Ferielov

Du kan komme til at mangle feriedage til din sommerferie næste år

27-08-2019
3 min.
Har du planer om at realisere din store drømmeferie næste sommer, kan den nye ferielov stå i vejen. I hvert fald hvis du vil af sted i mere end tre uger. Foto: Davide Angelini/Shutterstock

Du skal allerede nu tænke på din sommerferie næste år og tælle, om du har dage nok. Overgangen til ny ferielov næste år betyder, at du kun når at optjene lidt over tre ugers ferie til at holde i sommerperioden 1. maj til 30. september i 2020.

Selv om sommerferien nærmest lige er sluttet, skal du allerede til at tænke på din næste sommerferie. Vi får ny ferielov 1. september næste år, og derfor bliver 2020 et særligt år.

Så hvis du har bestilt den store tur til Australien i sommeren 2020 – eller bare gerne vil holde fire ugers sommerferie næste år – skal du i gang nu med at tælle, om du har dage nok til det.

Overgangsperioden til den nye ferielov indebærer nemlig, at du kun har opsparet feriedage til sommeren 2020 i de første otte måneder af 2019. Du har dermed højst nået at opspare 16,64 feriedage (2,08 pr. måned) til at holde ferie for fra 1. maj til 30. september 2020.

Derfor kan det måske være en god idé ikke at holde al den ferie, som du har stående tilbage på bogen fra nu af og frem til 30. april 2020, men derimod gemme noget og få det overført til næste sommerferie, siger Djøfs Louise Juhl, som rådgiver Djøfs medlemmer om den nye ferielov.

"Det forudsætter selvfølgelig, at du kan undvære ferien i år," siger hun.

Tjek, om du har brug for at overføre ferie

Det er dog ikke sikkert, at det er nødvendigt for dig at overføre ferie, understreger Louise Juhl.

Den nye ferielov regulerer nemlig kun de fem ugers ferie, som ferieloven giver ret til. Offentligt ansatte har derudover fem særlige fridage, som bliver disponible hvert år 1. maj. Som privatansat kan du også have ret til ekstra feriedage.

"Hvis du har ret til feriedage ud over lovens fem uger, vil du formentlig kunne få lov til også at bruge af dem i 'miniferieåret'," forklarer hun. 'Miniferieåret' er perioden fra 1. maj til 31. august 2020.

Aftal det med chefen allerede nu

Men hvis du ønsker at holde længere sommerferie end 16,64 dage til næste år og ikke har ret til særlige ekstra feriedage, kan det være en god idé allerede nu at lave en aftale med din chef om at gemme og overføre et antal feriedage til næste sommer.

"I kan fx aftale, at du pr. 1. maj 2020 overfører fem dages ferie til sommeren 2020. Så har du til fire ugers sommerferie i 2020," forklarer Louise Juhl.

Djøf: Arbejdsgivere er velvillige

Djøf oplever, at arbejdsgiverne er villige til at indgå aftaler om at overføre ferie i forbindelse med den nye ferielov.

"Egentlig er det ikke anderledes end før, hvor mange Djøf-medlemmer af forskellige grunde har ønsket og fået lov til at overføre ferie," fortæller Louise Juhl.

"Forskellen i år er, at du skal være på forkant med planlægningen, så du ikke står og har brugt al din ferie ved udgangen af april 2020 og samtidig har planlagt en lang sommerferie i 'miniferieåret'."

Du kan ikke strande med ubrugt overført ferie

Du kan ikke risikere at strande med for meget overført ferie, understreger Louise Juhl.

”Hvis du af en eller anden grund alligevel ikke når at bruge samtlige overførte feriedage, overføres de automatisk til det nye feriesystem, som træder i kraft 1. september 2020.”

Du kan se reglerne for overførsel af ferie her.

Har du nok til efterårsferien 2020?

Når sommerferien er slut og den nye ferielov trådt i kraft, bliver efterårsferien 2020 det næste, du skal tage stilling til.

Med den nye ferielov tjener du helt det samme op til ferie som nu – altså 2,08 dage om måneden. Men du tjener det op løbende og starter fra nul d. 1. september 2020. Derfor kaldes det nye feriesystem også 'samtidighedsferie'.

Overgangen til 'samtidighedsferie' betyder, at du frem til uge 42 i 2020 ikke vil have tjent helt nok dage op til en fuld uges efterårsferie. Så hvis du ønsker det, og du ikke har ekstra arbejdsgiverbetalte feriedage at trække på, skal du aftale 'ferie på forskud' med din chef – et nyt begreb, du vil lære at kende med den nye ferielov.

I boksen under artiklen kan du se en oversigt over begreber i den nye ferielov.

Prøv Djøfs nye ferieberegner

Helt generelt betyder den nye ferielov med 'samtidighedsferie', at du fremover skal holde styr på, hvor meget ferie du har optjent, før du planlægger dine ferier. Og hvis du ikke har optjent nok dage til den ferie, du gerne vil holde her og nu, skal du – ligesom med efterårsferien i 2020 – aftale 'ferie på forskud' med din chef.

Du kan allerede nu afprøve Djøfs nye ferieberegner. Den kan du bruge til at holde styr på dit ferieregnskab, når den nye ferielov er trådt i kraft. 

7 kommentarer
1
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Arnajaraq

04.09.2019 kl. 00.17

Vil det også gælde for Grønland?

1 kommentar
0

Peter Salling Petersen

04.09.2019 kl. 09.59

Nej, Grønland har egen ferielov.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Gitte Petersson

03.09.2019 kl. 07.56

Hvordan er reglerne, hvis man starter i nyt job 1/9-19 og ikke har opsparet ferie ?

1 kommentar
0

Peter Salling Petersen

04.09.2019 kl. 10.13

Frem til 31/8-20 holder man ferie for egen regning. Dog vil man for miniferieåret 1/5 - 31/8-20 kunne søge om op til 8,32 'fondsferiedage' - læs mere her: https://www.djoef.dk/r-aa-dgivning/ans-ae-ttelsesvilk-aa-r/ferie-frav-ae-r-og-sygdom/ferie/ny-ferielov.aspx#IDintjekliste

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Niels Brøndahl Henriksen

30.08.2019 kl. 09.26

En lidt for senstationsagtig overskrift. Med mindre man holder mere end 3 ugers sommerferie, og det gør de fleste nok ikke, så er der ikke problemer i 2020 år.
Er så så heldig at have en 6. ferieuge er der endnu mindre problemer, og endelig kan ferie fra indeværende år jo også overføres til miniferieåret.
Jeg syntes ikke DJØF skal gøre problemerne større end nødvendigt, men selvfølge oplyse om rammerne i overgangsåret.
Men ja har man et meget specielt feriemønster kan der være nogle knaster.

2 kommentarer
0

Inge Rasmussen

30.08.2019 kl. 11.05

Hvorfor tror du, de fleste ikke holder 4 ugers sommerferie? Det gør de fleste, jeg kender. Det er meget relevant og serviceorienteret at bringe denne artikel allerede nu. Tak til DJØF!

0 kommentarer
3
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Klavs B. Refstrup

02.09.2019 kl. 14.35

Har også stor glæde af min 4-ugers sommerferie - kan varmt anbefales.