Optimistisk økonom: Vi kan godt stoppe skattely

De seneste år har datalæk fra klodens skattely skabt skandaler, folkelig vrede og ønsker om politisk handling. Men mens whistleblowere og graverjournalister har afdækket den ene betændte enkeltsag efter den anden, forsøger den anerkendte franske økonom Gabriel Zucman at tegne de store linjer i sin bog ’Nationernes skjulte velstand – en undersøgelse af skattely’, der ud fra statistisk materiale kortlægger det globale omfang af værdier i skattely. Og ikke nok med det. Bogen indeholder også en spiseseddel med initiativer, som det internationale samfund kan sætte i værk for at minimere enkeltpersoners og virksomheders skatteoptimering og -unddragelse.

Først og fremmest ønsker Zucman dog at hamre et par pæle gennem nogle af de myter, som han mener dominerer debatten om skattely. Det forklarer han over en skrattende skype-forbindelse fra Californien, hvor han er adjunkt på UC Berkeleys Department of Economics. En af de udbredte misforståelser er, at feltet er så komplekst, at det er nærmest umuligt at dæmme op for.

”Folk har den opfattelse, at de finansielle aktiviteter i skattely er meget komplicerede, at det kræver store evner at forstå, hvordan svindlen foregår, og at lægmanden ikke rigtigt kan forstå, hvordan de virker. Derfor ville jeg skrive en bog, der helt simpelt forklarer, hvordan skattely fungerer, så folk forstår, at det ikke behøver at være kompliceret at adressere disse problemer. Der findes konkrete og relativt simple politiske løsninger.”

I den nye, danske version af sin bog – der er en opdateret og udvidet version af den første udgivelse fra 2013 – vurderer Zucman, at cirka otte procent af klodens samlede finansielle formuer er placeret i skattely. Han sætter også tal på det beløb, som verdens statskasser snydes for, fordi disse formuer oftest holdes skjult for nationale skattemyndigheder. Alene i 2017 var det tal på 155 milliarder euro (cirka 1.157 milliarder kroner), hvilket svarer til omtrent 30 Storebæltsbroer eller lidt mere end EU’s årlige budget.

Dertil kommer de beløb, som stater mister på grund af multinationale virksomheders skatteoptimering, hvor de flytter overskud rundt mellem lande for til sidst at bogføre dem i skattely. Disse manøvrer, som ifølge bogen ikke nødvendigvis er ulovlige, er ifølge Zucman sværere at sætte tal på, men bare i 2017 vurderes det, at amerikanske virksomheders skatteoptimering kostede verdens statskasser 120 milliarder euro.

Et samlet billede

’Nationernes skjulte velstand’ bygger for en stor dels vedkommende på data indsamlet, da Zucman skrev ph.d. med den økonomiske verdensstjerne Thomas Piketty som vejleder. Bogen er dog befriende fri for snørklet og tørt akademisk sprog, hvilket nok har været en medårsag til dens popularitet. Selv mener Zucman, at den udfylder et tomrum på et tidspunkt, hvor tørsten efter kvalificeret viden om skattely er større end i mange år. 

“Der har i mange lande været en del skandaler om skatteunddragelse, som inkluderer fodboldspillere, virksomheder, kendisser osv. Mediernes afsløringer har været ekstremt vigtige, men min bog indsætter dem i et større billede. Jeg beskriver, præcis hvor mange penge det drejer sig om. Der er mange gode, spektakulære enkelthistorier, men ingen sammenhængende bog som den her.”

Zucman betegner sit arbejde med bogen som en form for ”økonomisk efterforskning”. 

”Min metode har været at indsamle de data, der eksisterer, putte dem i et konsistent ramme og derefter prøve at kombinere beviserne for at danne et mere præcist billede af det her fænomen. På den måde kunne jeg bl.a. udvikle en metode, der bruger anomalier i økonomiske statistikker fra de forskellige lande til at påvise, hvor meget rigdom der globalt er placeret i skattely.”

Hvor den tidligere CBS-forsker Brooke Harrington (der tidligere har været portrætteret i Djøfbladet) har undersøgt skattely ved at uddanne sig til formueforvalter for at blive klogere på den profession af tjenere, som lever af at skjule de superriges værdier, har Gabriel Zucman haft en kvantitativ indgangsvinkel.

”Jeg tror, det er vigtigt, at man har forskellige tilgange. Min statistiske tilgang komplementerer arbejdet af Brooke Harrington og andre sociologer, økonomer eller journalister, der arbejder mere med interviews og case-historier, og som opnår virkelig uvurderlige indsigter.”

