FV19

Valgløfter på stribe til studerende: Slut med sparekniv og upopulært loft

27.5.2019

af

Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Uddannelsesloftet står for fald ligesom to procents-besparelserne på uddannelser. SU-takster og taxameter-ordningen får alligevel ikke kniven. Få et overblik over valgløfter til de studerende.

De studerende kan se frem til væsentligt bedre vilkår, hvis politikerne indfrier alle de valgløfter, der i disse dage stikkes ud fra partierne i valgkampen. 

Politikerne kappes nærmest om at omgøre nogle af de mest upopulære tiltag for denne gruppe af vælgere. Her er en oversigt over, hvad de forskellige partier vil gøre:

Uddannelsesloftet

Mange har skældt ud på uddannelsesloftet, fordi det har givet ekstra pres på unges erhvervsvalg. En del studerende er også sprunget fra studiet lige før eksamen, så de kunne nå at skifte til en anden studieretning.

Nu tegner der sig så et flertal for at afskaffe uddannelsesloftet. I et interview med Politiken siger uddannelsesminister Tommy Ahlers (V), at ”prisen på en eller anden måde er for høj … hvis der er rigtig mange studerende derude, der går rundt og bliver bange for at træffe et forkert valg”.

Der er dog ikke skaffet finansiering endnu, og ministeren har ingen plan for, hvordan de 300 millioner kr. til afskaffelse af uddannelsesloftet skal findes, bortset fra at ændringen ikke må føre til skattestigninger. Derfor er det op til forhandling efter valget, om reglerne så rent faktisk bliver ændret.  

Eneste parti, som decideret er imod at fjerne uddannelsesloftet, er Det Konservative Folkeparti: ”Vi synes, det er fair at stille krav om, at man giver sin uddannelse en chance, når man har fået den betalt af det offentlige”, sagde gruppeformand Mette Abildgaard i en debat på Københavns Universitet ifølge Uniavisen.

Det var regeringen, Socialdemokratiet, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, der indførte uddannelsesloftet i 2016, så en studerende ikke kan længere kan tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau som den, man har afsluttet (bortset fra et mindre antal, fortrinsvis teknisk orienterede fag, red.). I 2017 blev loftet justeret, så man kan starte på en ny uddannelse seks år efter afslutning af den første videregående uddannelse.

FOR afskaffelse af uddannelsesloftet:

Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, SF, Liberal Alliance, Alternativet.

IMOD afskaffelse af uddannelsesloftet:

Det Konservative Folkeparti.

(Øvrige partier: Vides ikke).

Omprioriterings-bidraget (to-pct-besparelserne)

Det såkaldte omprioriteringsbidrag forventes nu fjernet fra 2020, så uddannelserne slipper for de planlagte besparelser. Det er dog ikke sikkert, at ændringen fuldt ud kommer de videregående uddannelser til gode. Socialdemokratiet åbner mulighed for, at erhvervsskolerne bliver særligt tilgodeset. Venstre stiller derimod i udsigt, at der ikke vil ske økonomiske forskydninger mellem de forskellige dele af uddannelsessektoren, når omprioriteringsbidraget efter planen bliver fjernet for universiteterne. Partiet ønsker, at især forskning prioriteres højt.

I en valgdebat på Københavns Universitet sagde finansminister Kristian Jensen (V) forleden, at omprioriteringsbidraget blev indført i 2015, fordi den økonomiske situation krævede, at der blev rettet op, men at der nu er en helt anden situation.

”Den stærke økonomi, vi har i dag, skal også gå tilbage til uddannelserne, og derfor lægger vi op til at afskaffe omprioriteringsbidraget”, sagde ministeren på debatmødet. Samme holdningsændring stod Socialdemokratiet for allerede tilbage i september 2018. 

Derimod mener De Konservative ikke, at tiden nødvendigvis er inde til at fjerne omprioriteringsbidraget for de videregående uddannelser. De hidtidige regeringspartier har tidligere aftalt, at bidraget først skulle stoppe på uddannelsesområdet i 2022, og De Konservatives uddannelses- og forskningsordfører, Merete Scheelsbeck, advarer nu om, at valgkampen er ved at udvikle sig til en gavebod.

”Vi er enige i, at omprioriteringsbidraget skal stoppes på uddannelsesområdet i 2022, og så vil Venstre nu allerede love det fra næste år, men det har vi altså ikke finansiering til,” siger hun til Magisterbladet.

