Psykiske arbejdsskader

Så lang tid tager det at komme sig efter et stressnedbrud

28-03-2019
3 min.

Forskere har set på, hvor lang tid det tager for hårdt stressramte at komme sig. Det kan tage adskillige år, og det har det danske behandlingssystem svært ved at håndtere.

Al energi har forladt dig. Du husker dårligt og har vanskeligt ved at koncentrere dig. Og du kan heller ikke sove.

Har du det sådan, kan du godt være én af dem, der i Sverige ville få diagnosen ’utmatningssyndrom’. I Danmark har vi ingen diagnose for det, men den ville formentlig passe på mange af de hårdt stressramte.

Professor Ingibjörg Jonsdottir fra Institutet för Stressmedicin står sammen med nogle kollegaer bag et studie, hvor de har fulgt svenskere med ’udmattelsessyndrom’ gennem 10 år. Og som hun siger:

”Bare fordi I ingen diagnose har, gør jo ikke, at de her folk ikke findes i Danmark.”

Det svenske forskerhold har fundet frem til, at omkring hver fjerde af dem, der har fået diagnosen udmattelsessyndrom for 7-10 år siden, stadig har de kliniske symptomer, der knytter sig til diagnosen (læs mere om symptomerne i bunden af artiklen). 

Samtidig viser Jonsdottirs studier, at 60 procent stadig er sygemeldt efter et år. Næsten tre ud af fire er dog tilbage på arbejdet efter 18 måneder – men mange døjer stadig med eftervirkninger. Efter 7-10 år er langt de fleste i arbejde igen – men ofte har de skiftet job eller er gået ned i tid.

Dansk forsker ser lignende mønster

Ligaya Dalgaard, psykolog og forsker i stress og psykisk arbejdsmiljø ved Arbejdsmedicin Herning, har sammen med psykolog og forsker Anita Eskildsen fulgt en række stress-sygemeldte danskere, og hun er ikke overrasket over, at det for nogle kan tage så lang tid at komme sig efter en voldsom stressbelastning.

”Vi kan se nogle lignende tendenser i vores materiale. Vi har dog ikke fulgt vores patienter så længe, som de har i det svenske studie, men nogle af vores patienter svarer, at de ikke er kommet sig efter et år og efter fire år – også nogle af dem, der er tilbage på arbejdet.”

Men de stresspatienter, som Ligaya Dalgaard følger, er typisk ikke helt så hårdt ramt.

”Vores patienter udgør formentlig en gruppe med mindre alvorlige stresstilstande, hvis man sammenligner med det svenske studie. De fleste af vores patienter får det bedre over tid og ofte inden for et halvt år eller mindre. Men vi har som sagt også nogle, der efter flere år bliver ved med at svare, at de ikke er kommet sig.” 

Den eneste rigtige behandling

Stresscoach og stifter af konsulentvirksomheden Forebyg Stress Bjarne Toftegård oplever, at danske forskere så småt er begyndt at anvende betegnelsen ’udmattelsessyndrom’ om de særligt hårdt stressramte.



”Det ligner det, mange oplever ved alvorlig og langvarig stress. Det kognitive bliver ved med at halte – de har svært ved at overskue flere ting på én gang, og de har en træthed, som bliver hængende, når alt andet ellers skulle være i orden.”

Udfordringen er bare, at ’udmattelsessyndrom’ ikke er en officiel diagnose i Danmark, siger Bjarne Toftegård.

”Her får de typisk diagnosen depression, fordi der er nogle symptomsammenfald. Problemet er bare, at det ikke har noget med depression at gøre, og derfor har det ikke nogen effekt at behandle det som en depression. For det er ikke terapi eller medicin, der skal til.”

Ligesom Ingibjörg Jonsdottir peger han på, at den eneste kendte behandlingsform, der indtil videre findes, er tid.

”Og så skal man forhindre, at det bliver værre – altså forhindre yderligere belastninger. Hvis de ikke får lov at restituere – og det kan tage meget lang tid –  sker der ingen positive ændringer eller i værste fald bliver situationen forværret. Det kan være arbejdspladsen, der presser, eller ’systemet’, der sender én ud i jobprøvning. Men det vil bare fastholde dem i sygdommen.”

Ingibjörg Jonsdottir sammenligner det med et brækket ben.

