JOBMARKEDET

Bachelorer skal selv kæmpe for mere i løn

24-04-2019
4 min.
Studerende, som stopper efter bachelor-eksamen og får job i stedet for at læse videre, må ofte selv forhandle sig til mere i løn.  Foto: Dean Drobot/Shutterstock

Regeringen vil have studerende ud på arbejdsmarkedet, allerede når de er blevet bachelorer. Men hvis de ikke vil halte efter kollegerne resten af livet, skal de virkelig skrue bissen på, når de forhandler løn.

Knap 6.500 kr. om måneden. Så stor er lønforskellen mellem nyuddannede kandidater og bachelorer ifølge Djøf Privats nyeste lønstatistik. For de dugfriske kandidater er gennemsnitslønnen 37.703 kr., mens de BA-uddannede, der er kommet i job, ligger på 31.251 kr.

Derfor venter der krævende lønforhandlinger for de studerende, der følger regeringens opfordring til at indlede erhvervskarrieren allerede efter bachelorgraden, hvis de ikke skal sakke bagud i lønkapløbet. Ikke mindst fordi lønforskellen mellem bachelorer og kandidater bliver stadig større, jo længere de kommer ind i erhvervskarrieren.

Eksempelvis tjener fuldt uddannede kandidater fra 1993-95 i snit en bruttoløn på ca. 85.000 kr. om måneden, mens en bachelor med samme anciennitet må nøjes med omkring 62.000 kr. om måneden.

Mere end 100 arbejdsgivere har lovet uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V), at de vil ansætte bachelorer som et led i regeringens plan om at opbygge et arbejdsmarked for bacheloruddannede. Men når ordningen træder i kraft 1. juli, er der imidlertid ikke opstillet nogen spilleregler for, hvad bachelorerne skal have i løn.

Det bliver derfor langt hen ad vejen op til individuel forhandling, og virksomhedernes attitude varierer, viser de første meldinger.

Hos TDC er ledelsen fx parat til at ansætte bachelorer med præcis samme løn- og arbejdsvilkår som ansøgere med en kandidatgrad.

”Det er vigtigt, hvis vi skal tiltrække de dygtigste bachelorer, og et vigtigt signal at sende til de studerende”, har koncerndirektør Jens Aaløse sagt til dr.dk

De 117 virksomheder, der indtil videre har tilsluttet sig bachelorløftet, er vidt forskellige. Fra de helt store som A.P. Møller – Mærsk, Danske Bank og Ørsted til mindre foretagender som Djurslands Bank, Frørup Andelskasse og Trendsales. Og nogle har overenskomster, mens andre slet ikke aftaler løn på den måde.

Rundt omkring i virksomhederne arbejdes der nu på, hvordan bachelorerne skal passes ind – både hvad angår arbejdsopgaver, organisering og lønniveau. Her er eksempler fra tre af de virksomheder, der har skrevet under på bachelorløftet:

  1. I PFA ser ledelsen fx på en samlet pakke, som både omfatter, hvordan bachelorerne skal integreres i virksomheden, og hvordan de kan få en god arbejdsramme. Her er endnu ikke taget stilling til, hvad bachelorerne skal have i løn, oplyser presse- og kommunikationskonsulent Martin Olsen.
  2. Hos Alm. Brand har man heller ikke taget konkret stilling til, hvor og hvordan bachelorerne kan benyttes, og derfor kendes markedsprisen heller ikke endnu. Men ifølge pressechef Kristjan Jørgensen ligger det fast, at bachelorlønnen vil være individuel, og lønnen kan bl.a. afhænge af kandidatens øvrige erhvervserfaring.
  3. Også i Topdanmark vil lønnen til bachelorer blive fastsat individuelt. Lønniveauet vil afhænge af det konkrete match mellem opgaver og kompetencer samt de gældende overenskomster, der i øvrigt kan være forskellige, afhængig af om medarbejderen arbejder i fx it eller forsikring. Det oplyser senior kommunikationsrådgiver Anja Ravn Heerwagen.

Op mod en fjerdedel af de virksomheder, der har underskrevet bachelorløftet, er fra finanssektoren. Mariane Dissing, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening, forventer ifølge en pressemeddelelse, at sektoren især kan bruge bachelorer inden for it og compliance, hvor der for tiden er stor efterspørgsel efter folk, bl.a. til at forebygge og bekæmpe hvidvask.

Forhandling giver resultat

På det private arbejdsmarked afgøres lønnens størrelse af overenskomster og/eller individuelle aftaler, mens lønnen på det offentlige område generelt reguleres af overenskomster.                



På statslige arbejdspladser starter en nyuddannet bachelor fx med en nettoløn på 283.162 kr. (23.597 kr. pr. måned), mens en kandidatuddannet får en begynderløn på 309.460 kr. om året (25.788 kr. pr. måned). Men selv om lønnen på forhånd er fast defineret, er der dog i stigende grad mulighed for at påvirke lønnen individuelt.

Chefkonsulent Ellen Gydesen fra Djøf fortæller, at flere og flere har held med at forhandle sig til ekstra i lønningsposen.

”På grund af situationen på arbejdsmarkedet ser vi nu lidt flere eksempler på, at der opnås individuelle tillæg,” siger hun.

Hvis man fx har erfaring som studenterhjælper på arbejdspladsen, kan det bruges i forhandlingen, og tidligere erhvervserfaring fra før studietiden eller udlandsophold kan også bruges som argumenter for at få et individuelt tillæg. 

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.