Klimakamp på jobbet

Godt arbejdsmiljø vinder over grøn profil, når vi er på jobjagt

4.6.2019

af

Illustration: Helena Davidsson Neppelberg

Illustration: Helena Davidsson Neppelberg

Arbejdsgiverens omtanke for klimaet vejer ikke nær så tungt som arbejdsmiljøet, når vi kigger efter et nyt job. Men det er ikke det samme som, at vi ikke ønsker os grønne arbejdsgivere.

Et godt arbejdsmiljø er dét forhold, som flest danskerne synes er vigtigt hos en arbejdsgiver, hvis de skal søge nyt job i morgen. Omvendt hører miljø og bæredygtighed til de egenskaber hos en ny arbejdsgiver, som færrest finder vigtigt.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Norstat for Djøf med svar fra 2.000 repræsentativt udvalgte danskere mellem 25 og 65 år.

439 af svarene kommer fra akademikere, og de ligger stort set på linje med danskerne samlet. Meningsfyldte arbejdsopgaver, et godt arbejdsmiljø og en god balance mellem arbejdsliv og privatliv ligger øverst hos dem. Miljø og bæredygtighed ligger i bunden, når forholdene hos en ny arbejdsgiver rangeres efter andelen, som finder dem vigtige.

Tema: Klimakamp på jobbet

Mange djøf-arbejdspladser er i gang med en grøn omstilling, hvor medarbejdernes aftryk på klimaet skal begrænses. Men hvad gør firmaer og organisationer konkret? Det undersøger vi i en række artikler:

Klimaprofessor: "Altafgørende, at arbejdspladser kommer ind i klimakampen"

Universitet til ansatte: Drop flyet, hvis du kan nå frem med tog på 12 timer

Godt arbejdsmiljø vinder over grøn profil, når vi er på jobjagt

Her får du ikke kød i kantinen
Nære ting tæller mest

Centerleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet, Søren Kaj Andersen, mener dog ikke, at man nødvendigvis kan tage undersøgelsen til indtægt for, at danskerne vurderer miljø og bæredygtighed lavt.

“Det er de nære ting, som spiller den store rolle, når man skal finde nyt arbejde, mens de store samfundsspørgsmål kommer i anden række.”

Men samtidig lægger mange deltagere vægt på, at de kan stå inde for produktet og ydelsen, og at arbejdsgiveren handler etisk forsvarligt, pointerer han.

“Det er værdier, som for de fleste danskere indbefatter, at man også tager hensyn til miljøet.”

Ville veksle stort lønhop til mere miljø

Danskerne er også blevet spurgt om, hvor meget en betydelig lønstigning ved jobskiftet tæller i forhold til samfundsorienterede værdier, herunder miljøhensyn, hos en ny arbejdsgiver.

Her mener et flertal, at samfundsorienterede værdier er meget mere vigtige, mere vigtige eller lige så vigtige som at få en betydelig lønstigning.

Vigtigste værdi er, at man kan stå inde for virksomhedens eller organisationens produkt eller ydelse. Det mener 79 pct. af danskerne er vigtigere eller lige så vigtigt som en betydelig lønstigning. 
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Ankestyrelsen
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet