Når chefen giver dig stress

Undersøgelsen viser nemlig, at netop dårlige relationer kan være en stor synder i forhold til stress. 

26 pct. af Djøf-medlemmerne i undersøgelsen mener, at de i mindre grad eller slet ikke kan tale med deres nærmeste leder, hvis de oplever problemer i arbejdet, og 25 pct. mener, at konflikter i mindre grad eller slet ikke bliver løst på en retfærdig måde.

Samtidig er den oplevede stress hos Djøf-medlemmer steget over de seneste år. I 2012 beskrev 35 pct., at de i høj eller nogen grad oplevede sig selv som stressede, mens det i 2018 var 48 pct. Der er samtidig sket en stigning på syv procentpoint fra den seneste undersøgelse, som Djøf lavede i 2016.

Koblingen mellem dårlige relationer og stress kan Tanja Kirkegaard genkende i sin forskning. Hun er psykolog og forsker ved Aarhus Universitet. I sin seneste undersøgelse fandt hun og hendes medforfatter, Janne Skakon fra Københavns Universitet, frem til, at forskellen på de medarbejdere, der gik ned med stress, og de medarbejdere, der undgik stress, var en tillidsfuld relation til chefen.

”En god relation til chefen er simpelthen alfa og omega, hvis man vil lykkes med at forebygge stress,” siger Tanja Kirkegaard.

Stress på arbejdet

Det er dog ikke nødvendigvis det budskab, der florerer i den offentlige debat. Man hører om forstyrrende smartphones. En perfekthedskultur, der kræver nybagte speltboller og lektiecafé. Årsagen til stress skal da også findes i privatlivet, hvis man spørger lederne.

I en undersøgelse foretaget af Københavns Universitet i 2017, hvor 210 stress-sygemeldte medarbejdere og 36 af de sygemeldtes ledere deltog, kunne forskerne vise, at lederne i stort omfang pegede på medarbejdernes personlighed eller privatliv som årsag til stress.

I begyndelsen af 2019 fik regeringens stresspanel stor kritik for at antyde, at problemerne med stress skal findes i privatlivet, da de med deres første anbefaling opfordrede til at lukke folkeskolens kommunikationsplatform, ForældreIntra. Det vakte stor opsigt. For stress har rod i arbejdslivet, mener mange kritikere. Og Djøfs nye undersøgelse synes at støtte det synspunkt. I hvert fald hvis man spørger medarbejderne.

Djøfs arbejdsmiljøundersøgelse viser, at blandt dem, hvor balancen mellem arbejde og privatliv er udfordret, mener 81 pct., at det primært eller overvejende er arbejdet, der udfordrer balancen. Kun 3 pct. mener, at det er privatlivet.

Dårlige relationer

Mette Kjærgaard Svendsen er på linje med Tanja Kirkegaard. Hun er uddannet psykolog, chefkonsulent i Arbejdsmiljø København og leder for et projekt i Københavns Kommune, hvor de arbejder på at forebygge stress på kommunens arbejdspladser.

”Det er vores indtryk, at hvis man har en dårlig relation til sin chef, er det yderst belastende. Alle har brug for et sted at gå hen, når det bliver vanskeligt. Og hvis man ikke har en god relation til sin chef, bliver man nemt usikker,” fortæller Mette Kjærgaard Svendsen.

Og netop usikkerhed er særligt et problem, hvis man gerne vil forebygge stress.

”Mange stressproblematikker handler om at blive usikker, så hvis chefen ikke ser én eller har tid til én, kommer man nemt ind i nogle tanker om, at ’det er mig, der ikke er dygtig nok’, eller at ’det er nok mig, der bliver fyret ved næste runde’. Meget stress er negative tanker, som får en selvforstærkende effekt,” siger hun.

Faktisk er en dårlig relation til chefen også en af de mest udbredte grunde til, at medarbejdere skifter job. En undersøgelse fra fagforeningen IDA lavet i 2017 viste, at den hyppigste årsag til, at medlemmer i IDA overvejede at skifte job, var dårlig ledelse.

Den gode relation

Så gode relationer i arbejdslivet er vigtige både for stressforebyggelse, sygefravær og jobsikkerhed. Men hvad vil det egentlig sige at have en god relation?

To beslægtede begreber er afgørende for at forstå, hvorfor relationer mellem kolleger, medarbejdere og ledere er vigtige for at forebygge stress. De begreber er psykologisk sikkerhed og tillid, fortæller Mette Kjærgaard Svendsen.

”Noget af det nyeste og i mine øjne mest spændende forskning handler om, hvor vigtige relationer er i en stresskontekst,” siger Mette Kjærgaard Svendsen og henviser til en amerikansk psykolog, hvis arbejde har betydet en landvinding på området.

