Jobskifte

Djøfernes jobmarked koger: Stadig flere bliver headhuntet

07-03-2019
5 min.

Headhunting er ikke længere kun for chefer. Nu har headhunterne også kig på specialister helt ned til controller-niveau, og de mest eftertragtede risikerer at blive kontaktet flere gange om måneden.

Illustration: Boguslaw Mazur/Shutterstock

Det er ikke længere kun direktører, der bliver headhuntet. Nu er der så meget gang i arbejdsmarkedet, at virksomhederne også må sætte headhuntere til at finde almindelige ansatte. Dermed er det blevet lettere at blive headhuntet, og du kan selv lede headhunterne på vej.

”Vi har et ledigt job, som vi gerne vil have besat snarest muligt. Kunne det ikke være noget for dig?” Den besked møder stadig flere djøfere, for headhunting har bredt sig i takt med den stigende rift om dygtige, veluddannede medarbejdere.

Ifølge Djøfs rådgivningschef, Mette Knudsen, bliver flere og flere af især de unge Djøf-medlemmer kontaktet om jobtilbud rigtig ofte – nogle faktisk flere gange om måneden – og det er ikke bare headhuntere, der ringer. Det kan også være tidligere chefer, gamle kolleger eller andre fra netværket, der henvender sig.

Blev kontakt af eks-kollega

Det var netop, hvad der skete for Lene Rasander, der er skatterevisor og cand.jur.

For et års tid siden blev hun ringet op af en advokat, hun engang havde arbejdet sammen med, og som hun havde mødt til en reception tre år tidligere. Han ville høre, om hun ikke kunne tænke sig at forlade Skat (nu Skattestyrelsen) for at blive ansat i det private rådgivningsfirma Revitax.

”Jeg var glad for mit job og stod ikke lige for at skifte, men jeg var alligevel lidt eventyrlysten, og det viste sig at være det rigtige tilbud, uden at jeg selv havde været bevidst om det,” fortæller Lene Rasander.

Hun havde været offentligt ansat, siden hun blev færdig som jurist, men skiftede nu som 49-årig til en privat arbejdsplads med kun 14 medarbejdere. I Revitax hjælper hun virksomheder og private, fx i forbindelse med skattesager eller flytning ind eller ud af Danmark.

De mest eftertragtede

Det er især blandt advokater og i konsulentbranchen, at headhunterne jager flittigt. Nogle kandidater er faktisk så eftertragtede, at de bliver headhuntet, før de er færdige med deres uddannelse, og der er endda eksempler på, at studerende allerede inden deres bachelorgrad kan skrive under på en kontrakt, der giver dem et job, når de er færdiguddannede.

”Det er jo et tegn på, at der er rift om dem, der opleves som rigtig dygtige. Og det har helt sikkert noget at gøre med, at der er højkonjunktur,” siger Mette Knudsen fra Djøf.

Headhunting er mest udbredt mellem private firmaer, men der er altså også offentligt ansatte, som bliver headhuntet til jobs i det private. Derimod forekommer headhunting til offentlige stillinger næsten aldrig.

Blandt de allermest eftertragtede er universitetsuddannede økonomer, lyder det fra Djøfs karriereafdeling, og det er et ekstra plus, hvis en økonom kan et eller flere kodesprog og måske kan programmere lidt. Hvis man ved noget om it-sikkerhed, er det også et plus.

Mens det tidligere især var direktører og andre ledere, der blev ansat via headhunting, bruges metoden i dag for mange andre typer medarbejdere og endda helt ned til controller-niveau.

Et plus at være skatterevisor

Når Lene Rasander blev kontaktet om et nyt job, tror hun, det skyldes, at hun er uddannet både skatterevisor og jurist. Før Skat blev dannet, havde kommunerne skatterevisor-uddannelsen, som var ret praktisk anlagt i kombination med de juridiske aspekter, og den har givet hende kendskab til store dele af det administrative system i skattevæsenet.

”Det er nok den profil, der gør, at jeg var interessant,” siger Lene Rasander, som i Skattestyrelsens juridiske afdeling var med til at lave indstillinger til afgørelser.

Hvis hun ikke var blevet kontakten af advokaten – som i øvrigt havde hendes nuværende arbejdsgiver som kunde – var hun nok blevet i Skat, hvor hun havde gode kolleger og også gode faglige udfordringer. Men hun syntes, at tilbuddet var så godt, at hun ikke ville lade det gå sin næse forbi.

Hun får en højere løn nu, men det var ikke lønnen alene, der var udslagsgivende for jobskiftet. Arbejdstiden er nogenlunde den samme, bortset fra at frokostpausen ikke er betalt, så arbejdsdagen er blevet en halv time længere. Og så er der sæsonudsving, så der fx er ekstra travlt op til, at kunderne skal aflevere selvangivelse. Men alt i alt holder Lene Rasander sit normale timetal.

Djøf: Headhunting er godt

I Djøf opleves det absolut som positivt, at flere nu bliver headhuntet, for det giver den enkelte mulighed for jobskifte, for udvikling og højere løn sammenlignet med det, man har i forvejen.



Der er dog også faldgruber. Det vigtigste er nok, at man skal lade være med at blive smigret over, at nogle gerne vil ansætte én.

”Det gælder om at lægge smigeren til side og så tænke over, om man overhovedet ville lægge billet ind på det her job, hvis man havde set det i et stillingsopslag. Vi ser nogle gange, at medarbejderen måske nok er god for virksomheden, men at jobbet ikke lige passer til medarbejderen,” fortæller Mette Knudsen.

Alt er ikke lyserødt

For Lene Rasander har alt ikke været lyserødt siden jobskiftet. Ganske vist kan hun nu brede sig over et meget større fagområde og fungerer mere som generalist, og der er også en enklere ledelsesstruktur.

Men da introduktionen var overstået, blev hun i tvivl.

”I starten bliver man meget glad og beæret over, at de synes, man er så dygtig. Og i starten er man jo undskyldt, fordi man er ny. Men syntes de nu også, at jeg var så dygtig, som de forventede?" spurgte Lene Rasander sig selv.

Fra tidligere større arbejdspladser var hun vant til systematisk opfølgning – i Skat endda performance-samtaler hver måned – men på den nye arbejdsplads er feedback slet ikke på samme måde formaliseret.

Efterhånden fandt hun så ud af, at man selv skal spørge sig for og få afklaret sin usikkerhed. Nu har hun en løbende dialog og taler med sin chef om konkrete problemstillinger, så hun får bekræftet, at det kører som det skal.

En anden stor ændring er, at hun pludselig arbejder med folk som kunder – og ikke borgere – og det er klart en anden måde at arbejde på. Hun har dog ikke fortrudt jobskiftet og er fortsat glad for, at hun gik til samtale, da hendes tidligere kollega prikkede til hende og fik hende til at skifte job. 

Kommentér
10
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.