Det nytter ikke at beklage, at omverden ikke forstår os. Forståelsen skal komme fra vores egne gerninger. Jeg tror, at vi skal blive endnu bedre til at få fortalt de gode historier om, hvordan advokater – djøfere i det hele taget – hver dag gør en aktiv indsats for, at vi får et lidt bedre samfund. For vi har heldigvis et stærkt grundlag for at få ændret billedet af, hvem vi er, og hvordan vi arbejder.