Anonymt CV

I Sverige fjerner en magisk knap køn og alder på jobansøgere

19-06-2019
2 min.
Formålet med at gøre alle personlige oplysninger usynlige i den første del af ansættelsesprocessen er at gøre det nemmere at undgå diskrimination. Illustration: Mascha Tace/Shutterstock

I Malmø vil kommunen vide så lidt om sine jobansøgere som overhovedet muligt. Derfor trykker HR-afdelingen på en digital trylleknap, der skal gøre det lettere at møde ansøgerne uden fordomme. Det er dog muligt at snyde knappen.

En 32-årig mand med fin adresse og et danskklingende navn eller en 64-årig kvinde med en mindre fin adresse og et udenlandsk navn. Kan du se dem for dig, og hvem af dem vil du helst ansætte?

Hvis det står til politikerne i kommunen Malmö Stad, skal du slet ikke have mulighed for at stille dig selv det spørgsmål. Der arbejder rundt regnet 26.000 mennesker i kommunen, og hvert år slår de omkring 8.000 stillinger op, som de får ca. 150.000 ansøgere til. Fra maj i år har kommunen kørt en forsøgsordning, hvor personoplysninger bliver støvsuget ud af ansøgernes CV’er.

”Billede, bopælsadresse, navn, personnummer og køn. Alle de oplysninger er skjulte, når vi sidder i det første led af processen og læser ansøgninger, som er kommet ind til os,” fortæller Emma Lind.

Hun arbejder i HR-strategisk afdeling i Malmö Stad og har til opgave at følge forsøget og evaluere det.

Ikke 100 procent sikkert

Emma Lind forklarer, at forsøget bunder i en politisk beslutning om at rense første del af rekrutteringsprocessen for forudindtagede meninger. Fordomme skal ikke påvirke, hvem der kommer videre i processen, og ingen skal diskrimineres. Tiltaget skyldes bl.a. svensk forskning, der viser, at man har betydelig større sandsynlighed for at blive indkaldt til jobsamtale, hvis man har et svenskklingende navn, end hvis man har et arabiskklingende navn.

Rent praktisk fjerner de oplysningerne i ansøgernes CV gennem et enkelt tryk på en knap i deres rekrutteringssystem. En simpel IT-løsning, som dog ikke fanger alle uønskede personoplysninger. Det er nemlig ikke muligt at fjerne afslørende oplysninger i den motiverede ansøgning.

”Det kan jo stadigvæk godt være, at der er en ansøger, der skriver: ’Hej, jeg hedder Emma, og jeg er 30 år gammel.’ Så det er ikke 100 procent sikkert, at vi ikke kommer til at se en personoplysning, men vi gør, hvad vi kan for at undgå det,” siger Emma Lind.

Kommunen skriver derfor i sine jobannoncer, at den arbejder med anonym udvælgning, og derfor bliver ansøgerne bedt direkte om ikke at skrive personoplysninger i selve ansøgningen. De skal i stedet fokusere på at skrive om deres relevante kompetencer og erfaringer.

Ikke udbredt herhjemme

I foråret sagde CBS-professor Sara Louise Muhr til Djøfbladet, at vi i Danmark bør gøre noget tilsvarende for at skabe mere lige vilkår uanset køn. Men den anonymiserede proces virker ikke til at have vundet indpas ret mange steder herhjemme.



Partiet Alternativet har dog i en periode eksperimenteret med en anonym jobsøgningsproces. Det har imidlertid ikke været muligt at få en uddybning om partiets erfaringer inden deadline.

Danmarks største kommune, Københavns Kommune, oplyser til Djøfbladet, at der ikke er nogen aktuelle planer om at følge den svenske nabokommunes eksempel.

3 kommentarer
5
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Andreas

21.06.2019 kl. 12.31

Jeg har det ret ambivalent med sådanne tiltag og til dels også beskrivelsen af tiltaget og erfaringerne i artiklen. Der er dele af samfundsdiskursen, der tit hviler på tvivlsomme præmisser. I denne artikel præmissen om, at en ældre minoritetskvinde fra et bestemt område selvfølgelig bliver vraget stillet over for en ung etnisk dansk mand fra et "pænt sted", hvis begge havde indsendt en ansøgning til et job. Der er næppe belæg for at den præmis rent faktisk skulle gælde alene af den grund, at den statistiske kvalitet daler jo flere specifikke elementer, der indgår i sammenligningen. Den form for diskurs trækker tråde til identitetspolitikken med dens sociale hieraki, hvor mennesker vurderes ud fra deres køn, race og seksuelle tilhørsforhold. Artiklen nævner en svensk undersøgelse, der skulle understøtte tiltaget. Jeg betvivler ikke, at en sådan undersøgelse findes med det resultat. Jeg har dog hørt om andre undersøgelser, der skulle påvise noget lignende, bl.a. en australsk undersøgelse, hvor man havde renset ansøgninger for oplysninger om køn i den tro, at det ville betyde ansættelse af flere kvinder. Pudsigt nok steg antallet af ansættelser, der gik til mænd, når ansøgerens køn var ukendt. Man kunne få den tanke, at der i nogle tilfælde finder positiv særbehandling sted af mennesker, der på det identitetspolitiske barometer befinder sig noget under den hvide, heteroseksuelle mand, og at tiltag som det svenske rent faktisk ender med at få det modsatte resultat. Helt generelt: Er der i det gængse DJØF-job en forskel at spore på om den ansatte er en mand eller en kvinde? Højst sandsynlig ikke. Men hvad med forskel på en der har 2 års erfaring og en der har 35? Eller en person, der taler og skriver fx dansk som sit modersmål overfor en, der har et andet sprog som modersmål? Det er vel ret åbenlyst, at både alder og etnicitet kan have en betydning for arbejdets udførsel. Giver den erkendelse grønt lys for diskrimination? Selvfølgelig ikke. Men det er da tåbeligt at lade som om, at sådanne parametre er uden betydning.

1 kommentar
2

Anne Petersen

21.06.2019 kl. 15.40

Meget interessant. Jeg vil også gerne se en opfølgning senere.
Andreas: Den australske undersøgelse led af den meget alvorlige mangel, at deltagerne/beslutningstagerne vidste det, hvorfor de kunne demonstrere politisk korrekt mangfoldighed. Hvis man skal foretage sådanne undersøgelser, bliver man nødt til at snyde beslutningstagerne, så de ikke ved de deltager. Det gjorde man i en amerikansk undersøgelse, hvor man sendte fake ansøgninger til virkelige job (laboratorier). De yngre hvide mænd var de mest populære og fik tilbudt den højeste løn.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Inge Bender Koch

21.06.2019 kl. 08.41

Meget spændende tiltag i Malmø. Jeg håber, I vil følge op efter et stykke tid - om det har haft nogen betydning ift. hvem, der udvælges til samtale, hhv. bliver ansat, hvis det udvider opfattelsen af, hvordan en god kandidat til job "kan se ud" ift. alder/etnicitet/udseende, når man møder dem personligt. Om det rykker ved den iboende forudindtagelse vi har om andre, og derved reelt bidrager til, at de flotte ord i mange stillingsannoncer om opfordring til alle om at søge skaber et bredere rekrutteringsgrundlag.

Jeg har hørt, at noget lignende skulle være gældende i England, men ved ikke, om det kun er udvalgte firmaer eller en generel regel om, at ansøgere ikke må sætte billede eller oplysninger om alder på deres ansøgning.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.