”Det, der er sket i kroppen, er noget, der tager tid at hele. Havde det været et brækket ben, ville du jo også vente på, at det var helet, inden du belastede det igen. Sådan tænker jeg, men vi har brug for mere forskning på området.”

Det regner Ingibjörg Jonsdottir med, at hun og hendes kollegaer snart vil gå i gang med.

13 kommentarer
95
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommentarer

Dennis

23.02.2020 kl. 21.41

Glemte lige at nævne at det er et 3 mdr. Program for de som er værst ramt. Se nedenstående ??

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Dennis

23.02.2020 kl. 21.37

Kan nikke genkendende til alt. Gik ned med stress første gang og vidste ikke hvad jeg skulle gøre andet end psykolog og svømme/motion. Jeg svømmede i 3 mdr. hvor jeg i de sidste 2 svømme de 3 km. 5-6 gange om ugen. Jeg fik det fysisk godt og begyndte på arbejde igen "stille og roligt" efter min mening. Efter 4 mdr. var jeg på fuld tid og fik et stort projekt som jeg var færdig med efter yderligere 5 mdr. Men nu kunne jeg mærke noget var galt og bad om tid ved psykoterapeut. Jo mere jeg snakkede med nærmeste leder om hvordan jeg havde det jo mindre forståelse. Så jeg arbejdede derefter de næste 5 mdr. for at please, men det var også det jeg før altid havde kunne. Arbejde mig igennem udfordringer og modgang. Det endte med et brag, jeg var rigtig langt ude og så blev jeg i øvrigt "enig" med nærmeste leder om at jeg skulle fritstilles. Så havde jeg 4mdr. til at falde ned i men alt blev endnu værre og jeg fik angstanfald. Dette grundet at jeg hurtig selv skulle klare det her og derfor gik til psykolog, kraniosakral, akupunktur, zoneterapi. Men jeg var ikke vant til at snakke om følelser og mærke mig selv, og havde i øvrigt slet ikke overskud til dette. Jeg fik fat i den rigtige læge der selv havde haft stress og blev straks bedt om at stoppe alt det jeg havde gang i. Jeg er blevet holdt i hånden af hende de sidste 8 mdr. med medicin (selvom jeg altid har svoret ikke at tage medicin) Men det har hjulpet mig MEGET med alle mine tanker og givet mig noget mental overskud efterhånden.

Heraf følgende råd:
Meld dig syg, for du er syg.

Få hjælp af en der forstår hvad du går igennem og helst en der selv har prøvet det.

Du kan få hjælp men tag en ting af gangen og gør det færdig.

Jeg er stadig på medicin, og havde jeg ikke begyndt på det og havde vidst at der er følende mulighed så havde jeg prøvet dette :
Thauer stresscenter
De har 8 års praktisk erfaring med stress ramte og Rikke Thauer har lige uddannet endnu en stresscoach som selv har været igennem stress forløbet ved Rikke. Hun fandt det så interessant at hun blev inspireret til selv at hjælpe andre. Rikke har i øvrigt selv været stressramt.
Meget venlige og yderst dygtige mennesker der ved hvad de snakker om. Altså 8 års PRAKTISK erfaring.

Håber der er nogle der kan bruge dette til noget.

0 kommentarer
3
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Tinamaria Dyssegaard

19.02.2020 kl. 19.12

Tak for dit vigtige skriv, kan nikke genkendende til det hele. Jeg har skrevet Oxidativ stress ned og vil se om det kan hjælpe mig på den ene eller anden måde ??

0 kommentarer
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Ulrika Faerch

18.02.2020 kl. 07.37

Den kender jeg. Så tungt, så svært og som selvstændig med ansvar for ansatte, kunder og virksomhed får det yderligere en dimension.
Udover det der er nævnt havde jeg et overaktiveret nervesystem fyrer løs ved mindste lyd eller ryk. Pludslige indbremsninger med bilen gav en elektrisk stød gennem hele kroppen og i hjernen.
Selvtilliden røg og med i forvejen lavt selvværd var det lige ned i bunden. Den stærke, glade mistede lyset i øjnene.
Spørgsmålet jeg undret over er hvis jeg havnet hvor jeg endte hvis jeg havde haft godt selvværd?

En vigtig brik i at blive hel igen var for mig at lære at mærke, forstå og også tage ansvar for mine behov. Det var svært da jeg, som mange andre, er opvokset med at tro at det at varetage egne behov er at være usocial og egoistisk.

