”Det er jo svært at være stresset og gå til den person, som er roden til problemet.”
Sådan lyder det fra Jakob Sloth Petersen, chefkonsulent i Djøfs Karriere og Erhverv. Han har jævnligt stress-samtaler med medlemmer, der er slået ud af kurs på grund af dårlige relationer til chefen.
”Jeg hører om chefer, der overfuser én i et åbent kontorlandskab; om chefer, der udstiller én som inkompetent på møder; og om chefer, der giver de gode opgaver til de andre.”
Det medfører ofte, at de ramte medlemmer sover dårligt om natten og er grådlabile, og de aner ikke, hvad de skal stille op, for chefen kan de ikke gå til. Allerhelst vil de bare gerne væk, men de kan have svært ved at mønstre det overskud, det kræver at søge et nyt job, fordi deres faglige selvtillid er stækket, fortæller Jakob Sloth Petersen.
Så i værste fald – og ikke sjældent – ender det med en stress-sygemelding og siden en afskedigelse.
Thomas Milsted er foredragsholder, forfatter, medlem af Stresstænketanken og tidligere leder af Center for Stress og Trivsel. Han oplever også en dårlig relation til chefen som en alvorlig stressfaktor. Men han peger på, at et ydre pres kan være det, der er kimen til en usund relation.
”Selvfølgelig er der åndssvage ledere, og selvfølgelig er der arrogante ledere. Men når overskriften er tidspres på langt de fleste danske arbejdspladser, er det indlysende, at det går ud over relationerne,“ siger Thomas Milsted.
"Hvis du som leder hele tiden skal prioritere, og det betyder, at de nederste fire-fem ting på listen ikke bliver lavet, får det konsekvenser for klienter, borgere eller kunder, og det er klart, at det så påvirker dig følelsesmæssigt. Men det bliver du nødt til at lukke ned for, og derfor bliver du kynisk, og så kører møllen.”
Og så er der selvfølgelig dem, der aldrig skulle have været ledere, medgiver Thomas Milsted.
Men han siger, at uanset om det er ’systemet’, der gør dem til dårlige ledere, eller de bare er ’født’ dårlige ledere, er det særligt de fem følgende ledergreb, der kan få det til at flyde med stressede djøfere i deres kølvand:
1. Lad være med at lytte til dine medarbejdere
På universitetet har de lært at være selvkørende og selvledende, så hold dem uden for enhver indflydelse på, hvordan deres arbejde skal organiseres – styr dem helt ned i detaljen.
2. Giv dine medarbejdere skyldfølelse
Sørg for at få dem til at forstå, at det ikke er rammerne eller for høje ambitioner fra den øverste ledelse eller fra politikerne, den er gal med, men deres egen utilstrækkelighed. Det er virkelig et godt trick, for så går de ned med stress uden at vide, at årsagen ligger et helt andet sted end hos dem selv.
3. Giv privatlivet skylden
Når de kommer og siger, de er stressede, så drej det over på privatlivet – peg på ’overdreven’ motion, speltboller og børn, der bliver curlet.
4. Lad medarbejderen komme med løsningen
Når medarbejderen kommer og beder om hjælp, så vend den rundt: ’Hvad vil du have, jeg skal gøre?’ Afkræv medarbejderen at komme med de umulige løsninger.
5. Få dine medarbejdere til at levere noget lort
Noget af det værste, du kan gøre ved djøfere, er at forringe deres mulighed for at levere kvalitet. De har meget svært ved at gå på kompromis med deres faglighed. Så få dem til at aflevere et dårligt stykke arbejde i en uges tid – så er de færdige.
