Du er nødt til at være supermenneske

På det samfundsvidenskabelige hovedområde Aarhus BSS på Aarhus Universitet steg andelen, som oplever stærke stress-symptomer i dagligdagen, fra 11 til 19 procent på seks år.

Det fik prodekan for uddannelse, Per Andersen, til at sætte foden ned og spørge, hvad det her handler om og sætte en lille forskergruppe til at undersøge det.

Forskerne gennemførte 21 fokusgruppeinterview med i alt 50 bachelorstuderende – ti studerende fra hver af de fem store bacheloruddannelser på Aarhus BSS: Statskundskab, økonomi (oecon.), jura, HA almen og psykologi.

Undersøgelsen peger på, at vi langt hen ad vejen kender årsagerne i forvejen, siger adjunkt, ph.d. Anna Bager-Elsborg, som er en af forfatterne bag undersøgelsen.

"Det er fx vanskeligheden ved at prioritere i det grænseløse pensum, eksamens- og karakterbekymring og jagten på et tilstrækkeligt godt cv til at komme igennem nåleøjet hos arbejdsgiverne, som giver studerende stress."

Supermenneske

Når tallene bliver ved med at stige, peger de studerende selv på, at de har en oplevelse af, at det er umuligt at leve op til de krav, som arbejdsgiverne og omgivelserne stiller, forklarer hun.

"De studerende har en forventning om, at de skal have tårnhøje karakterer, have været på udveksling og have studierelevant arbejde fra 1. semester. De forestillinger kommer mange steder fra. De bliver sjældent udfordret af hverken universiteterne eller samfundet."

Tilsammen giver det de studerende et billede af, at man skal være et ’overmenneske’ eller et ’supermenneske’ for at gennemføre en universitetsuddannelse, siger Anna Bager-Elsborg.

"Der er ingen plads til at lave fejl. Når jeg læser citaterne, får jeg tanken, at det hele er meget alvorligt og liv-og-død-agtigt. Det er meget langt fra et ubekymret studenterliv."

Uddannelsesdekanen: Vi skal hjælpe de nye studerende bedre

Også for prodekan Per Andersen bekræfter undersøgelsen hans og kollegernes fornemmelse af, at der er rigtig mange forskellige faktorer i spil.

"Noget handler om uddannelse, noget om tankerne om, hvad der skal ske efter studiet, og noget om den private del med alle idealforestillingerne – og det sidste hænger nok rigtig meget sammen med de sociale medier."

Der er ikke noget quickfix, understreger Per Andersen. Men fakultetet vil prøve at sætte ind på flere fronter.

For det første er der studiemiljøet.

Her skal der arbejdes med at gøre hele det første år til et egentlig studiestartsår, hvor de nye studerende sluses ind til universitetets arbejdsmåde.

Der skal herunder mere fokus på etablering af læsegrupper – som sammensættes, ikke af de studerende selv, men af studieledelsen.

De studerende skal også støttes, når de sidder derhjemme over bøgerne i den grænseløse samfundsvidenskab og ikke ved, hvornår 'nok er nok'. På Aarhus BSS anvendes der allerede meget Educational IT i forbindelse med forelæsninger og holdundervisning, men det kan udbredes til i endnu højere grad også at hjælpe de studerende med at strukturere deres læsning derhjemme.

Vi skal lære at tale om stress

For det andet er der kulturen omkring stress og pres.

"Vi kommer kun det her til livs, hvis vi hjælper hinanden med at lære at tale sammen om det," siger Per Andersen.

"Det gælder nok os alle, at vi har svært ved at tale om dét, som gør rigtig ondt. På Aarhus BSS optager vi meget dygtige studerende. Så når mange af dem på trods af, at de er kommet ind hos os, stadig er i tvivl, om de er dygtige nok, er der noget, vi skal snakke om," siger han.

"Vi skal have en kultur, hvor man godt må sige, at man synes, noget er hårdt, og hvor det er fint at sige 'nej, tak, jeg skal ikke med til det debatarrangement i aften, for jeg har brug for at koble fra'."

På Politik og Økonomi afprøvede de sidste efterår en model, hvor studieinstruktorer satte sig med mindre hold af nystartede studerende og talte med dem om nogle af de her ting. Det gav ret positive tilbagemeldinger, så det er værd at gå videre med, fortæller Per Andersen.

Nej, det er ikke fremdriftsreformens skyld

Per Andersen afviser, at det er fremdriftsreformen, der presser de bachelor-studerende på Aarhus BSS.

For der har aldrig været et problem med, at bachelorerne på Aarhus BSS ikke blev færdige til tiden. Gennemsnitstiden for gennemførelse lå før reformen på tre år og tre måneder, og dér ligger den også i dag. Det er de kandidatstuderende, som reelt har mærket fremdriftsreformen.

"Men fremdriftsreformen gjorde, at alle begyndte at tale om, at det skulle gå hurtigt, og det stressede i sig selv, også på bacheloren," siger han.

I stedet for at kritisere fremdriftsreformen vil Per Andersen hellere i kontakt med arbejdsgiverne.

"Vores aftagere sidder stadig og ser på cv'erne, som om fremdriftsreformen ikke fandtes."

Aftagerne skal forstå de studerendes vilkår

Før fremdriftsreformen brugte mange af de kandidatstuderende på Aarhus BSS i gennemsnit tre –  og på en enkelt uddannelse op til tre et halvt – år på at tage den to-årige kandidatuddannelse. Nogle vil sige, at de læste halvtids og brugte resten af tiden på at få en masse på deres cv.

"Det har de ikke længere tid til. Derfor skal vi have forklaret aftagerne, at de ikke kan forvente de samme lange cv'er fra vores dimittender, som de kunne for fem år siden. Hvis arbejdsgiverne forstår det, vil det tage noget pres af vores studerende," siger Per Andersen.

Dét at koncentrere sig om sin kandidatuddannelse i de to år, man har til den, er en dannelsesrejse som menneske, som man aldrig får chancen for igen. Det er også en værdi i sig selv, at man leverer sin uddannelse til tiden, understreger han.

"Det vil jeg gøre noget for, at vi får fortalt vores aftagere tydeligere. Dét og så, at de nødvendigvis må forstå, at de skal forvente en anden type cv fra dimittenderne end tidligere."