Sådan bliver du departementschef

For det første: Start med at få job i Finansministeriet. Det er en af kongevejene til et absolut topjob på Slotsholmen. Når du har trådt dine læresko i Finansministeriet, skal du rundt i nogle andre ministerier. Undervejs skal du sørge for, at du kommer en tur ud i en driftsorganisation og får fingrene dybt ned i materien og prøver i praksis, hvordan det er at gennemføre fx en kæmpe fyringsrunde i DR eller få en reform til at virke ude i marken efter politikernes hensigt.

'Eksekvering! Det skal I kunne som aldrig før', som daværende finansminister Bjarne Corydon (S) sagde til en konference for de offentlige chefer.

Når det er på plads, er det også godt, hvis du er cand.scient.pol. eller cand.polit. I gamle dage var jura og livstidskarriere i ét ministerium hovedvejen til toppen af Slotsholmen, men det er efterhånden årtier siden.

Det ville også være godt, hvis du som kvinde kan hakke af ved ovenstående og i øvrigt har lysten, viljen og netværket. For i dag har vi kun tre kvindelige departementschefer ud af 19, og det er en flov sag for den danske administrative-politiske top, fordi centraladministrationen vrimler med kvindelige afdelingschefer og vicedirektører.

Opskriften fra Moderniseringsstyrelsen

Derudover skal du selvfølgelig have en række stærke personlige kompetencer.

Vi nævner i flæng: Intellektuel kapacitet, gennemslagskraft, robust og rodfæstet, selvindsigt og relationel forståelse.

Du skal selvklart have erfaring med 'politikstrategiske emner', have prøvet at håndtere uforudsete begivenheder, herunder i medierne. Du skal kunne skabe brede netværk på tværs af sektorer – og i øvrigt have prøvet alt dét, der hører sig til at være top-topleder i den offentlige sektor.

Alt det står i en slags 'stillingsbeskrivelse for departementschefer' med mere end 30 rekrutteringskriterier.

Denne stillingsbeskrivelse blev udarbejdet i Finansministeriets Moderniseringsstyrelse tilbage i 2014 for at professionalisere processen med ansættelser af departementschefer.

Det er også her, det står, at du helst skal have været ud i marken som leder i en driftsorganisation. Det har både David Hellemann, Finansministeriets forrige departementschef og den nu afgående Martin Præstegaard. De har begge været økonomidirektører i DR.

Du skal have etikken i orden

I rekrutteringskriterierne indgår også fagligt-etiske elementer: Du skal have evnen til at lade den daglige ledelsespraksis afspejle grundværdier om almeninteresse, åbenhed, retssikkerhed, ligebehandling, uvildighed, saglighed, inddragelse og det repræsentative demokrati.

Det er derfor, der i vore dage står i de opslåede stillingsannoncer om departementschefer, at du skal kende det såkaldte Kodeks VII for embedsmænd.

Statsministeriet og Moderniseringsstyrelsen understreger dog over for Djøfbladet, at det er den til enhver tid siddende regering, som bestemmer de procedurer, som departementschefer ansættes efter.

Så i princippet ved vi ikke, om Mette Frederiksen (S) vil bruge det rekrutteringsgrundlag, der ligger, eller lave et nyt.

Ansættelsesudvalg har sidste ord

Men hvem bestemmer så, hvem der – ud fra de gældende kriterier – skal have jobbet?

Kandidaterne udvælges af en lille kreds af departementschefer, altid med Statsministeriets og Finansministeriets departementschefer som deltagere og i sidste ende med Statsministeriets departementschef som tungen på vægtskålen. Nogle kandidater kan de aktivt have kontaktet. Andre kan have søgt af egen drift, for stillingen skal slås op.

Når gruppen har besluttet sig for en eller flere kandidater, lægger de et eller flere navne op til Regeringens Ansættelsesudvalg, hvis opgave bl.a. er at 'behandle sager om udnævnelse af visse højere embedsmænd', som så træffer den endelige afgørelse. Det er regeringen, der sammensætter ansættelsesudvalget. I den seneste Løkke-regering var det bestykket med statsministeren (formand), udenrigsministeren, justitsministeren og finansministeren. Regeringen Mette Frederiksen har valgt at nøjes med statsministeren (formand) og finansministeren.

I sidste ende er det altså Regeringens Ansættelsesudvalg, som bestemmer, hvem der skal ansættes som ny departementschef. Det vender vi tilbage til.

Fra oldboys til headhunterfirma

I vore dage, dvs. efter professionaliseringen i 2014, har departementscheferne et anerkendt headhunterfirma inde over til at hjælpe sig med at udvælge kandidaterne, teste dem og vurdere deres kvalifikationer. Stillingen slås op, og ikke kun i Statstidende, og der ligger en stillingsbeskrivelse på formentlig adskillige sider bag opslaget.

Det er meget nyt i forhold til, hvordan det var før, forklarer partner i kommunikationshuset Hegelund & Mose, Susanne Hegelund, som er forfatter til bl.a. bogen 'Javel, hr. minister' fra 2011 om de danske departementschefer.

