Et umage par: Djøf og FOA i nyt samarbejde

I et lille produktionsværksted på Kofoeds Skole fortæller Dorthe Pedersen om at arbejde med socialt sårbare mennesker. Dorthe Pedersen er pædagogisk værkstedsassistent, og de to gæster, der besøger skolen denne eftermiddag, er ikke typiske brugere af skolen, som arbejder med socialt udsatte i København. 

Foran hende står Mona Striib og Henning Thiesen, de to forbundsformænd fra henholdsvis FOA og Djøf, som er på besøg.

Bordet, de står rundt om, er fyldt med røde rawlplugs, som eleverne samler, putter i æsker og sender videre til Novo Nordisk, som skolen har som kunde. Mona Striib samler rawlplugs på livet løs, mens hun nysgerrigt stiller Dorthe Pedersen spørgsmål. Da forsamlingen skal til at gå videre, samler Henning Thiesen en færdig bunke rawlplugs op fra bordet.

”Jeg tog en, der var færdig i forvejen. Typisk djøfer,” griner han.

Forskellige forestillinger om djøfere er et tema, der bliver prikket til på Kofoeds Skole. Arrangementet er det første møde i et samarbejde mellem de to store faglige organisationer, som tilsammen repræsenterer mere end en kvart million danskere. Samarbejdet skal føre de to formænd rundt på forskellige arbejdspladser i den offentlige sektor. Der skal de diskutere, hvordan man kan drive udviklingen i den offentlige sektor frem. Det skal i sidste ende føre frem til fem-syv anbefalinger til en kommende regering.

Men Henning Thiesen er heller ikke bleg for at indrømme, at samarbejdet mellem FOA og Djøf også har med den negative opfattelse af djøfere at gøre.

”Det spiller da ind, at vi gerne vil vise et andet billede af djøferen. Vi vil gerne fremstå som det, vi er. Nemlig som nogle, der kan arbejde sammen med andre fagligheder,” siger Henning Thiesen.

”Man skal have erkendt, at man ikke kan redde verden”

Netop evnen til at arbejde sammen med andre fagligheder er et budskab, der bliver ytret igen og igen af formændene fra FOA og Djøf. For Djøf handler mødet bl.a. om at vise, at der ikke er en grov skillelinje mellem samfundets kolde og varme hænder. Mellem FOA-medlemmet og djøferen.

Det er et budskab, som i dag altså illustreres med Kofoeds Skole som bagtæppe. Skolen er et læringssted for socialt udsatte i alle aldre. Her kan eleverne arbejde med alskens materialer, sy, strikke, arbejde med frugt og grøntsager og meget andet.

Mødet begynder med en rundvisning på skolen, hvor formændene føres gennem værksteder, malerrum, systuer og butikker. Personalechefen på Kofoeds Skole, Bente Fasmer, og hendes kollega, Dorthe Pedersen, fører an, mens de to formænd ivrigt stiller spørgsmål.  

I lokalet, hvor der hvert år sorteres tonsvis af genbrugstøj, fortæller Gitte Winther, der har arbejdet seks år på Kofoeds Skole, om de alvorstunge samtaler, der kan opstå mellem elever og medarbejdere. Det får Henning Thiesen til at spørge, om det ikke kan være et barskt arbejde.

”Man skal have erkendt, at man ikke kan redde verden,” svarer Gitte Winther.

”Arbejde, der har med menneskelig kontakt at gøre, er som regel både hårdt og meningsfyldt,” siger Mona Striib, inden forsamlingen bevæger sig videre.

Respekt for andres faglighed

Personalechefen Bente Fasmer, der er uddannet jurist fra Københavns Universitet, er en af de eneste djøfere på arbejdspladsen. Og hun indrømmer, at det godt kan være lidt ensomt.

”Vi har ikke noget akademisk miljø. Derfor har jeg selv haft brug for at være meget opsøgende i forhold til at få ny viden,” fortæller hun.

Hun bærer dog ikke sit djøf-medlemskab eller sin akademiker-uddannelse som et skilt, siger hun. 

”Det tror jeg ikke er hensigtsmæssigt. Jeg er ikke djøferen herude. Jeg er personalechef. Den generelle respekt for andre menneskers menneskelighed og faglighed er det vigtige for mig,” siger hun.

Et rigtigt Djøf-svar

Efter rundvisningen mødes de to formænd og de af skolens medarbejdere, der har lyst til at deltage, til en diskussion på skolens café, Kofoeds Kant. Både Mona Striib og Henning Thiesen lægger ud med at gentage, hvor vigtigt det er, at forskellige fagligheder kan arbejde sammen – som det er tilfældet på Kofoeds Skole.

Der bliver også diskuteret andre ting. Hvordan man håndterer forandringer på arbejdspladsen, integration, et mere usikkert arbejdsmarked, psykiatrien og OK18.

Mona Striib taler med stor indignation om nogle af de samfundstendenser, der finder sted.

”Det er næsten ikke til at holde ud,” siger hun om det pressede system i psykiatrien.

Henning Thiesen understreger, at Djøf ikke har nogen officiel politik på områder som psykiatri, integration eller den offentlige sektors størrelse.

”I kan næsten fornemme, at jeg forholder mig neutral på en række af de her spørgsmål. Og vi har ikke nogen politik på, hvor stor den offentlige sektor skal være. Men det er ved at være under pres, lad mig sige det sådan. Der er dele af den offentlige sektor, hvor vi er parate til at tale om, om størrelsen er tilstrækkelig, som det er nu,” siger Henning Thiesen og begrunder sin hidtidige neutralitet.  

”Vi har også medlemmer i alle politiske partier," siger han og tilføjer:

"Det var et rigtigt djøf-svar.”

”Man kan godt bruge sin sunde fornuft, selvom man er partipolitisk uafhængig,” stikker Mona Striib til diskussionsdeltagernes fornøjelse.

Det er tydeligt, at FOA og Djøf ikke er enige om alt. Henning Thiesen og Mona Striib fortæller, at de mødtes på et pizzeria inden mødet på Kofoeds Skole. De talte om nogle af emnerne i den aktuelle samfundsdebat, hvor spørgsmålet om differentieret pension bl.a. splitter de to samarbejdspartnere. Men derfor kan man godt samarbejde om andre ting, siger Henning Thiesen.

”Vi er ikke enige med FOA om alt. Det er vi sådan set heller ikke med andre samarbejdspartnere i fagbevægelsen. Jeg tror bare, at det er vigtigt at være opmærksom på, hvad vi er uenige om, og så koncentrere os om de steder, hvor vi kan samarbejde. Og det synes jeg sådan set går rigtig godt,” siger han.