Det er generelt meget lidt hjælp og endnu mindre forståelse at hente. Det gør at jeg famlede frem alene i mit mørke og fortvivlelse. Jeg ville løbe væk og forsvinde, samtidigt vidste at jeg ville tilbage. Jeg ville føle mig stærk og kompetent igen. Men hvordan? Og var det overhovedet muligt?

Jeg er enig i at man er nødt til at kigge på hele mennesket, kemi, fysik og psykologi. Tanker, levemåde og omgivelser har fået mig dertil hvor jeg var. Jeg var gammel eliteidrættere, spiste sundt, mor, hustru, husejere, virksomehdsejere og altid højtpresterende. Der skulle noget til at ændre retning på denne skude.

En psykolog kan hjælpe en til et mere funktionellt liv. Coachen kan hjælpe en til leve et mere fuldendt liv. Og så er det parcoachen, træneren og kosteksperten m.fl. der kan fylde på med sin viden. Der er manget der skal forændres i grunden. Et team af forskellige kyndige mennesker der hjælper og der også kan støtte virksomheder og partners så de også forstår og hjælper både sig selv og den hårdt stressramte at styre i en sundere retning.

0 kommentarer
4
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Jette

17.02.2020 kl. 15.14

Med disse symptomer, mødes man med "Du skal stille med en mulighedserklæring" ellers bliver du jo bare væk!!
Det værste var at miste kollegaerne som holdt sig væk..
Jeg oplevede:
Voldsom hjertebanken, søvv mangel, koncentrations besvær, pres, grådlabiliter, svært ved at holde fokus og mistro.

0 kommentarer
6
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Mette-Marie Linding

16.02.2020 kl. 12.52

Stress og udbrændthed har så afgjort også en fysisk biokemisk vinkel som vi mangler at få med, både i forebyggelsen og i helbredelsesprocessen.

Jeg har selv haft udpræget stress, hvor jeg var så langt ude, at jeg ikke kunne huske navnene på mine 3 børn. Vidste dog at det var mine! Det er nu 22 år siden. Men det vækkede efterfølgende min interesse for stress og udbrændthed.
Jeg var meget fysisk aktiv, spiste sundt, men sov ikke meget pga små børn, havde lederstilling, dårlig ægteskab etc

Idag ved jeg med sikkerhed at det ikke var psykologen som hjalp mig, men det, at jeg begyndte at gå istedet for at løbe, jeg fik hjælp til kosttilskud herunder læste jeg om olier til hjernen, jeg fik åndedrætsterapi og KST terapi og ret hurtig var jeg på banen igen.

Idag ved jeg, at det hedder Oxidativ stress og nedbrydning af hjernen, som senere kan udvikle sig til Alzheimer, parkinson, og alle sygdomme som ligger i gruppen af antiinflammatoriske sygdomme.
Ekstrem sport Som mange ledere dyrker, er også en Stress påvirkning, som giver oxidation og forsuring af kroppen.

Jeg syntes virkelig det er på tide, at vi tænker stress og udbrændthed - ikke kun en psykologisk lidelse men I lang højere grad en biokemisk lidelse.

0 kommentarer
20
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Romie Romero

16.02.2020 kl. 05.40

Jeg har selv erkendt, at jeg var på vej til det man ellers kalder for stress. Det var ikke arbejdsforholdene på praktikpladsen, men mig selv der har stresset sig. Jeg begyndte med 58 år en 2,5 årig uddannelse som SSA og efter 2 år måtte jeg konstatere, at det var en for stor mundfuld følelsesmæssigt. Forestillingen af at have så meget ansvar for et menneskers liv var for ovebærende. Efter 2 år kunne jeg ikke sove ordentligt, læste 80% af min fritid i studiebøgerne og følte stadig, at jeg manglede viden. Privatlivet fik konsekvenser.
Jeg valgte så selv at bede om at fortsætte uddannelsen som SSH i stedet for. Min ansættende myndighed og skolen roste mig højt for min egen beslutning. Og det var lige før det gik galt. Jeg kan stadig mærke, at der er et sår i mig som har brug for at hele. Men det går meget bedre og jeg er utrolig glad for min beslutning.