"I gamle dage var det et old boys netværk. Departementscheferne satte sig sammen og sagde, hvem kender jeg, og hvem kender du, der er relevant – og så blev man enige. Men det ville man væk fra, også for at få en større mangfoldighed ind i udnævnelserne. Herunder flere kvinder. De nye departementschefer skulle have prøvet andet end deres eget ministerium. De skal have prøvet at implementere," siger hun.

"Som Martin Præstegaard har sagt om sit ophold i DR, så var det et wakeupcall om, at det var meget mere besværligt, end han nogensinde havde drømt om."

I 2014 søsatte man også et topledertalentprogram, SPOT, for embedsmænd fra hele Slotsholmen, påpeger Susanne Hegelund.

Skolet i Den Røde Bygning

At det fremmer sagen at have Finansministeriet på cv´et, viser bogen ''Skolet i Den Røde Bygning' fra Foreningen for Elite- og Magtstudier. Den kortlægger, hvordan Finansministeriets embedsmænd når til tops i staten.

"Finansministeriet er i løbet af de sidste par årtier blevet en slags eliteskole for embedsmænd, og i dag er det sågar en del af Finansministeriets officielle vision at skabe fremtidens topledere." siger bogens forfatter, cand.scient.pol. Hjalte Gram.

Hjalte Gram har kortlagt de komplette karriereforløb for hele centraladministrationens topembedsværk i 2017.

"Departementschefer rekrutteres typisk fra laget af afdelingschefer i departementerne og blandt styrelsesdirektører. Blandt dem har 40 pct. af afdelingscheferne og 23 pct. af styrelsesdirektørerne lagt vejen forbi Finansministeriet i løbet af deres karriere. Det betyder, at den kommende generation af departementschefer også med stor sandsynlighed vil have Finansministeriet på deres cv.”

Af de nuværende 19 departementschefer har ni været over Finansministeriet (se i boksen under artiklen hvem der har)

Dark horses og outsidere

Men der findes altså også dark horses – dem, som har taget en helt anden vej end den slagne, påpeger Susanne Hegelund.

Miljø- og Fødevareministeriets departementschef, Henrik Studsgaard, udnævnt i 2013, skov- og landskabsingeniør, HD i finansiering og jurist, og mens de andre som unge var i Finansministeriet, var han bl.a. direktør i Dansk Skovforening og forstander for Skovskolen i Nødebo.

Jens Strunge Bonde, som blev udnævnt til departementschef i Socialministeriet sidste år, er en outsider fra 'reglen' om, at man for guds skyld ikke må have siddet i det samme ministerium ligesom i gamle dage, påpeger hun. Han kom fra 22 års karriere i Undervisningsministeriet.

En anden profil har vi i Per Okkels, som blev udnævnt som departementschef i Sundhedsministeriet i 2011 efter en lang karriere kun i regionerne og de gamle amter.

Og ifølge Susanne Hegelund er trendsætteren for, at man skal have været godt rundt i forskellige ministerier, Økonomi- og Indenrigsministeriets Sophus Garfiel, som blev udnævnt første gang til departementschef i 2010.

Den senest udnævnte departementschef, Udenrigsministeriets Lars Lose, har kun været i Udenrigsministeriet og aldrig i Finansministeriet, og Christian Hesthaven i Udlændinge- og Integrationsministeriet, har heller ingen erfaring fra Finansministeriet, men fra Statsministeriet.

Tager ministrene politiske hensyn?

Til sidst er der så 10.000-kroners spørgsmålet.

Når nu ministrene har det sidste ord, når der ansættes departementschefer, har vi så virkelig dét merit- og upolitisk udnævnte topembedsværk i Danmark, vi hæger om?

Professor emeritus, Jørgen Grønnegård Christensen, der bl.a. sad med i Bo Smith-udvalget om embedsmanden i det moderne folkestyre, forklarer, at når man i den internationale forskning skelner mellem politiske udnævnelser og meritudnævnelser, så går det på, om partitilhørsforhold indgår i udnævnelsen – og at de embedsmænd, som bliver udnævnt efter partipolitiske kriterier går af sammen med deres ministre/regering.

"For Danmarks vedkommende er det i sidste ende regeringen, der træffer beslutning om, hvem der skal udpeges til topposter som f.eks. departementschef. Vi kan ikke vide, om partitilhørsforhold eller partipolitiske sympatier indgår i bedømmelsen," siger han, men understreger:

"Vi kan imidlertid med sikkerhed sige, at der ikke sker nogen udskiftning af ministerielle topchefer, når regeringsmagten skifter side. Det gjaldt i fortiden, og det har været gældende indtil nu. Der er altså et sikkert grundlag for at konkludere, at partipolitik ikke spiller nogen rolle.”

Ministeren skal have tillid til sin nye departementschef

Men derfor er det ikke desto mindre en politisk vigtig afgørelse at vælge de mennesker, der skal beklæde de øverste stillinger i embedsværket, siger Jørgen Grønnegård Christensen.

Det er derfor, at beslutningen i sidste ende bliver truffet af regeringen, inkl. den minister, som har en ledig stilling at besætte.

