Tema: Løn

Snyd ikke dig selv - tal højt om din løn

6.2.2019

af

Illustration: Helena Davidsson Neppelberg

Illustration: Helena Davidsson Neppelberg

Der er store udsving i djøfernes lønninger alt efter fx titel, uddannelse, geografi og branche. Men der er også ét stort fællestræk – de fleste deler ikke størrelsen på deres løn med deres kollegaer. Og det er dumt.

I bussen kan du være med på en lytter om et ægteskab, der knager, et uønsket singleliv og det første kys. Men det er meget sjældent, du vil høre folk diskutere eller nævne størrelsen på deres løn.

For løn er tabu i Danmark. Men det er dumt. Dumt for ligestillingen, dumt for dig og dumt for din chef. Det mener både lønforhandlingschefen i Djøf og en ligebehandlingsekspert.

Men ifølge en undersøgelse fra 2017 fra Institut for Menneskerettigheder taler 6 ud af 10 ikke med deres kollegaer om, hvad de får i løn. I en lignende undersøgelse fra Nordea fra 2018 fremgår det, at kun to ud af ti taler løn med deres kollegaer. Det samme antal som to år tidligere.

Det billede genkender Helene Rafn, lønforhandlingschef i Djøf – djøferne putter også med deres løn. Og det er der ifølge hende tre typiske grunde til.

”Vi hører ofte om arbejdsgivere, der pålægger deres ansatte ikke at tale højt om, hvad de hver især tjener. Der er især hemmelighedskræmmeri i konsulent-, advokat- og it-branchen. Og vi ser sågar en ansættelseskontrakt i ny og næ, hvor der står, at man ikke må dele lønoplysninger med sine kollegaer. Men det er ganske enkelt ikke lovligt. Et af grundprincipperne i ligelønsloven er, at du har ret til at dele dine lønoplysninger med dine kollegaer.”

”Der er rigtig mange, der mener, at løn er en privatsag, som de kun deler med de allernærmeste – og nogle gange ikke engang dem. Jeg havde fx for nylig en ansættelseskontrakt til gennemsyn fra et medlem, som jeg kender privat, og da jeg modtog kontrakten, var lønnen streget over.”

”Nogle frygter, at det kan give konflikter kollegaerne imellem, hvis de ved, hvad hinanden tjener.”

Løn som målestok for succes

Men der er også en underliggende forklaring på, hvorfor vi så nødigt taler om vores løn – og måske i særlig høj grad hos de højtuddannede. Det mener specialkonsulent i ligebehandling ved Institut for Menneskerettigheder Kenn Warming, der sammen med sit team står bag undersøgelsen ’Tabuisering af løn’.

”Hvis jeg som sociolog skal reflektere over det, er det, fordi en stor del af vores identitet ligger i vores arbejde. I dag er det jo dårligt nok legitimt at sige: ’Jeg går på arbejde for at kunne betale min husleje’. Vi definerer os rigtig meget ud fra vores job, og derfor kan løn nemt blive en målestok for, hvor meget succes du har på arbejdsmarkedet. Og så er det ikke rart at slynge din løn ud, hvis andre får en højere løn end dig.”

Men omvendt er der også dem, der nødigt fortæller, hvad de tjener, fordi de er bange for at møde misundelse, siger Kenn Warming.

”Hvis du får en høj løn, kan du føle, at du hele tiden skal bevise noget særligt, så de andre ikke tænker: ’Han er da ikke sin løn værd’.”

Men når vi ikke ved, hvad vores kollegaer tjener, har vi ikke en chance for at se, om der er ligeløn på arbejdspladsen, og vi risikerer at snyde os selv, siger Helene Rafn.

”Hvis der ikke er åbenhed om løn, kommer du jo ind til en lønforhandling med bind for øjnene, fordi chefen sidder med alle kortene på hånden. Chefen kan sige, at du ligger meget højt i forhold til dine kollegaer, og det er derfor svært at give dig noget denne gang. Men du har jo ikke en chance for at vide, om det nu også holder stik.”

Selv om mange arbejdsgivere måske mener, det er smart at være den eneste med det fulde overblik over lønfordelingen, kan det sagtens give bagslag – specielt, hvis han eller hun ikke er ærlig, siger Helene Rafn.

