Emojis får større og større rolle i retssager ⚖️

I 2015 kårede det britiske Oxford Dictionary da også denne emoji 😂 til årets ord.

Emojiernes indtog i vores kommunikation med hinanden er en udfordring for domstole verden over. Fra straffesager til civile søgsmål skal dommere og nævninge nu tage stilling til, hvad de enkelte emojis mon betyder i den konkrete situation.

I Danmark fik en emojien en stor rolle, da en irakiskfødt mand i midten af 20’erne i 2015 delte to links med artikler om terrorangrebet på det satiriske magasin Charlie Hebdo. Det ene link var ledsaget af et billede og sætningen ”Oh gud, lovprisningen tilfalder dig”, der var skrevet på arabisk. Det andet link blev delt med en glad smiley. Manden blev ved byret og landsret kendt skyldig for at billige en terrorhandling. Han fik en betinget udvisning og fem måneders fængsel. Sagen er nu på vej i Højesteret. 

Ifølge Nicolaj Sivan Holst, lektor i strafferet ved Aarhus Universitet, lagde dommerne i byret og landsret vægt på, at den glade smiley var med til at understøtte, at manden havde bifaldet terror. Emojien var altså med til at få manden kendt skyldig. 

Flere sager i USA

Professor i jura ved Santa Clara University i USA, Eric Goldman, er en af de få, der forsker i udviklingen af emojis i retssager. Han har i et forskningsprojekt undersøgt alle kendelser i USA, der indeholder ordene emojis eller humørikoner (emoticons). Han finder, at der de seneste 15 år har været en eksponentiel stigning i afgørelser, hvor der bliver refereret til ordet emoji. 30 procent af alle disse sager fandt sted i 2018.

”Vi kommer til at se, at emojis dukker hyppigere op i sager, hvor folk taler sammen,” siger Eric Goldman til det amerikanske medie The Verge. 

Ifølge Eric Goldman er udfordringen ved emojis, at de kan være tvetydige og svære at afkode. Der er eksempelvis en stor forskel på en sætning, der er efterfulgt af en blinkesmiley og en sætning uden. 

Et andet problem er, at emojierne ser forskellige ud, alt efter hvilken telefon man har. Eric Goldman refererer til et studie, hvor 20 procent af over 700 Twitter-brugere angiver, at de fortryder, at de har sendt en emoji efter at have set, hvordan de forskellige emojier ser ud på forskellige telefoner.

En af sagerne, som allerede har fundet sted, handler om en 12-årige pige fra staten Virginia i USA, der blev politianmeldt af sin skole for at skrive ”Mød mig på biblioteket på tirsdag” til en kammerat på Instagram. Men det var i lige så høj grad de symboler, der fulgte teksten, der tændte advarselslamperne. Teksten var nemlig efterfulgt af emojier af en pistol, en bombe og en kniv, hvorfor politiet har anklaget pigen for truslen.  

🔫💣🔪

De fleste sager er af en seksuel og kriminel karakter, men Eric Goldman understreger til The Verge, at emojis kan få en rolle i alskens typer sager. Det er en sag fra Israel et eksempel på.

Her blev et par dømt til at betale ca. 14.600 kroner til en udlejer for at løbe fra en handel. Parret blev sagsøgt af en udlejer, der mente, at parret havde vist interesse i at leje en bolig af ham bl.a. ved at bruge champagne-flasker, dansende kvinder og en komet som emojis i dialogen. Overbevist om at handlen var hjemme, fjernede han sine boligannoncer, men herefter besluttede parret at leje en anden bolig. Hvilket dommeren altså mente var et bevis på, at parret havde handlet i ond tro.

🍾💃☄️

Emojis rykker ikke det store

Lene Sigvardt er dommer ved byretten i Næstved og medlem af Dommerforeningens bestyrelse. Hun fortæller, at der ofte indgår emojier i sms’er og lignende beskeder i hendes retssager. Men hun har ikke oplevet tilfælde, hvor emojis har haft en afgørende indflydelse på udfaldet af en sag eller har været et selvstændigt bevis, som det eksempelvis var tilfældet i sagen med manden, der lovpriste Charlie Hebdo-terrorhandlingen.

Og hun mener heller ikke, at emojis rykker det store ved, hvordan dommere er i stand til at afgøre sager. 

”Man må jo spørge afsenderen om betydningen, hvis vedkommende er til stede i retten. Den tiltalte eller et vidne kan jo forklare, hvordan emojien skal forstås. Det er det samme som ved slang og andre udtryk,” siger Lene Sigvardt.

Hun fortæller også, at der ikke har været drøftelser i Dommerforeningens bestyrelse om brugen af emojis.

Skal dommere uddannes i brugen af emojier?

Nicolaj Sivan Holst fra Aarhus Universitet tror heller ikke, at emojier kommer til at udgøre så stor en udfordring, som Eric Goldman spår.

”Emojis kan selvfølgelig spille en rolle i sager. De kan være med til at bekræfte eller afkræfte et budskab. Men det kan altid være svært at vide, hvad folk mener, når de bruger et ikke-almindeligt sprog eller udtryk – på samme måde som hvis jeg sendte nogle en tegning med posten,” siger han.

Derfor mener han ikke, at emojis er så meget anderledes end brugen af slang, dialekter eller håndtegn.  

Han fortæller også, at i straffesager er det væsentlige, hvad der foregår inde i hovedet på gerningsmanden. Derfor er det uinteressant, hvad et ikon objektivt betyder. Det interessante er, hvad gerningsmanden forstår ved ikonet.

Derfor mener Nicolaj Sivan Holst også, at det er en søgt problemstilling, når flere advokater i Storbritannien opfordrer til, at de engelske dommere skal uddannes i fortolkningen af emojis.