Ved kasse 1

Djøf-medlem får 765.000 kr. i renter fra arbejdsgiver

27-08-2019
2 min.
Både byretten og landsretten nåede til samme konklusion som Højesteret. Da sagen blev afgjort midt i august, var der gået næsten 12 år, siden Københavns Kommune stoppede udbetalingen af tjenestemandens rådighedsløn. PR-foto: Per Johansen/Domstol.dk

Københavns Kommune skyldte en tidligere medarbejder penge efter en afskedigelse. Kommunen har nægtet at betale renter af gælden, men nu fastslår Højesteret, at Djøf-medlemmet skal have trekvart million.

765.402,51 kr. Så meget har et Djøf-medlem fået udbetalt fra sin tidligere arbejdsgiver i renter på et efterbetalingskrav, hvor arbejdsgiveren i en årrække havde 'skyldt' ham såkaldt rådighedsløn.

Højesteret stadfæster i en ny dom, at Djøf-medlemmet er berettiget til renterne. Dommen er principiel, siger Djøfs juridiske chef, advokat Rami Christian Sørensen, der har ført sagen for Højesteret.

"Den fastslår, at alle tjenestemænd er berettiget til renter af beløbet, hvis deres arbejdsgiver har pligt til at efterbetale løn, rådighedsløn eller pension," siger han.

Da Løkke afskedigede amtsdirektørerne

Djøf-medlemmet – som i dommen kaldes A – blev tilbage i 00'erne afskediget fra sin tjenestemandstilling i Københavns Kommune på grund af omstruktureringer.

Når det sker, har en tjenestemand ret til tre års såkaldt rådighedsløn (fuld løn) efter afskedigelsen. A fik da også udbetalt rådighedsløn det første år efter afskedigelsen. Men så fyldte A 65 år. Det fik Københavns Kommune til at stoppe udbetalingen af rådighedsløn til A med den begrundelse, at A nu var berettiget til tjenestemandspension.

Så skete der imidlertid dét i 2013, at EU-Domstolen og Højesteret afgjorde en helt anden sag, som havde rødder tilbage til dengang, da de 14 amter blev nedlagt og amtsdirektørerne afskediget. I den sag, som Djøf også førte, kom EU-Domstolen og Højesteret frem til, at tjenestemænd har ret til rådighedsløn efter det fyldte 65. år.

Formueret eller ej

Derpå rejste Djøf på A's vegne krav til Københavns Kommune om at efterbetale to års rådighedsløn til A. Det gjorde kommunen, men den afviste at betale renter af efterbetalingskravet.



Dermed er vi nået frem til den nye dom i Højesteret. Her er sagens hovedspørgsmål – og nu bliver det meget juridisk – om en tjenestemands krav på rådighedsløn er et pengekrav inden for eller uden for formuerettens område.

Højesteret fastslår, at kravet falder inden for formuerettens område, og at A derfor var berettiget til renter af efterbetalingskravet efter renteloven, fordi der er tale om et ansættelsesforhold – også selvom man er tjenestemand. Højesteret stadfæstede, at der i løbet af de år, som Københavns Kommune 'skyldte' A rådighedsløn, var løbet 765.000 kr. på i renter.

Hvorfor det hører ind under renteloven, kan man kan nærstudere i den otte sider lange dom på Højesterets hjemmeside

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.