“Vi er dybt bekymrede, hver gang nogen taler om forhindringer for verdenshandlen, for vi lever af den, og mens Kina er vores største marked, er USA det næststørste. Jeg ser dog handelskrigen i tre faser: Først den korte bane, hvor der typisk ikke sker noget, fordi aftalerne er indgået. Den anden er, når handelsstrømmene ændres. Her er det en fordel at være et mobilt kapitalapparat, fordi vi kan flytte rundt på skibene, så det er ikke nødvendigvis negativt. Men fase tre gør mig bekymret. For bliver straftoldsatserne så store, at det påvirker vækstraterne, får det betydning. Vi kan allerede se det på høstsæsonen i USA – der er slet ikke blevet eksporteret korn på samme niveau som normalt. Så worst case-fasen er, at der for alvor sker en nedsmeltning.”