”Hvis en direktør bliver ansat til en løn på 1,5 million om året, og hun synes, det er en rigtig god løn, men senere finder ud af, at de øvrige direktionsmedlemmer får 400.000 kroner mere om året, så er det jo ikke den bedste start, og noget af tilliden ryger nok.”

Kenn Warming har også eksempler på, at det ikke gavner arbejdsgiver at signalere lukkethed omkring løn.

”I forbindelse med vores undersøgelse interviewede vi nogle meget eftertragtede og dygtige medarbejdere, der havde forladt en arbejdsplads, fordi de følte sig uretfærdigt behandlet, da de fandt ud af, hvad nogle af deres kollegaer tjente.”

Hvis der ikke er åbenhed om løn, kommer du jo ind til en lønforhandling med bind for øjnene.

Helene Rafn, Djøf

Der må godt være forskel

Det er jo ikke, fordi der ingen lønforskel må være, siger Helene Rafn.

”Men der skal være gennemsigtighed omkring kriterierne. Det er ikke nok, at der er transparens om, hvad vi hver især tjener, der skal også være transparens om hvorfor. For hvis du får at vide, hvorfor nogle af dine kollegaer er højt lønnede, har du mulighed for at sætte ind og hæve din egen løn, fordi du ved, hvad der bliver lagt vægt på, når lønnen skal fordeles.”

Åbenheden kan også give gnidninger kollegaerne imellem, medgiver Kenn Warming, og det dækker mange arbejdsgivere sig ind under. Men som Helene Rafn også påpeger, så er åbenhed på alle planer afgørende.

”Arbejdsgiveren skal kunne argumentere for, hvorfor Bent får så og så meget, og hvorfor Bente får det, hun får. Det skaber forståelse for, hvorfor der kan være forskel, og det kan så også være med til at mane nogle fordomme til jorden.”

Og når vi nu er ved transparens, så er det nærliggende at spørge Kenn Warming:

Hvad tjener du selv?

”Da vi lavede vores undersøgelse, talte jeg med mange, der havde svært ved at tale om løn. Og én af dem fortalte mig, at hvis han alligevel blev nødt til det, gjorde han det på en måde, som jeg har ladet mig inspirere af – for jeg har også svært ved at fortælle, hvad jeg tjener. Derfor siger jeg først, at jeg er kandidat i sociologi, har en ph.d. og har været 15 år på arbejdsmarkedet, hvoraf de fem er som leder. Og først derefter fortæller jeg, at jeg tjener 53.000 kroner inklusiv pension – eller faktisk plejer jeg at pakke det ind og komme med et lavere tal ved at sige, at jeg får cirka 45.000 kroner + pension.”

Det har da også været yderst vanskeligt at finde nogle djøfere, der vil tale åbent om deres egen løn – men det lykkedes. Se link i boksen herunder, hvor du blandt andet kan møde tre modige djøfere, der lægger deres lønoplysninger frit frem.

Løntema

Tjek din løn: Se hvad andre djøfere tjener 
De nyeste lønstatistikker fra Djøf Offentlig og Djøf Privat.

Snyd ikke dig selv: Tal højt om din løn
De færreste deler størrelsen på deres løn med deres kollegaer. Og det er dumt.

"Jeg er stolt af min løn. Den er ikke kommet af sig selv"
Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom og afdelingsdirektør i Nordea, har lært at sætte pris på sin løn på den hårde måde.

"Det er sjældent en rigtig forhandling"
Et nyt job er også muligheden for et ekstra lønhop, så husk at spørge om ekstra tillæg, lyder rådet fra Lars Hansen, der er fuldmægtig og tillidsrepræsentant.

"Jeg er så priviligeret, at de sidste par tusind ikke er afgørende"
Mette Boye er gået markant ned i løn og har sagt farvel til chefjobbet – for en stund.

Åbenhed om løn i vores nabolande

I Norge kan du se kollegaers, kusiners og naboers løn. Det sker ved, at du logger ind med det, der svarer til NemID, og søger efter en specifik person. Hermed kan du se vedkommendes skattepligtige indtægt og skattebetalingen for sidste år. Der er dog lige det men, at hvis du logger ind for at se din kollegas løn, får han besked om det. Tidligere var det frit for alle at søge på hinandens indkomst, men på grund af GDPR og sikkerhed er den mulighed lukket ned.

Kilde: Institutt for Samfunnsforskning i Norge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet