Fra ekspert i krig til dekan for 11.500 djøf-studerende

Som ung trak Jens Ringsmose frinummer. Men selv om han ikke aftjente værnepligt, er han blevet en af landets fremtrædende militærforskere. Efter nogle år som prodekan ved Forsvarsakademiet træder Jens Ringsmose dog nu et skridt væk fra sit forskningsfelt for i stedet at blive leder.

Hvad er din vision som dekan?

"At samfundsvidenskab på SDU i endnu større grad, end det er tilfældet i dag, bliver oplevet som en institution, der skaber værdi for samfundet. Vi skal være kendt som et sted, som konsekvent og med effekt rækker ud til offentlige institutioner, virksomheder, råd og nævn og andre uddannelsesinstitutioner."

Statskundskab på SDU er dit gamle hood – nu vender du tilbage som dén, alle kigger på, når der er problemer?

"Jeg glæder mig enormt meget til at komme tilbage til mit gamle hood! Det er befolket af en masse engagerede og hamrende dygtige mennesker. Det forpligter at stå i spidsen for dem. Problemer og udfordringer følger med et lederjob, og det ændrer ikke en tøddel på, at jeg ser frem til at arbejde benhårdt på gode løsninger på dét, der måtte komme."

Hvad med arbejdsmiljøet? Djøfs undersøgelser viser, at de forskningsansatte djøfere oplever mere stress og dårligt arbejdsmiljø end de andre djøfere.

"Så vidt jeg ved, har SDU allerede taget en række initiativer for at adressere det problem. Der bliver gjort meget på denne front. Men der er bare også nogle strukturelle forhold ved universitetsverdenen, som er svære at lave om på. Min personlige tilgang er, at vi også kan afhjælpe stress, hvis vi kan få kerneopgaven helt i fokus. Forskerne skal opleve, at kerneopgaven – forskning, undervisning og formidling – bliver prioriteret. Så kan vi afhjælpe følelsen af at løbe i et hamsterhjul."

Får vi dig stadig at se dig i Deadline som ekspert på alt fra NATO's mulige død til krigen i Afghanistan?

"Det bliver yderst sjældent. Jeg er et fagmenneske. Jeg er bundet til mit fag. Men tiden bliver ikke til det. Nu skal jeg dyrke en anden faglighed – fagligheden som leder på et universitet. Men jeg vil stadig prøve at lokke familien med på alverdens krigsmuseer, når vi er på ferie."

Hvad er forskellen på et universitet og Forsvarsakademiet?

"Der er en masse lighedstræk. Forsvarsakademiet kommer mere og mere til at ligne et universitet. Det handler om at skabe så stærkt et vidensgrundlag som muligt. Det sidste, jeg var med til at gennemføre på Forsvarsakademiet, var introduktionen af professorater. Forskellen er, at man på Forsvarsakademiet forsker for og uddanner til én bestemt institution, nemlig Forsvaret."

Det handler om, hvem I er ejet af?

"Ja. Forsvarschefen er min øverste chef her. Det gør selvfølgelig en forskel i forhold til et universitet. Nogle gange skaber det også nogle spændinger: Hvordan kan du være en uvildig, uafhængig betragter af dén institution, du selv er en del af? Men når det er sagt, så er lighedspunkterne altså stadig mange flere end forskellene."

Hvad har du lært som forsker og forskningsleder af at være på den type institution?

"Rigtig mange af mine dygtige kolleger på Forsvarsakademiet er officerer, som i løbet af deres karriere skifter frem og tilbage mellem Forsvarsakademiet og Forsvaret. Det ligger i deres DNA, at når de er her på Forsvarsakademiet, så skal deres virke død og pine være relevant for Forsvaret. Så jeg har lært meget om vigtigheden af at skabe værdi for de omgivelser, som stiller ressourcer til rådighed med henblik på at sikre, at der bliver frembragt forskning, uddannelse, rådgivning og formidling."