Psykiske arbejdsskader

Så lang tid tager det at komme sig efter et stressnedbrud

28-03-2019
3 min.

Forskere har set på, hvor lang tid det tager for hårdt stressramte at komme sig. Det kan tage adskillige år, og det har det danske behandlingssystem svært ved at håndtere.

Al energi har forladt dig. Du husker dårligt og har vanskeligt ved at koncentrere dig. Og du kan heller ikke sove.

Har du det sådan, kan du godt være én af dem, der i Sverige ville få diagnosen ’utmatningssyndrom’. I Danmark har vi ingen diagnose for det, men den ville formentlig passe på mange af de hårdt stressramte.

Professor Ingibjörg Jonsdottir fra Institutet för Stressmedicin står sammen med nogle kollegaer bag et studie, hvor de har fulgt svenskere med ’udmattelsessyndrom’ gennem 10 år. Og som hun siger:

”Bare fordi I ingen diagnose har, gør jo ikke, at de her folk ikke findes i Danmark.”

Det svenske forskerhold har fundet frem til, at omkring hver fjerde af dem, der har fået diagnosen udmattelsessyndrom for 7-10 år siden, stadig har de kliniske symptomer, der knytter sig til diagnosen (læs mere om symptomerne i bunden af artiklen). 

Samtidig viser Jonsdottirs studier, at 60 procent stadig er sygemeldt efter et år. Næsten tre ud af fire er dog tilbage på arbejdet efter 18 måneder – men mange døjer stadig med eftervirkninger. Efter 7-10 år er langt de fleste i arbejde igen – men ofte har de skiftet job eller er gået ned i tid.

Dansk forsker ser lignende mønster

Ligaya Dalgaard, psykolog og forsker i stress og psykisk arbejdsmiljø ved Arbejdsmedicin Herning, har sammen med psykolog og forsker Anita Eskildsen fulgt en række stress-sygemeldte danskere, og hun er ikke overrasket over, at det for nogle kan tage så lang tid at komme sig efter en voldsom stressbelastning.

”Vi kan se nogle lignende tendenser i vores materiale. Vi har dog ikke fulgt vores patienter så længe, som de har i det svenske studie, men nogle af vores patienter svarer, at de ikke er kommet sig efter et år og efter fire år – også nogle af dem, der er tilbage på arbejdet.”

Men de stresspatienter, som Ligaya Dalgaard følger, er typisk ikke helt så hårdt ramt.

”Vores patienter udgør formentlig en gruppe med mindre alvorlige stresstilstande, hvis man sammenligner med det svenske studie. De fleste af vores patienter får det bedre over tid og ofte inden for et halvt år eller mindre. Men vi har som sagt også nogle, der efter flere år bliver ved med at svare, at de ikke er kommet sig.” 

Den eneste rigtige behandling

Stresscoach og stifter af konsulentvirksomheden Forebyg Stress Bjarne Toftegård oplever, at danske forskere så småt er begyndt at anvende betegnelsen ’udmattelsessyndrom’ om de særligt hårdt stressramte.



”Det ligner det, mange oplever ved alvorlig og langvarig stress. Det kognitive bliver ved med at halte – de har svært ved at overskue flere ting på én gang, og de har en træthed, som bliver hængende, når alt andet ellers skulle være i orden.”

Udfordringen er bare, at ’udmattelsessyndrom’ ikke er en officiel diagnose i Danmark, siger Bjarne Toftegård.

”Her får de typisk diagnosen depression, fordi der er nogle symptomsammenfald. Problemet er bare, at det ikke har noget med depression at gøre, og derfor har det ikke nogen effekt at behandle det som en depression. For det er ikke terapi eller medicin, der skal til.”

Ligesom Ingibjörg Jonsdottir peger han på, at den eneste kendte behandlingsform, der indtil videre findes, er tid.

”Og så skal man forhindre, at det bliver værre – altså forhindre yderligere belastninger. Hvis de ikke får lov at restituere – og det kan tage meget lang tid –  sker der ingen positive ændringer eller i værste fald bliver situationen forværret. Det kan være arbejdspladsen, der presser, eller ’systemet’, der sender én ud i jobprøvning. Men det vil bare fastholde dem i sygdommen.”

Ingibjörg Jonsdottir sammenligner det med et brækket ben.

