Whistleblowerordninger på vej i hele staten

Det er tre grimme sager, som nu får regeringen til at beslutte, at der skal etableres whistleblowerordninger i hele staten. Det lancerede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), justitsminister Søren Pape (K) og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i en kronik i Berlingske i denne uge.

Til de grove forhold

De tre ministre understreger, at det ikke handler om mistillid til de ansatte i staten, men om at skabe de bedste muligheder for at få ulovlige forhold frem i lyset ved at etablere en effektiv kanal til at blæse i fløjten.

Whistleblowerordningerne i staten sigter på, at de ansatte anonymt kan give indberetning om strafbare og uforsvarlige forhold og grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen eller forvaltningsretlige principper. Herunder inhabilitet, interne retningslinjer om fx tjenesterejser, modtagelse af gaver og bevidst vildledning af borgere og samarbejdspartnere.

Tibet-sagen var dråben

Ikke mindst Tibet-sagen har givet regeringen en brat opvågnen, skriver ministrene i kronikken. Og det bliver da også Justitsministeriet, der lægger ud.

Her blev en whistleblowerordning allerede bebudet som led i oprydningen efter Tibet-sagen, og fra 1. marts går ordningen i luften. Den gælder for hele Justitsministeriets område, altså alt fra politiet, PET, anklagemyndigheden, Kriminalforsorgen og til departementet.

Argumenterne for og imod har bølget

Debatten om whistleblowerordninger i den offentlige sektor har gennem årene bølget frem og tilbage med argumenter for og imod.

Et af argumenterne imod har været, om man kan sikre retssikkerheden for dem, som bliver 'anmeldt' anonymt og dermed måske har svært ved at forsvare sig mod anklagen. Et andet bekymringspunkt har været, om whistleblowerordninger kunne misbruges til chikane af ledere eller kolleger. Et tredje om uafhængighed af ledelsen.

Derfor bør medarbejderne inddrages i, hvor man skruer de konkrete whistleblowerordninger sammen på arbejdspladserne, siger formanden for Djøf Offentlig, Sara Vergo.

"Det er vigtigt, hvis medarbejderne skal kunne have tillid til ordningen," siger hun.

Medarbejderne er ikke blevet inddraget

I Justitsministeriet har medarbejderne ikke været inddraget i arbejdet med den nye whistleblowerordning.

"Vi er blevet orienteret om, at ordningen var på vej. Men vi har ingen indflydelse haft på dens udformning," siger Malte Conrad, der er specialkonsulent i Københavns Politi og formand for Landsklubben for akademikere i politiet.

I politiet forankres whistleblowerordningen i Rigspolitiets enhed for Tilsyn og Controlling med direkte reference til direktionen.

"Jeg kan godt være bekymret for, om den forankring tilbyder nok uafhængighed. De indberetninger, der måtte komme, vil i den udformning, vi er blevet præsenteret for, blive behandlet meget tæt på direktionen," siger Malte Conrad.

Indberetning via it

Rent teknisk skal der nu laves en statslig it-løsning, så det bliver muligt at give indberetninger til de enkelte myndigheder via en digital løsning, uden at man afslører sin identitet.

Den anden vej rundt kan man via it-løsningen spørge indberetteren om detaljer og uddybninger, samtidig med at anonymiteten bevares.

Også her er Malte Conrad lidt bekymret.

"Vi ved ikke, hvordan den digitale løsning helt konkret bliver udformet, og hvor sikker den bliver."