Når der er krise, mærker vi igen og igen, at de demokratiske organer på universiteterne, der tidligere sikrede os indsigt og indflydelse på vigtige beslutninger, er alvorligt svækkede. At fastansatte kollegaer bliver erstattet af stadig flere midlertidigt ansatte, og at det psykiske arbejdsmiljø desværre bliver derefter. Det eneste, vi med sikkerhed ved, det er, at under disse vilkår falder kvaliteten af den forskning og den undervisning, vi laver. Og at det er et udtryk for en bevidst politisk prioritering.