Siden Djøf tidligere i marts lancerede sit såkaldte ligestillingsløfte, har 152 folketingskandidater skrevet under på, at de vil arbejde for at forbedre ligestillingen på seks forskellige områder. Det gælder bl.a. stress, ledelse og pensionsopsparing.
Men samtidig har en række kandidater kritiseret Djøfs tiltag. En af dem er Henrik Sørensen, som stiller op til folketingsvalget for Det Konservative Folkeparti i Gladsaxe.
”De opstillede mål har en politisk slagside til venstre. Det er kedeligt, at ens ellers upolitiske fagforening på den måde melder sig ind i valgkampen på rød fløjs side,” skriver Henrik Sørensen i en kommentar på Djøfs Facebook-profil.
Dermed ligger han i nogen grad på linje med ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V), som har kritiseret Djøf i et interview i Politiken:
”Jeg synes simpelthen, det er vattet, at de forsøger at skyde ansvaret fra sig og over på os politikere”, siger ministeren, som ikke ønsker at skrive under, men i øvrigt erklærer sig enig i alle de centrale elementer i Djøfs ligestillingsløfte.
Når Djøf har lanceret ligestillingsløftet og dermed sætter ligestilling højt på dagsordenen, skyldes det ifølge Djøfs formand, Henning Thiesen, at Danmark blot er nummer 13 i Global Gender Gap Index, som omhandler uddannelsesniveau, økonomi og folkevalgte, mens vores nordiske naboer alle ligger i top 5.
Danmark klarer sig især dårligt, når det kommer til kvinders repræsentation i ledelseslagene i det offentlige og private. Vi er således faldet 42 pladser siden 2006 og ligger nu på en 95. plads.
”For Djøf er det afgørende, at ligestilling mellem mænd og kvinder bliver prioriteret langt højere end i dag. Det er en samfundsopgave at sikre, at piger og drenge vokser op uden fastlagte grænser for deres arbejdsliv. Tilsvarende holder det heller ikke, at det er langt sværere for kvinder at realisere en ledelseskarriere i Danmark end i en lang række andre lande”, siger Henning Thiesen, formand for Djøf.
Drenge er også tabere
Den konservative folketingskandidat Henrik Sørensen er uenig. Han er bl.a. kritisk over for Djøfs ligestillingsløfte, fordi "det har et skævt fokus, og der fokuseres ensidigt på nogle problemer frem for andre." Han mener, at Djøf bør holde sig neutral i forhold til den slags emner, da en fagforening skal holde sig til emner omkring arbejdspladsen og ikke blande sig i den politiske kamp.
”På nogle uddannelser klarer pigerne sig faktisk bedre, mens nogle drenge sidder tilbage i uddannelsessystemet med store problemer. Det er et lige så stort problem,” mener Henrik Sørensen og kritiserer i øvrigt, at Djøf har valgt, hvad han opfatter som en venstreorienteret tilgang til ligestilling.
Henrik Sørensen er cand.merc.jur. og arbejder i Skat, og han nævner, at der i Skat for nylig er ansat flere kvindelige direktører (tre ud af syv direktører i Skattestyrelsen er nu kvinder, red.).
Selv har han tidligere været bestyrelsesformand i to virksomheder, hvor han samarbejdede med kvindelige direktører. Og han tror, at kvinder udmærket kan få den slags poster, hvis de blot søger.
”Det er bare ligestilling på en anden måde. Hvis du er den bedste til et eller andet, så be my guest. Jeg synes også, at flere piger skal læse til ingeniører eller opfinde rumfartøjer. Jeg tror, der er en forskel på kønnene, men kvinderne har da lige så gode muligheder for at opfinde et eller andet,” siger Henrik Sørensen.
På spørgsmålet om, hvad han selv konkret vil gøre for at fremme ligestilling, svarer han, at han er ligeglad med, hvilket køn folk har.
”Vi skal bare have det bedste frem i folk. Og de skal indrette deres liv, som de vil. Der er ingen grund til at fokusere på, om du er det ene eller det andet køn,” siger han.
Målepunkter for ligestillingsløftet
Opfordringen til at underskrive ligestillingsløftet er sendt til omkring 700 kandidater. Med de 152 underskrifter, der er samlet, er det altså cirka 22 procent af kandidaterne, der er med ombord. De fleste underskrifter kommer fra kandidater på venstrefløjen i det politiske landskab.