”Mit job er på mange måder simplere, for jeg kan bare blive på mit kontor og kigge på data, hvilket er lettere end at prøve at række ud til en masse superrige mennesker, der undgår at betale skat. Mit job er at se på de hundrede milliarder dollars, der flyder ind og ud af steder som Caymanøerne. Hvad betyder det for ulighed, for regeringers skatteindtægt, for finansiel stabilitet? Hvad er lovligt, og hvad er ulovligt i disse statistikker?”

Skattely som elitesport

Siden første version af bogen har internationale datalæk som Panama Papers, Swiss Leaks og Lux Leaks tiltrukket sig verdens opmærksomhed, og reglerne er på visse områder blevet forbedret, forklarer Zucman.

”For fem-ti år siden var der stort set ingen udveksling af informationer på tværs af landegrænser mellem skattely og skattemyndigheder i fx Danmark. I dag sker der ofte en automatisk udveksling af bankinformationer. Det er en vigtig forbedring, som viser, at fremskridt kan blive skabt hurtigt, hvis der er en politisk vilje til det.”

Men skattepengetræet vokser ikke ind i himlen. På andre områder går udviklingen trægt eller ligefrem den forkerte vej.

”Det er især et problem, at der stadig er alt for meget finansiel uigennemskuelighed. De fleste af de værdier, der bliver opbevaret i skattely, ejes af skuffeselskaber. Det gør det svært at påvise, hvem der reelt ejer disse selskaber, og meget let for banker i skattely at undgå på ærlig vis at sende informationer til andre landes skattemyndigheder. Bankerne kan altid hævde, at de ikke har de tilstrækkelige data for de forskellige klienter,” siger Zucman.

Samtidig ryger der på paradoksal vis flere og flere penge i skattely. Eksempelvis steg de udenlandske formuer i skattelyet Schweiz fra 2009 til 2017 med 25 procent til svimlende 2.100 milliarder euro. Det skete, selv om G20-landene ved et topmøde i 2009 blæste til kamp mod bankhemmelighed. Sideløbende ser Zucman et skifte, hvor banker og rådgivere forsøger at risikominimere ved at satse på færre, men ekstremt rige kunder. Skatteunddragelse er i højere grad blevet en elitesport.

Krise og vrede

Spørger man den 32-årige franskmand, hvor hans interesse for skattely stammer, svarer han, at det skyldes et intellektuelt valg.

”Jeg er uddannet i økonomi og sociologi i den tradition, at du undersøger samfundet for at kunne bidrage til at gøre det bedre ved at skabe forandringer. Det er derfra, min interesse stammer, og ikke fra idiosynkratiske personlige oplevelser med skattely.”

Zucman tilføjer dog, at hans valg også var præget af de massive rystelser, der ramte verdensøkonomien i 2008.

 ”Jeg startede på min ph.d. under finanskrisen. Jeg ville finde ud af, hvad der skete i verden, ved at se på makroøkonomisk data, og jeg så, at der var hundrede milliarder dollars, der flød ind og ud af steder som Caymanøerne, Bermuda og Singapore. Jeg havde godt hørt om de steder i medierne, men når du selv ser datasættene, så giver det et stort chok. Jeg indså, at ’wauw, folk taler om skattely, men jeg havde aldrig forstået, at problemet var så stort.’ Så jeg besluttede mig for at undersøge, hvad det gik ud på,” siger Gabriel Zucman.

I de følgende kriseår, hvor arbejdsløsheden steg, og nationalstater indførte sparepolitikker, der skar hårdt i velfærden, begyndte Zucman at kortlægge de milliarder af kroner i skattely, der – hvis de var blevet beskattet korrekt – kunne have afbødet nogle af de værste konsekvenser.

”Finanskrisen spillede en vigtig rolle for mit valg – også fordi den afslørede omfanget af kriminalitet i den finansielle industris hovedsektorer. En af de store erkendelser fra finanskrisen er, at der i den finansielle sektor er for mange mennesker, der kun er interesseret i at tjene penge, også selvom det betyder, at de må bryde loven. Det er uanset, om det er mortgage fraud i USA, hvidvaskning i skandinaviske banker eller skatteunddragelse via Swiss Bank. Det var en nøgle-erkendelse, som triggede min interesse. Hvorfor er der så meget kriminalitet i finansbranchen? Hvad betyder det? Og hvordan kan det blive adresseret med politiske tiltag?”

Bliver du aldrig vred, når du ser, hvordan virksomheder og velhavere gemmer værdier, der ellers kunne beskattes og bruges til skoler og hospitaler?

”Jo, jeg bliver da vred. Men alt for ofte bliver folk bare vrede og ender med at sidde med en følelse af, at intet kan gøres, at systemet er rigged, at det altid vil være sådan, og at enhver indsats for at ændre tingenes tilstand er dømt til at fejle. Det er ikke min attitude. Jeg bliver vred, men meget hurtigt skifter jeg til et mindset, der handler om, hvordan vi kan løse problemerne. Mit perspektiv er, at viden er magt – magt til at ændre ting. Jeg er optimist af natur.”

