidste år fastslog, at det var i orden at bortvise en medarbejder med tilbagevirkende kraft, efter at den ansatte i hemmelighed havde optaget en samtale med chefen.

Landsretten fastlog, at den hemmelige optagelse var i strid med den ansattes loyalitetsforpligtelse. Dermed var det en misligholdelse af ansættelsesforholdet. Men nu fastslår Højesteret, at lydoptagelsen i den konkrete sag ikke var en misligholdelse af ansættelsesforholdet, og at bortvisningen var uberettiget.

Opdagede det i retten

Sagen opstod i en jysk virksomhed, som udlejer vikarer til bl.a. byggebranchen.

En kundekonsulent, i dommen kaldet A, var uenig med sin arbejdsgiver om sin provision. Det kulminerede på et højspændt møde, hvor A bl.a. kastede med en computermus. Arbejdsgiveren bortviste A efter mødet. Det mente arbejdsgiveren i hvert fald selv. Det mente A ikke. A hyrede en advokat og lagde sag an om erstatning på 220.000 kr. for løn, overarbejde og provision.

Under retssagen om bortvisningen opdagede arbejdsgiveren, at A i hemmelighed havde optaget mødet, da A's advokat fremlagde en udskrift af lydfilen. Det fik arbejdsgiveren til straks at bortvise A 'igen' med tilbagevirkende kraft – denne gang på grund af lydoptagelsen.

Det sagde Landsretten god for. Landsretten mente, at lydoptagelsen var illoyal, fordi arbejdsgiveren ikke havde fået at vide, at A optog samtalen. A fik ingen erstatning, men skulle betale 50.000 kr. i sagsomkostninger.

Højesteret giver ikke carte blanche til skjult lyd

I sin dom fastslår Højesteret imidlertid, at hverken lydoptagelsen eller fremlæggelsen af båndudskriften i retten var en misligholdelse af ansættelsesforholdet. Lydoptagelsen kunne ikke begrunde bortvisning og heller ikke opsigelse. A skal derfor have en erstatning fra arbejdsgiver, fastslår Højesteret.

Men giver Højesteret så carte blanche til en tændt diktafon skjult i lommen, når du skal til ballade-samtale med din chef?

Nej. Højesteret siger, at det beror på en konkret vurdering i hver enkelt sag. Hensynet til den ansatte skal afvejes over for hensynet til arbejdsgiveren og andre berørte. En medarbejder må kun optage sin arbejdsgiver, hvis der er et konkret formål, en saglig begrundelse og proportionalitet (se mere i boksen under artiklen).

På sin plads i chikanesager

Trods disse forbehold er der alligevel tilfredshed med dommen hos Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH (det fusionerede LO og FTF, red.), som har været med til at få sagen helt til Højesteret.

"Det havde været katastrofalt, hvis Højesteret havde fulgt Landsrettens afgørelsen," lyder det fra næstformand i FH, Arne Grevsen, på FH's hjemmeside.

"Hvis du som medarbejder har en chef, der mobber, chikanerer eller opfører sig upassende, hver gang ingen lytter med, så skal man da kunne optage episoden uden at blive bortvist med tilbagevirkende kraft uden løn," forklarer han.

Djøf: Lad helst være og kun i en særdeles optrappet konflikt

I Djøf undrede man sig også over Landsrettens dom, og Djøf er tilfreds med, at Højesteret er kommet frem til en anden afgørelse. Men Djøf bliver dog fortsat nødt til at advare djøferne mod at lave skjulte optagelser, når de skal afgøre en tvist med chefen.

Det siger Djøfs juridiske chef, advokat Rami Christian Sørensen.

"Hemmelige lydoptagelser bør som altovervejende hovedregel ikke finde sted. Og hvis man gør det, bør det kun være i en særdeles optrappet konflikt, hvor man ikke kan sikre sig beviser på anden måde. Ellers kan man ikke regne med, at optagelsen kan vurderes som sagligt begrundet. For det er jo det, som Højesteret også siger," forklarer han.

Ring til Djøf i stedet

Kort sagt: Man løber en stor risiko ved i skjul at lydoptage sin chef, hvis man ikke er helt sikker på, at man kan bevise, at der var en saglig begrundelse for det.

"Men også selvom man kan bevise det, risikerer man at miste sit job, hvis arbejdsgiveren opdager det. Også selvom man måtte få medhold i retten bagefter," understreger Rami Christian Sørensen.

Men ét er juraen. Noget andet er sunde samarbejdsrelationer. Det er en usund relation, hvis man oplever, at man er nødt til at have tingene på bånd, hvis man er uenig med ledelsen, siger han.

"Også derfor kan Djøf ikke understøtte hemmelige optagelser. I stedet opfordrer vi til, at man kontakter Djøf for at få hjælp."