Åbne kontorer
12.2.2019
af
Tine Santesson
Foto: Shutterstock
Hvis du flytter fra et mindre kontor ind i ét stort rum, taler du mindre ansigt til ansigt med dine kollegaer, mens jeres elektroniske kommunikation stiger. Det viser ny forskning fra Harvard. Størrelsen af kontorlandskaberne er en vigtig faktor, påpeger dansk ekspert.
Et klassisk argument for at lave åbne kontorlandskaber er, at det øger kommunikationen mellem medarbejderne. Det gør det måske også – men bare ikke når det gælder én til én-samtalerne. Til gengæld stiger vores elektroniske kommunikation med hinanden.
Det er i hvert fald konklusionen i et nyt studie fra Harvard Business School, skriver mitarbejdsmiljo.dk.
Forskerne har undersøgt medarbejdernes kommunikation med hinanden før og efter overgangen til et åbent kontorlandskab i to forskellige virksomheder.
De udstyrede bl.a. medarbejderne med sensorer, og det viste sig altså, at medarbejderne havde færre samtaler med hinanden ansigt til ansigt. Faktisk brugte de 72 procent mindre tid på den slags samtaler. Til gengæld sendte de 56 procent flere e-mails og 67 procent flere chat-beskeder til hinanden.
Det er umiddelbart overraskende, at folk taler mindre sammen, når der bliver færre meter mellem dem, siger Peter Holdt Christensen, lektor på CBS. Han har bl.a. forsket i videndeling, og hvilken indflydelse de kontorer, vi sidder i, har på vores kommunikation og på vores trivsel.
”Men undersøgelsen er udfordret ved, at den er baseret på to studier i kontorlandskaber med henholdsvis 130 og 120 mennesker, så her er tale om voldsomt store kontorer sammenlignet med en dansk kontekst.”
Peter Holdt Christensen siger, at seks-otte personer i et storrum er ’normen’ i Danmark.
Men når 130 mennesker bliver sat sammen i ét rum, er det umiddelbart logisk, at det påvirker kommunikationen blandt kollegaerne, siger han.
”Med så stort et kontorrum vil mange opleve alt for mange stimuli, og derfor vil de trække sig tilbage og dermed ikke kommunikere så meget med hinanden.”
Og så er der også det ved undersøgelsen fra Harvard Business School, at den måler effekten efter henholdsvis to og tre måneder, påpeger Peter Holdt Christensen.
”I mange andre studier – også dem, jeg har været med til at lave – måler vi ikke før seks-ni måneder efter, at flytningen er sket. For når vi flytter over i kontorlandskaber, opfører mange sig i starten, som var de i en stillekupe – der er i hvert fald i tvivl om, hvordan de skal opføre sig, og så slår de over i elektronisk kommunikation.”
Men vil én til én-kommunikationen så komme på den længere bane?
”Ja, det er jeg ret sikker på, at den vil – altså i mindre storrum. For det er klart, at når du sidder i så store rum som i studiet her, har du voldsomme udfordringer med informationsoverload,” siger Peter Holdt Christensen.
Hvor går smertegrænsen i forhold til størrelsen på storrummet, hvis det ikke skal gå ud over vores interaktion?
”Vores forskning viser, at man ikke skal lave kontorlandskaber med en horisontal afstand på mere end 30 meter. Når du når ud over 30 meter, kan du godt glemme enhver form for kommunikation.”
Kan du sige, hvad den optimale størrelse er for en flok djøfere, hvis vi skal tale sammen?
”Der er rigtig mange variabler. Fx hvilke type opgaver de sidder med – hvis dine opgaver består af analyse og kræver et stort fokus, er det et problem at sidde i storrum. Alderen spiller også ind. Yngre generationer har det typisk meget bedre med at sidde i åbne kontorrum, og her taler vi i dansk sammenhæng i størrelsesordenen 6-12 personer. De ældre generationer vil til gengæld typisk foretrække enkeltmandskontorer eller markant mindre åbne kontorer med 2-4 personer.”
Ledige stillinger