Bud på løsninger

Derfor byder sidste del af ’Nationernes skjulte velstand’ på en række løsningsforlag. For det første bør nationalstater gøre langt mere for at regulere den branche, der lever af at gemme penge for nationale skattemyndigheder.

”Der vil altid være folk, der vil forsøge at undgå at betale skat, men hvis der ikke er nogen til at hjælpe dem, vil de ikke være i stand til at gøre det. Det er formentlig den vigtigste politiske lære,” siger Zucman.

”Det er essentielt at reducere udbuddet af skatteunddragelses-services. Helt konkret er det vigtigt at sanktionere og give bøder til de enheder, der muliggør skattesnyd, hvidvask og finansiel kriminalitet. Det gælder både banker, rådgivere og i visse tilfælde nationalstater, der fungerer som skattely,” siger Zucman, der i sin bog leger med den tanke, at Italien, Tyskland og Frankrig slår sig sammen for at tvinge skattelyet Schweiz til at stoppe sin medvirken til at skjule indtægter fra disse landes skattemyndigheder.

Et andet forslag handler om, hvordan man mere effektivt kan beskatte multinationale virksomheder, der i dag har rig mulighed for at bogføre deres profit i skattely med lav eller ingen skat. Ifølge Zucman bør reglerne ændres, så beskatningen af en virksomheds overskud i stedet sker i det land, hvor virksomheden har sit salg.

Han giver et tænkt eksempel:

”Hvis Apple laver fem procent af sit globale salg i Danmark, så bør Danmark have ret til at opkræve skat af fem procent af Apples globale overskud. Uanset hvor Apple producerer sine varer og bogfører sin profit.”

”Det smukke ved denne løsning er, at Apples globale samlede profit ikke kan blive manipuleret, og det kan heller ikke de lande, hvor forbruget finder sted. Apple kan jo ikke flytte de danske forbrugere til Bermuda. En sådan løsning vil på dramatisk vis reducere multinationale virksomheders skatteunddragelse,” spår Gabriel Zucman.

Det lyder temmelig ambitiøst, og det samme gælder et tredje forslag: Et offentligt globalt register over ejerne af al verdens rigdom.

”På samme måde som ejerskab af fast ejendom og land i århundreder har været tilgængelige i offentlige registre, bør vi have et register over, hvem der ejer verdens værdier, såsom formuer, aktier og obligationer osv. Så man gør det umuligt for folk at undgå beskatning ved at lade, som om de ikke ejer, hvad de faktisk ejer,” siger han.

Et sådant globalt finansregister vil ifølge bogen medvirke til at få ”dødsklokkerne til at ringe for den finansielle uigennemsigtighed.”

”Lige nu gør vi det alt for nemt for kleptokrater at plyndre deres land og investere pengene i ejendomme i London eller i finansmarkedet i Europa og USA. Idéen er, at det ikke skal være så nemt for folk med dårlige intentioner og kriminel adfærd at cirkulere deres rigdom,” siger Zucman.

EU kan vise vejen

Nogle af hans forslag har mødt skepsis fra forskere, herunder førnævnte Brooke Harrington, som har påpeget, at der er naivt at tro, at verdens lande vil eller kan danne fælles front for at presse skattely til åbenhed. Zucman afviser kritikken og påpeger, at det pludselig kan gå endog meget hurtigt, når og hvis den politiske vilje er til stede.

”Da min bog udkom, sagde mange, at ’uh, den automatiske udveksling af informationer vil aldrig finde sted. Det er en utopi, og det bliver umuligt at tvinge bankerne som Swiss Bank til at udveksle data med nationale skattemyndigheder.’ Men i dag er det virkeligheden for mange banker. Det er en meget positiv udvikling,” siger han.

Selv en tid med både Brexit og et USA, der viser tænder over for EU og Kina, svækker ikke Zucmans tro på, at vi vil se et stadig dybere globalt samarbejde om at bekæmpe skattely. Om ikke andet ser han et potentiale for, at EU kan blive en global ledestjerne på området ved eksempelvis at være de første, der indfører et offentligt register over, hvem der ejer formuer, aktier og obligationer.

”EU kunne vælge at sige: ’Vi vil være globale ledere, når det handler om finansiel gennemsigtighed og om at bekæmpe skatteunddragelse.’ Jeg mener klart, at det er sandsynligt, at EU vil vælge at være den første store økonomi, der gør det. Så snart det sker, vil andre stormagter som USA eller Kina følge os," siger han.

"Det er sådan, fremskridt finder sted – nogle tager initiativ, og andre følger med."