"Jeg vil sige, man i sidste øjeblik redder et barn fra sultedøden"

Sådan lyder budskabet fra regeringen, der med alle folketingspartier pånær Enhedslisten er blevet enige om en aftale, der vil styrke arbejdsmiljøet.

Partierne vil først og fremmest give Arbejdstilsynet flere penge. Tilsynet er de sidste mange år blevet kraftigt beskåret. Fra 2007 til 2018 har politikerne beskåret tilsynet, så det har mistet, hvad der svarer til en tredjedel af sine midler. Det vil partierne forsøge at rette op på ved at give Arbejdstilsynet 460 millioner kroner frem til 2022, fremgår det af aftalen.

Det er ifølge Djøf en rigtig god idé.

”Fysisk og psykisk nedslidning er et reelt problem for alt for mange på det danske arbejdsmarked. Det harmonerer ikke med de politiske aftaler om en stadig stigende pensionsalder. Derfor er det godt og indlysende rigtigt, at et stort flertal i Folketinget nu forlader mange års markante nedskæringer på arbejdsmiljøindsatsen og i stedet styrker Arbejdstilsynets arbejde med 460 mio. kr. frem til 2022," siger formand for Djøf, Henning Thiesen, i en pressemeddelelse.

Forsker i arbejdsmiljø på Aalborg Universitet Martin Mølholm mener imidlertid ikke, at de nye penge forslår.

”Jeg vil sige, at man i sidste øjeblik redder et barn fra sultedøden. 460 mio. kr. er kun lige nok til at holde tilsynet i live. Det har været et svært underprioriteret område gennem en årrække,” siger Martin Mølholm, der også er Akademikernes repræsentant i Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø, Velfærd og Offentlig Administration. Et råd, der er sammensat af arbejdsgivere og arbejdstagere, og som hjælper virksomheder med arbejdsmiljøproblemer. 

 Brug for bekendtgørelse

Ifølge aftalen vil partierne også i højere grad målrette tilsynet mod de virksomheder, hvor man mener, der er størst risiko for arbejdsmiljøproblemer. Dernæst vil man give højere bøder til virksomheder, der groft overtræder arbejdsmiljøloven. Og så vil man øge tilsynets kontrol med udenlandske virksomheder.

Man vil også lave en bekendtgørelse, der gælder specifikt for det psykiske arbejdsmiljø. Det synes Martin Mølholm er en god idé.

”Nu skal vi se bekendtgørelsen først, men forhåbentlig kan det tydeliggøre arbejdsgivernes ansvar. Det er uklart, sådan som lovgivningen er strikket sammen nu,” siger han.

Også Djøf mener, der er behov for en bekendtgørelse.

”Der er brug for klare regler om psykisk arbejdsmiljø, der kan sikre en mere systematisk indsats i forhold til fx forebyggelse af stress og psykisk nedslidning. Knap halvdelen af de erhvervsaktive djøfere oplever at være stresset i hverdagen, hvilket er alarmerede mange,” siger Henning Thiesen i pressemeddelelsen.