Stress

Chef: "De sidste fem år har jeg ikke hævet stemmen"

06-03-2019
4 min.

"Jeg har temperament. Og jeg kunne godt blive sur, hvis jeg syntes, at der var nogle, der var urimelige. Nu bliver jeg aldrig officielt sur," siger Peter Schantz.

PR-foto: UU København

Peter Schantz har ændret sin attitude og tilgang til chefrollen. Han har temperament, men har lært at tøjle det, og han putter ikke længere med sin viden om eventuelle fremtidige nedskæringer eller ændringer. For der er ikke noget mere stressfremkaldende end usikkerhed, har han erfaret.

Peter Schantz er chef i en sektor, hvor der hele tiden sker ændringer og jævnligt er nedskæringer.

”Og der er jo ikke noget mere stressfremkaldende end usikkerhed,” siger han.

Det kan koste øget sygefravær og stress-tilfælde. Det har han erfaret. Og lært af.

Peter Schantz er centerchef for UU København, Ungdommens Uddannelsesvejledning, med 130 medarbejdere under sig. Han blev ansat for fem år siden. Dengang lå sygefraværet på 12,6 dage i gennemsnit – en del af det skyldtes stress. Sidste år var sygefraværet faldet til 6,1 dage, og centeret havde en enkelt stress-sygemelding.

For fem år siden var han ikke i tvivl om, at der skulle gøres noget. Både i forhold til hans egen rolle og i forhold til organisationen.

”Jeg har ikke været årsagen til, at der skulle ryddes op her. Men det skyldes nok, at jeg allerede i mit tidligere job arbejdede med at ændre mig.”

Hvem respekterer en hidsigprop?

Peter Schantz kom fra et job som leder på en produktionsskole, hvor han på nogle felter greb lederrollen an på en anden måde, end han gør i dag.

”Jeg har temperament. Og jeg kunne godt blive sur, hvis jeg syntes, at der var nogle, der var urimelige. Nu bliver jeg aldrig officielt sur. Og de seneste fem år har jeg ikke løftet stemmen eller slået i bordet. For så bliver folk jo bange og tænker: ’Uh, jeg skal da ikke have sagt noget, for hvis du fanger ham på det forkerte ben, bliver han sur.’ Men man kan sagtens være tydelig og vise retning uden at smælde ordrer og befalinger ud. Hvem har også reel respekt for en hidsigprop, som er utilregnelig og farer op i tide og utide?”

Idag navigerer han efter en simpel regel.

”Jeg skælder aldrig ud, for jeg bryder mig ikke selv om at blive skældt ud.”

For skældud er ikke befordrende for den gode dialog. Og netop dialog og åbenhed er blevet nærmest et mantra hos Peter Schantz.

”Det skal jo ikke være sådan, at medarbejderne ikke tør gå til chefen, før de falder sammen,” som han siger.

Vi opfordrer til, at ordet stress ikke bliver brugt i flæng – for det er disrespekt over for den, der virkelig er ramt af stress.

Usikkerhed tærer

Han har også ændret sin tilgang til, hvornår og om hvad medarbejderne skal orienteres. For i hans og hans medarbejderes verden kommer der ofte reformer ovenfra.

”Tidligere havde jeg opfattelsen: ’Når noget ikke er endeligt vedtaget, eller vi ikke ved, hvordan det lander, holder vi det tæt ind til kroppen – det er bedre at melde det ud, når alt er sikkert.' Men der går jo chokbølger gennem medarbejderne, når de pludselig står midt i en forandring, og så kan det være svært at koncentrere sig om at arbejde.”

Da Peter Schantz kom til UU for fem år siden, skulle medarbejderne i gang med endnu en stor organisationsændring. Men denne gang skulle det gribes anderledes an, tænkte han: 'Medarbejderne skal informeres så godt som muligt løbende.' Og sådan har det været siden.

”Når der sker noget, og vi får ny viden, informerer jeg i vores ugebrev. Noget af det værste er ikke at vide, hvad dine opgaver er, og om du leverer det, du skal. Eller hvad dine opgaver bliver i fremtiden. I vores ugebrev informerer jeg også løbende om, hvad der kan komme,” fortæller Peter Schantz og tilføjer, at han også skriver, hvis der ikke er sket noget. Så ingen går og er bange for, at noget er undervejs.

Men det er ikke bare envejskommunikationen, Peter Schantz har skruet op for.

”Tidligere skabte jeg ikke nok mulighed for dialog, og jeg havde ikke indset, hvor vigtigt det er at bruge samarbejds- eller MED-udvalget. Før var der hemmelige afstemninger, og der kunne nærmest være krig nogle gange. I dag taler vi om, hvordan vi bedst passer på hinanden – hvordan vi kan dække ind for hinanden, men samtidig sikre, at de medarbejdere, der fx skal dele en sygemeldt medarbejders opgaver, ikke bliver for pressede.”

Stress skal tages alvorligt

Samtidig har Peter Schantz revurderet sit syn på stress.

”Før havde jeg ikke den samme anerkendelse af fænomenet stress,” siger Peter Schantz.

Men 12,6 sygedage i gennemsnit, hvor noget helt sikkert kunne tilskrives stress, var virkelig en øjenåbner. Det blev magtpåliggende for ham at minimere stress så meget som muligt og gribe det i opløbet.



Men Peter Schantz vil ikke tage ære for det. Han peger på sine lederkollegaer og en fælles tilgang til lederrollen.

”Vi taler meget om den vigtige balance mellem kerneopgaven, arbejdsfællesskabet og arbejdsmiljøet. Ledergruppen yder i det hele taget en stor indsats, når det gælder forebyggelse af sygefravær,” siger han og forklarer, at det bl.a. sker via ’nøglesamtaler’ med medarbejdere, der på den ene eller anden måde er udfordret. Nøglesamtaler holdes også i forbindelse med, at medarbejdere vender tilbage efter et længere sygefravær.

Ledergruppen tager også sammen på kurser i stresshåndtering, og de deltager i stresskonferencer. De har også haft en stressforsker ude på et personalemøde.

Stress skal tages alvorligt – og det bliver det, understreger Peter Schantz.

”Men vi opfordrer til, at ordet stress ikke bliver brugt i flæng – for det er disrespekt over for den, der virkelig er ramt af stress. For her taler vi om folk, der falder fuldstændig sammen.” 

Kommentér
2
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.