0 kommentarer
5
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Peter

06.05.2019 kl. 09.53

Inden vi drager beslutninger på den svenske undersøgelse, gad jeg godt se på den geografiske fordeling af de ramte.
I udkantsområderne i Sverige har man ofte 2 ansatte til en jobprofil i det offentlige. En skal altså hele tiden være sygemeldt eller på orlov.
Skulle dette være med til at påvirke undersøgelsen giver det et forvrænget billede der ikke er sammenligneligt med Danmark.
Sverige er også landet som har opfundet "flyskam", altså at skamme sig over at flyve pga. co2 belastninger.
Sverige og den svenske befolkning har en tradition overtænkning og overfortolkning, hvilket ikke altid er en sund cocktail.
I Danmark har vi noget der hedder Sund Fornuft, lad os bruge den......

0 kommentarer
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Inge Wie Nielsen

04.05.2019 kl. 20.01

Er det ikke det samme som det man kalder "udbrændt" i DK?
Jeg har det. Jeg var stresset, men fik ikke fred. Jobcentret kørte mig helt ud over rampen og det blev til depression. Her 7 år efter er jeg stadig ikke over det. I forbindelse med stress, får jeg alle de tidligere symptomer tilbage, fulgt af angstanfald/skræk for det skal vende tilbage.

1 kommentar
12

Inge Wie

10.02.2020 kl. 19.54

Jo, nøjagtig samme skete for mig i 2012.
Svær stress og forsøg på fastholdelse på jobbet, efterfølgende endeløse møder, praktikker, ind til jeg røg helt ned med depression.
Jeg er i dag i fleksjob, og medicineres for angst.
Jeg har det godt, men har taget varig skade kognitivt, manglende hukommelse, overblik, udtrættes let, stress følsom, angst anfald.

0 kommentarer
9
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Naja Anthonsen, Stress - NLP Coach

03.04.2019 kl. 00.30

God artikel, som netop beskriver det som mange stressramte personer oplever "udbrændtheds syndromet" og som lang fra er tage seriøst i det danske behandlings system. Istedet for har personer fået på hæftet diagnosen "depression" og en recept med lykkepiller.
Så længe stress ikke figurere som en arbejdsskade og er på listen over arbejdsskader, så er der ikke et samlet tal på hvem og hvor mange der dagligt bliver sygemeldt med stress. Ej heller nogen præcise eller tilgængelige data om langvarrig eller kroniske tilstande som "udbrændheds syndromet" meget klart beskriver i artiklen. Stress er fortsat et stort tabu og tages langfra alvorligt nok i Danmark.

0 kommentarer
14
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Finn Bjerke, Psykolog

30.03.2019 kl. 13.01

Din artikel er noget rod. Stress er mange ting, prøv at undersøge sagen bedre og tal med arbejdspsykologer, og brug flere kilder. sammenligning med "et brækket ben" er helt ude i hampen altså. Du har ikke begreber i artiklen som er defineret godt og præcist nok. Det er akademikere du skriver til, og du burde gøre dig mere umage. Stress er mange ting, og den bio-psyko-sociale model antyder ikke at kronisk fatigue er en diagnose, det er derimod depression og tilpasningsforstyrrelse. Der er mangler soliditet og ressearch i artiklen som er småsnakkende og upræcis. Fokus kunne være depression og hvor længe tager det at komme over og hvor mange DJØFere får det, hvilket køn og og alder?

1 kommentar
0

Thoma Jørgensen

02.04.2019 kl. 15.48

Som almindelig læser af DJØF-bladet, så har jeg nu svært ved at genkende din kritik af journalisten.

De punkter du kritisere journalisten for at skrive er udtalelser som kilderne er citeret for at udtale. Vel at bemærke kilder der tæller en Professor, 2 PhD'er i pyskologi, én kandidat i psykologi og en BA i psykolgi.

At du er uenig i deres videnskabsteoretiske paradigme og opfattelse er stress er jo reelt nok, og sikkert også vældigt interessent hvis man vel at bemærke er cand.psyk.

Det er der så ikke ret mange DJØF'ere der er, de er derimod økonomer og jurister, der næppe går særligt meget op i ontologiske spidsfindigheder i begrebsopfattelsen af Stress.

Derfor tænker jeg også at artiklen er fint afpasset til målgruppen, og tjener det vigtige mål at få sat psykisk arbejdsmiljø på dagsordenen hos faggruper der normalt ikke har et særligt stort fokus på det.

0 kommentarer
29
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.