Læserbrev

Farvel, Djøf

06-06-2019
3 min.
Djøfs samarbejde med FOA virker som "et bagstræberisk partsindlæg", lyder vurderingen fra et medlem, der derfor vinker farvel. Illustration: Tukunen/Shutterstock

Under den netop afsluttede valgkamp lancerede Djøf sammen med FOA ni såkaldte velfærdsdogmer. Indholdet er en "en hån mod de offentligt ansatte djøfere, som på daglig basis driver ambitiøse forandringsdagsordner," skriver Christina Harboe. Djøfs formand svarer på kritikken.

Vi har i Danmark en af verdens bedste offentlige sektorer, som vi kan være stolte af. Skal vi blive ved med det, er der fortsat behov for at tænke nyt. I det store og i det små. Reformer er fortsat nødvendige – ellers slår velfærden sprækker.

Djøf og FOAs 9 Velfærdsdogmer er ikke det bidrag til at løse den samfundsudfordring, som man kunne forvente af en faglig organisation, der repræsenterer samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske akademikere i både den offentlige og private sektor. Derimod fremstår det i sin helhed som et bagstræberisk partsindlæg, som placerer Djøf på den forkerte side af skellet i forhold til at anvise vejen frem for den offentlige sektor, og som dårligt repræsenterer medlemmernes interesser.

Som privatansat djøfer, der er beskæftiget med optimering af den offentlige sektor, er det beskæmmende, at min egen faglige organisation bidrager til den unuancerede debat om den offentlige sektors brug af konsulentbistand. ”Fagligt funderede råd fra konsulenter kan give bedre reformer. Men oftest går det galt. SKAT er seneste eksempel på, hvad der sker, når konsulenter købes til at blåstemple idéer og sætte tempoet op,” lyder det i de 9 Velfærdsdogmer. Hvis dét afspejler Djøfs syn på min faglighed, så kan mine kontingentpenge bruges bedre andetsteds.

Men det er ikke alene et spørgsmål om offentlig vs. privat. Offentligt ansatte djøfere arbejder hver eneste dag med ambitiøse tiltag for at skabe en bedre og mere effektiv offentlig sektor. Nogle tiltag er født i de offentlige organisationer, andre skyldes enkeltstående reformer, økonomiske flerårsaftaler eller tilpasninger grundet omprioriteringsbidraget.

At Djøf med de 9 Velfærdsdogmer så entydigt taler for at nedsætte ambitionsniveauet og sænke tempoet, kan dårligt opfattes som andet end en hån mod de offentligt ansatte djøfere, som på daglig basis driver ambitiøse forandringsdagsordner for at skabe bedre offentlig service og højere effektivitet.

Samlet set præsenterer Djøf med de 9 Velfærdsdogmer et syn på den offentlige sektor og på egne medlemmer, som jeg ikke vil stå på mål for. Farvel, Djøf. 

Christina Harboe, senior projektleder, Struensee & Co

 


 

Kære Christina Harboe

Jeg er ked af at læse, at du vil melde dig ud af Djøf på baggrund af De 9 Velfærdsdogmer, som Djøf i samarbejde med FOA spillede ud med i den netop overståede valgkamp til Folketinget.

Med udspillet har vi ønsket at give det nyvalgte Folketing – og politikerne ude omkring i regioner og kommuner – nogle forslag til, hvordan man i fremtiden sikrer, at nødvendige reformer og ændringer af den offentlige sektor bliver ordentligt rodfæstet blandt medarbejderne. Og det handler i høj grad om ro, ressourcer og en højere grad af involvering af medarbejderne.

Oplægget er ikke tilbageskuende, men faktisk et bud på nogle nødvendige forandringer, for at den offentlige sektor kan udvikle sig.

Nye krav til reformer handler ikke om, at den offentlige sektor skal stå stille – men snarere, at hvis reformer skal have en reel effekt for borgere og brugere, skal de besluttes, gennemføres og implementeres anderledes, end vi har gjort de seneste 10-15 år. Konsulenter er ikke i sig selv et problem – tværtimod er det helt relevant at anvende eksperter. Men en for overdreven anvendelse kan accelerere den hast, hvormed politikere og administration kan udtænke nye reformer og forandringer – der måske efterfølgende ikke reelt kan gennemføres i samme hast. 



Vores budskab om inddragelse af velfærdseksperter handler på samme måde om, at reelle effekter kun skabes, hvis alle medarbejderes viden og engagement inddrages. Og det kræver, at man involverer deres viden før, under og efter forandringer. Og det kræver tid og vilje.

Budskabet om grønthøsteren handler om, at hvis den offentlige sektor fortsat skal levere på nye behov og krav fra politikere og borgere og ændret demografi, er man nødt til enten at betale for dette – eller give reelt nye muligheder for at tilpasse opgaveløsningen fri for de mange bindinger, der i dag lægges på, hvordan man løser opgaverne. 

Og endelig: Over de seneste år er der opstået et skel mellem det faglige personale i det offentlige og det politiske/administrative lag. Det er afgørende for det offentliges mulighed for at udvikle sig, at vi forsøger at nedbryde det skel. De 9 velfærdsdogmer er et lille forsøg på at gå den vej.

Med venlig hilsen

Henning Thiesen, formand for Djøf 

Kommentér
5
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.