Hun hedder Amy Edmondson og er professor ved Harvard Business School. Hendes tese om psykologisk sikkerhed har vakt global genklang. Psykologisk sikkerhed handler grundlæggende om, at man har tillid til de andre i teamet, og at man tør vise sig på sin arbejdsplads. Det er nemlig ikke helt risikofrit at gå på arbejde. Man kan blive opfattet som dum, inkompetent, negativ eller forstyrrende af sine kolleger. 

Men hvis en arbejdsplads, afdeling eller team har en høj grad af psykologisk sikkerhed, tør man gå til sine kolleger eller chef og udstille tvivl, fejl eller misforståelser. Og det kan være enormt vigtigt for at forebygge stress, siger Mette Kjærgaard Svendsen.

”Noget af det værste ved stress er at gå alene med sine bekymringer, for så bevæger det sig indad, bliver værre, man bliver selvbebrejdende, og så kommer man nemt i risikozonen for stress,” siger hun og fortæller, at når hun er ude på arbejdspladser, kan hun ofte med det samme fornemme, om der er psykologisk sikkerhed til stede.

”De steder, hvor der er psykologisk sikkerhed, har de reelle samtaler. Der, hvor man ikke har den, sidder man til afdelingsmøder og snakker lidt pseudoagtigt og taler om små og ufarlige ting, som alle kan sige. Dermed får de reelt ikke mulighed for hverken at give eller modtage hjælp – selv om forskningen indikerer, at begge dele faktisk er stressreducerende,” siger Mette Kjærgaard Svendsen.

Amy Edmondsons forskning viser altså, at selvom tusinde ting kan være skyld i stress, så har det psykiske miljø, som medarbejderne færdes i, kolossal betydning for, om man trives i sit arbejde. Hvis man har psykologisk sikkerhed og tillid, vil arbejdspladsen blive et rum for læring og udvikling. Og ikke nervøsitet, usikkerhed og stress, som det mange steder er tilfældet i dag.

Stressforebyggelse kræver ledelse

Så hvilken type ledelse vil det kræve, hvis der skal skabes gode relationer på arbejdspladsen? Tanja Kirkegaards seneste forskning giver et praj.

”I vores seneste undersøgelse kunne vi se, at stressforebyggelse kræver opmærksomme og nærværende ledere. Nogle af lederne sagde, at de skal se deres medarbejdere i øjnene mindst én gang om ugen og høre, om alt er okay. Det handler ikke nødvendigvis om arbejdsopgaver. Det handler om at være opmærksom," siger Tanja Kirkegaard, som dog understreger, at selvom relationer er vigtige til at forebygge stress, kræver det, at lederen sætter handling bag ordene.

Det er dog ikke altid lige nemt. Én af de store udfordringer i hverdagen, som Mette Kjærgaard Svendsen fra Arbejdsmiljø København genkender, er, at det er en udfordring, når chefer skal lede flere og flere medarbejdere. Det er ikke godt for noget, viser forskningen.

FTF’s arbejdsmiljøundersøgelse fra 2018 viser bl.a., at ledere med ansvar for over 25 medarbejdere oplever større udfordringer med hensyn til det psykiske arbejdsmiljø end de ledere, der har ansvar for færre end 25 medarbejdere.

Ikke desto mindre viser en rapport af Ledelseskommissionen fra 2017, at hver fjerde offentlige leder har direkte personaleansvar for over 30 medarbejdere.

”Det siger sig selv, at nærværende ledelse vanskeliggøres, i takt med at antallet af medarbejdere stiger,” siger Mette Kjærgaard Svendsen.

Organisatoriske snubletråde

Det er altså langtfra altid, at stress opstår hos medarbejdere, fordi chefen har ringe menneskelige kvaliteter. Alt fra besparelser til arbejdskultur og urealistiske forventninger fra direktionen kan spille ind.

Malene Friis Andersen er psykolog, forsker ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og forfatter til bøger som ’Stop Stress – Håndbog for Ledere’. Hun er helt på linje med, at gode og sunde relationer kan være vigtige til at afbøde stress, men hun mener ikke, at de er tilstrækkelige. Det er nemlig vigtigt, at organisationen også forstår de krav, de stiller til medarbejderne.

”Der er nogle organisatoriske snubletråde for den gode dialog mellem medarbejdere og ledere,” siger Malene Friis Andersen og nævner bl.a. det, hun kalder kronisk konkurrence, som et problem. Hvis medarbejderne er i konstant konkurrence med hinanden, kan det være svært at vise sin sårbarhed, som hun siger.

En anden ting er det store fokus på resultater.

”Lederen kan være nok så empatisk og lyttende, men hvis resultatkontrakten er givet, så har lederen heller ikke meget handlerum,” siger Malene Friis Andersen.

Men selvom rammerne på arbejdspladsen er dårlige, vil en god, åben og nærværende relation mellem medarbejdere og ledere tjene som en buffer mod stress, siger hun.

Alle har nemlig brug for at føle sig værdsat og set, og netop der har chefen et stort ansvar. Som det ikke kan betale sig at løbe fra.