”Det, der er sket i kroppen, er noget, der tager tid at hele. Havde det været et brækket ben, ville du jo også vente på, at det var helet, inden du belastede det igen. Sådan tænker jeg, men vi har brug for mere forskning på området.”

Det regner Ingibjörg Jonsdottir med, at hun og hendes kollegaer snart vil gå i gang med.

5 kommentarer
52
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Peter

06.05.2019 kl. 09.53

Inden vi drager beslutninger på den svenske undersøgelse, gad jeg godt se på den geografiske fordeling af de ramte.
I udkantsområderne i Sverige har man ofte 2 ansatte til en jobprofil i det offentlige. En skal altså hele tiden være sygemeldt eller på orlov.
Skulle dette være med til at påvirke undersøgelsen giver det et forvrænget billede der ikke er sammenligneligt med Danmark.
Sverige er også landet som har opfundet "flyskam", altså at skamme sig over at flyve pga. co2 belastninger.
Sverige og den svenske befolkning har en tradition overtænkning og overfortolkning, hvilket ikke altid er en sund cocktail.
I Danmark har vi noget der hedder Sund Fornuft, lad os bruge den......

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Inge Wie Nielsen

04.05.2019 kl. 20.01

Er det ikke det samme som det man kalder "udbrændt" i DK?
Jeg har det. Jeg var stresset, men fik ikke fred. Jobcentret kørte mig helt ud over rampen og det blev til depression. Her 7 år efter er jeg stadig ikke over det. I forbindelse med stress, får jeg alle de tidligere symptomer tilbage, fulgt af angstanfald/skræk for det skal vende tilbage.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Naja Anthonsen, Stress - NLP Coach

03.04.2019 kl. 00.30

God artikel, som netop beskriver det som mange stressramte personer oplever "udbrændtheds syndromet" og som lang fra er tage seriøst i det danske behandlings system. Istedet for har personer fået på hæftet diagnosen "depression" og en recept med lykkepiller.
Så længe stress ikke figurere som en arbejdsskade og er på listen over arbejdsskader, så er der ikke et samlet tal på hvem og hvor mange der dagligt bliver sygemeldt med stress. Ej heller nogen præcise eller tilgængelige data om langvarrig eller kroniske tilstande som "udbrændheds syndromet" meget klart beskriver i artiklen. Stress er fortsat et stort tabu og tages langfra alvorligt nok i Danmark.

0 kommentarer
5
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Finn Bjerke, Psykolog

30.03.2019 kl. 13.01

Din artikel er noget rod. Stress er mange ting, prøv at undersøge sagen bedre og tal med arbejdspsykologer, og brug flere kilder. sammenligning med "et brækket ben" er helt ude i hampen altså. Du har ikke begreber i artiklen som er defineret godt og præcist nok. Det er akademikere du skriver til, og du burde gøre dig mere umage. Stress er mange ting, og den bio-psyko-sociale model antyder ikke at kronisk fatigue er en diagnose, det er derimod depression og tilpasningsforstyrrelse. Der er mangler soliditet og ressearch i artiklen som er småsnakkende og upræcis. Fokus kunne være depression og hvor længe tager det at komme over og hvor mange DJØFere får det, hvilket køn og og alder?

1 kommentar
0

Thoma Jørgensen

02.04.2019 kl. 15.48

Som almindelig læser af DJØF-bladet, så har jeg nu svært ved at genkende din kritik af journalisten.

De punkter du kritisere journalisten for at skrive er udtalelser som kilderne er citeret for at udtale. Vel at bemærke kilder der tæller en Professor, 2 PhD'er i pyskologi, én kandidat i psykologi og en BA i psykolgi.

At du er uenig i deres videnskabsteoretiske paradigme og opfattelse er stress er jo reelt nok, og sikkert også vældigt interessent hvis man vel at bemærke er cand.psyk.

Det er der så ikke ret mange DJØF'ere der er, de er derimod økonomer og jurister, der næppe går særligt meget op i ontologiske spidsfindigheder i begrebsopfattelsen af Stress.

Derfor tænker jeg også at artiklen er fint afpasset til målgruppen, og tjener det vigtige mål at få sat psykisk arbejdsmiljø på dagsordenen hos faggruper der normalt ikke har et særligt stort fokus på det.

0 kommentarer
18
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.