"Jeg er så privilegeret, at de sidste par tusinde ikke er afgørende"

Mette Boye har skiftet sit direktørjob med en månedsløn på 60.000 kroner ud med et job som chefkonsulent på nedsat tid. Sideløbende læser hun en master i organisationspsykologi.

Hvorfor?

”Jeg har i mange år haft en drøm om at tage en master for at dygtiggøre mig som leder. Men jeg kunne se, at det krævede et andet job end mit direktørjob, der indebar en masse ansvar og dermed en masse timer. Så jeg tog en alvorlig snak med min mand om, om det kunne lade sig gøre økonomisk, og vi blev enige om, at det skulle det. Men vi har sparet op og i det hele taget gjort os umage for, at det kan lade sig gøre.”

Hvad betyder løn for dig?

”Helt grundlæggende betyder det, at jeg kan bo, hvor jeg gør, at jeg kan give mine børn mad og tøj. Men jeg er så privilegeret, at de sidste par tusinde ikke er afgørende. Selvfølgelig vil jeg altid helst stige i løn, men i de senere år er jeg et par gange gået lidt ned i løn, hvis det var et job, som jeg har været meget interesseret i.”

Hvornår har du tjent mest?

”Da jeg var afdelingschef i Forbrugerrådet Tænk, hvor jeg tjente omkring 67.000 kroner inklusiv pension.”

Hvor forestiller du dig, at en mastergrad kan føre dig hen?

”Jeg vil rigtig gerne tilbage i et lederjob. Jeg ser masteren som en måde at dygtiggøre mig på som leder, som jeg forhåbentlig kan tage videre med ind i et kommende job – hvor jeg også satser på at tjene mere, end jeg gør nu.”

Også mere end du har gjort tidligere?

”Det kommer an på jobbet. Jeg vil til enhver tid hellere have et spændende og meningsfuldt job end et job, hvor kriteriet er den højeste løn.”

Hvad er det største lønhop, du har fået på én gang?

”10.000 kroner om måneden. Men der var jeg også startet på et meget lavt niveau. Men faktisk har jeg oplevet de største stigninger inden for samme ansættelse – når jeg har skiftet, er det nærmest kun gået nedad.”

Taler du løn med dine kolleger?

”Ja, for jeg synes, det er noget pjat, at vi er så tilbageholdende med at dele lønoplysninger med hinanden, og at løn er sådan noget tys-tys. Det er ikke til fordel for nogen som helst af os. Vi bør i stedet dele og lade os inspirere af hinanden og tænke: ’Dejligt, at jeg får det mere’, eller ’ærgerligt, at jeg ikke får mere, det må jeg få gjort noget ved’.”