Omprioriteringsbidraget – som også kaldes to procents-besparelsen – blev indført for de videregående uddannelser, da den nuværende regering kom til i 2015 og har bl.a. kostet flere hundrede ansatte på universiteterne deres job. Siden 2016 har grønthøsteren billedligt talt kappet to procent af budgetterne hvert år. 

FOR afskaffelse af omprioriteringsbidraget

Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF.

IMOD afskaffelse af omprioriteringsbidraget:

Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance.

(øvrige: vides ikke).                     

Taxameterløftet

I 2010 blev taxameterløftet indført af den daværende regering med Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen. Dermed fik de humanistiske og samfundsøkonomiske uddannelser flere penge, efter at en undersøgelse havde vist, at uddannelserne var underfinansierede. De ekstra ressourcer skulle bl.a. bruges til at øge studieintensiteten med flere undervisnings- og vejledningstimer og til at styrke den forskningsbaserede undervisning.

Men taxameterløftet var ikke med i seneste finanslovsforslag, og i et debatindlæg i Jyllands-Posten skrev de otte universitetsrektorer for nylig, at beslutningen om at videreføre taxameterløftet er udskudt igen og igen. Og de spurgte, om politikerne ikke nok ville komme med en snarlig udmelding om, at de ville droppe eller bevare de planlagte besparelser på 280 millioner kr. næste år. Nu er der så kommet meldinger om opblødning forud for Folketingsvalget. Socialdemokratiet har fx klart sagt, at taxameterløftet skal sikres.

”Taxameterløftet skal selvfølgelig være der. Jeg synes simpelt hen, at det er uanstændigt, at regeringen ikke har taget fat på, at vi skulle have det taxameterløft, før valget blev udskrevet”, siger Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører Mette Reissmann til Magisterbladet.

Partiet vil forsøge at forhindre yderligere besparelser på humaniora og samfundsvidenskab, men de videregående uddannelser får ikke nødvendigvis alle de 280 millioner kr., som ligger i taxameterløftet. Andre dele af uddannelsessektoren som f.eks. sygeplejerskeuddannelsen kan eventuelt også blive tilgodeset.

Også Venstre er med på, at taxameterløftet skal fortsætte – enten som permanent ordning eller midlertidigt. Det stillede partiets næstformand Kristian Jensen i udsigt under en valgdebat på Københavns Universitet med den begrundelse, at der nu er mere luft i økonomien. Ikke kun de to største partier er klar til at sikre taxameterløftet. På et valgmøde på Københavns Universitet 21. maj tilsluttede samtlige 12 politikere i panelet sig ifølge Uniavisen, at taxameterløftet skal videreføres.

FOR videreførelse af taxameterløftet:

Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, SF, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Stram Kurs, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne.

IMOD videreførelse af taxameterløftet:

Ingen (dog vides ikke, hvordan Partiet Klaus Riskær Pedersen stiller sig).

Uændret SU

Endelig har et flertal af partierne lovet, at de ikke vil beskære SU’en – uddannelsesstøtten – som Venstre ellers lagde op til, da partiet alene havde regeringsmagten frem til juni 2015. I en debat om uddannelsespolitik på Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg, som TV 2 transmitterede, sagde Venstres næstformand Kristian Jensen dog, at der skal findes en balance, så Danmark ikke sender SU hjem med udenlandske studerende, og Liberal Alliances formand Anders Samuelsen ønskede, at de studerende skal have mulighed for at tjene flere penge ved siden af SU’en, end de har nu. Desuden er han klar til at se på en lånemodel efter norsk forbillede.

FOR at bevare SU:

Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, SF, Alternativet.

IMOD at bevare SU:

-

(Øvrige partier: Vides ikke). 

 

Et hul i finansieringen

Djøf, som har mere end 22.000 studerende blandt medlemmerne, ser det som yderst positivt, at der nu tegner sig et politisk flertal for at gøre op med bl.a. uddannelsesloftet og de årlige to-procents besparelser, hvad der da også betegnes som helt nødvendigt:

”Besparelserne har gravet et hul, der i dag er så stort, at studerende og elever i høj grad er overladt til sig selv. Der er ikke råd til den fornødne vejledning og sparring til de studerende”, siger Djøfs formand Henning Thiesen.

I Djøf er håbet også, at de nye politiske toner kan være med til at dæmme op for de stadig flere tilfælde af stress blandt studerende, som er steget i de senere år. I Djøfs seneste studielivsundersøgelse fortæller 62 procent af de studerende, at de i høj eller nogen grad er præget af stress i dagligdagen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet