Fra meningsløs til meningsfuld måling – Ledelseskommissionen og NPM

Ledelseskommissionen har med sine anbefalinger sat en række væsentlige pejlemærker for fortsat udvikling af den offentlige sektor: Borgeren i centrum, fokus på driften, samt lederens vilje til at påtage sig lederskabet. Ledelseskommissionen gør det samtidig klart, at forudsætningen for et effektivt lederskab er et effektivt styringsgrundlag: ”Muligheden for at få data, der kan understøtte dialogen mellem ledelseslagene, er større end nogensinde, men det bliver ikke brugt i særligt stort omfang. Det undrer os.” (Anbefalinger fra Ledelseskommissionen, side 8).

Tydeligere kan det vist ikke siges.

De, der havde håbet, at Ledelseskommissionens anbefalinger blev et opgør med New Public Management, må desværre skuffes. Frem for at tale om, hvorvidt der skal styres, bør Ledelseskommissionens anbefalinger i stedet give afsæt til at tale om, hvordan der skal styres.

Meningsløst eller meningsfuldt

Kritikken af New Public Management i den danske offentlige sektor har været vedholdende – og ofte helt berettiget. Endeløse mål for antal behandlinger, antal besøg, antal kontroller osv., ofte udvalgt ud fra hvad der nu engang kan leveres af data. I bedste fald bliver styringen meningsløs; i værste fald forvrænger den både medarbejdernes og ledelsens prioritering ved at fokusere på det uvæsentlige frem for det væsentlige.

Al erfaring viser, at tilvalg af data er betydelig nemmere end fravalg af data – og derfor ser vi ofte offentlige organisationer, som er tilsandet af alt for mange ligegyldige tal.

At gå fra et meningsløst til et meningsfuldt styringsgrundlag kræver, at ledelsen er villig til at udfordre sig selv og den organisation, som de har ansvaret for at lede og udvikle:  

• Hvad er organisationens raison d’être? Hvad er vi sat i verden for, og hvordan skal dette udmøntes?
• Hvilken værdi og hvilke resultater skal vi levere til vores borgere/brugere/kunder? Det forudsætter, at vi vender blikket og tør se på vores organisation ’med borgerens briller på’.
• Hvilke elementer i vores drift er en forudsætning for, at vi lykkes med ovenstående forhold? Hvis vi forstår vores kerne, og hvad som skaber værdi for vores borgere, så kan vi fokusere på de væsentlige elementer i vores drift.

Udfordringen er ikke nem, for den stiller krav til ledelsen om at være fuldstændig klar på, hvad organisation og medarbejdere skal levere – og hvad organisation og medarbejdere ikke skal levere.

Visk tavlen ren

Ledelseskommissionens anbefalinger bør være en kærkommen lejlighed til at gentænke New Public Management i den danske offentlige sektor.

Som leder bør man påtage sig lederskabet og spørge sig selv og sin organisation: Hvis vi skulle begynde helt forfra, hvordan vil en meningsfuld styring så se ud?

Det kan være en sund øvelse som ledelse at viske tavlen ren for grundlæggende at genoverveje den fremtidige styring: Hvad er kernen i vores eksistensberettigelse? Hvad skaber værdi for vores borgere? Og hvad er afgørende for, at vi leverer denne værdi på en driftssikker måde? Resultatet vil ofte være, at styringen både kan forenkles og forsimples. Det er til glæde for ledelsen, som kan lede i forhold til det væsentlige; til glæde for medarbejderne, som kan opleve styringen som meningsfuld; og til glæde for borgerne, som kan opleve, at organisationen fokuserer på det, som har betydning for 'borgeroplevelsen'.

Med ledelseskommissionens anbefalinger står det klart, at ledelsen ikke skal slippe styringen, men skal sikre en meningsfuld styring. Brug derfor den fornyede fokus på det aktive lederskab til også at få talt igennem, hvordan der etableres et meningsfuldt styringsgrundlag som grundlæggende forudsætning for at kunne bedrive god ledelse.