"Kriterierne er en faglig bedømmelse i mere snæver forstand, som bliver gennemført af en kerne af departementschefer, men som også inddrager psykologiske tests. Men et af kvalifikationskravene er, at egnede kandidater skal være i stand til at give og formidle politisk rådgivning og skal være indstillet på at udvise lydhørhed over for minister og regering."

Et andet er, at deres gemytter populært sagt skal være kompatible med ministeren. forklarer han.

"Grunden er simpel: De skal arbejde ekstremt tæt sammen, og ministeren skal kunne have fuld tillid til dømmekraften, fagligt, administrativt og politisk, hos den, der ender med at få stillingen. Og det er ifølge sagens natur ministeren, der her sætter barren.”

Andre lande lægger det i kommission uden ministre

I nogle lande har man på papiret et andet system, hvor udvælgelsen er lagt i hænderne på fx en Civil Service Commission, og hvor regering og ministre ikke er inddraget, i hvert fald ikke formelt, forklarer Jørgen Grønnegård Christensen.

"Kravene til egnede kandidater er dog de samme, og bliver de ikke honoreret, vil regeringen blande sig og gribe ind. Det har man gennem årtier set i Storbritannien. Men det har ikke ført til, at topposter som departementschef er blevet besat efter partipolitiske kriterier.”

Hegelund: Jeg mistænker ikke regeringerne

Susanne Hegelund er enig med Jørgen Grønnegård Christensen. Hun mener ikke, at Regeringens Ansættelsesudvalgs inddragelse har givet politisk betonede ansættelser af departementschefer.

"Og selvom en minister måtte have været inde over en kandidat, behøver det ikke være partipolitisk. Det kan være, ministeren bare har spottet en dygtig embedsmand," siger hun og giver et eksempel:

Nemlig at Per Stig Møller i sin tid ringede til ambassadør Claus Grube i Bruxelles – det har Grube selv beskrevet i bogen 'Javel, hr. minister' – og opfordrede ham til at søge det ledige topdirektørjob i Udenrigsministeriet, og han fik det også.

"Jeg har – hidtil – ikke mistænkt nogle regeringer for at bruge Regeringens Ansættelsesudvalg til at udnævne efter partipolitik," fastslår Susanne Hegelund.

Heller ikke da Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister i Thorning-regeringen og hendes spindoktor, Martin Rossen, angiveligt fik udvirket, at den daværende, mangeårige departementschef Bo Smith – ham med det Djøf-finansierede Bo Smith-udvalg om 'Embedsmanden i det moderne folkestyre' – sagde op i 2013 og gik delvist på pension, siger hun.

For den nye, Peter Stensgaard Mørch, blev hentet fra ministeriets eget korps af afdelingschefer.

Historien om Fogh og Dybvad

Susanne Hegelund trækker et kendt og gammelt eksempel frem for at illustrere, at danske ministre faktisk går efter kompetencerne: Historien om Fogh og Karsten Dybvad, i dag bestyrelsesformand for Danske Bank.

På et grundlovsmøde, kort før han blev statsminister, sagde V-formand Anders Fogh Rasmussen, at det første, han ville gøre som statsminister, var at fyre Dybvad. Han var – sagde Fogh – en rød lakaj, som Poul Nyrup Rasmussen havde fået smuglet ind på topposten i Finansministeriet. Få år senere hentede Anders Fogh så Dybvad over som sin departementschef i Statsministeriet, hvor de to havde et efter sigende fortrinligt samarbejde, indtil Fogh tog til Nato.

"Ofte vil det være sådan, at kandidaten føler, at det er Statsministeriets og Finansministeriets departementschef, som han/hun har været til samtale med, mens ministeren måske har den opfattelse, at det var ham/hende, der havde samtalen med kandidaten og valgte kandidaten," siger Susanne Hegelund.

Seks mænd i træk

Som nævnt tidligere har der i de seneste fem år kørt et topledertalentprogram i centraladministrationen kaldet SPOT.

En af grundene til, at man lavede SPOT-programmet var, at man gerne ville have en mere ligelig kønsfordeling på topposterne, siger Susanne Hegelund, og i det første SPOT-forløb var der otte kvinder og otte mænd. En af dem er den nuværende departementschef i Justitsministeriet Barbara Bertelsen.

Antallet af kvinder i den absolutte top har dog ikke flyttet sig, siden Barbara Bertelsens udnævnelse i 2015, hvor hun afløste en kvinde på posten, og Uddannelses- og Forskningsministeriets Agnete Gersings udnævnelse nogle måneder senere i 2015.

Siden de to kvinders udnævnelser i 2015 er der blevet udnævnt seks nye departementschefer, alle seks mænd. I boksen under artiklen kan du se hvem, og hvornår de blev udnævnt.

Så status her, før der er udnævnt en afløser for Martin Præstegaard i Finansministeriet, er der tre kvindelige departementschefer uf af 19: Kulturministeriets Marie Hansen, som blev udnævnt i 2014 og afløste en kvinde, og så Barbara Bertelsen og Agnete Gersing.