Udflytninger

Halvvejsstatus mangler svar på de store spørgsmål

21-02-2019
3 min.

Udlændingestyrelsens medarbejdere på tur til Næstved for at se byggegrunden til deres nye domicil. Millionudgiften tæller ikke med i regeringens seneste status, fordi huset ikke er bygget færdigt.

Foto: Claus Bech

Regeringen kom i denne uge med en halvvejsstatus over udflytningerne. Men Djøf savner svar på, om de nye arbejdspladser er kommet på fode igen, og om udflytningerne giver den vækst i lokalområdet, som var meningen med det hele.

Hver femte medarbejder – eller 21 pct. – er flyttet med eller pendler, efter at deres job er blevet udflyttet. Det viser en halvvejsstatus fra regeringens to udflytningsrunder, Balance I og Balance II-planerne. Indtil nu er 4.801 arbejdsplader ud af i alt 7.927 planlagte arbejdspladser udflyttet.

Sidste gang regeringen gjorde status, var i maj sidste år. Dengang var facit hver fjerde medarbejder. Så det er altså gået ned ad bakke.

Samtidig fortæller den nye status ikke, hvordan de 21 pct. fordeler sig på pendlere og reelle 'medflyttere' – altså medarbejdere, som har revet teltpælene op og flyttet sig og deres familier til en ny landsdel.

Løhde: Ja, der tabes viden

Djøfs vurdering er, at blandt djøferne beholder langt færre end 21 pct. deres job efter udflytningen. De stempler ud inden udflytningen og finder nyt job i stedet.

Som fx i Energitilsynet, som inden udgangen af i år flytter fra Valby til Frederiksværk. Her har 25 ud af de cirka 60 djøfere indtil nu sagt op, siden beskeden kom sidste år.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) mener ifølge DR, at 21 pct. medflyttere og pendlere er "relativt pænt".

Men hun erkender også, at der tabes viden.

"Når man gennemfører så store flytninger og etableringer af statslige arbejdspladser, så vil der i en periode være steder, som mister lidt flyvehøjde," siger hun til DR.

Intet nyt om det vigtige

Det ville Sara Vergo meget gerne have haft belyst i regeringens halvvejsstatus.

"Der står kun, hvad vi ved i forvejen: At det er svært at få medarbejderne til at flytte med, og at udflytningerne tager længere tid, end man nok havde troet."

Men der er intet om rekrutteringsudfordringerne, og hvad medarbejdertabet har betydet for de nyansatte chefer og medarbejdere, der skal bygge den nye arbejdsplads op, påpeger hun. Og der står heller ikke noget om, hvad de eventuelle produktivitetstab har betydet for borgere og virksomheder – eller hvornår man forventer, at arbejdspladserne er på fode igen.

Der står heller ikke noget om, hvad man reelt har sparet på husleje ved at flytte arbejdspladserne ud af København, hvilket ellers var et af regeringens argumenter.

Eller om udflytningerne har haft betydning for ledigheden.

"Fx lyder det fra mange af de nyetablerede styrelser, at de har ansat rigtig mange nyuddannede akademikere. Det kunne da være interessant at se, om udflytningerne har gjort noget godt for dimittendledigheden,” siger hun.

Pendlerarbejdspladser

Blandt de djøfere, der bliver i jobbet efter udflytningen, udgør pendlere hovedparten, vurderer Djøf. Mange bliver dog formentlig kun ved som pendlere, indtil de finder et nyt job uden så meget transporttid.

I Energitilsynet i Valby er de da også ved at gøre klar til, at tilsynet bliver en pendlerarbejdsplads, når den er flyttet til Frederiksværk.

De overvejer ligefrem – hvis der er basis for det blandt medarbejderne – at entrere med et busselskab og få sat en bus ind, som dagligt kan samle medarbejdere op fra et centralt knudepunkt i hovedstaden og bringe dem til og fra Frederiksværk.



Der drøftes også pendlerordninger med tilbud om hjemmearbejdsdage, fire-dages uge og muligheden for at regne noget af tiden i transportmidlerne med som arbejdstid.

"Heldigvis kan vi i Djøf se, at arbejdsgiverne har lært af de første udflytninger," siger Sara Vergo.

"De er blevet klar over, at akademikerne ikke flytter med. Så med de nye udflytninger gør de meget mere og hurtigere noget for at prøve at fastholde djøferne."

Giver det vækst derude?

Sara Vergo ville også meget gerne have haft at vide, om udflytningerne skaber vækst i lokalområderne.

"Det skylder vi simpelthen skatteborgerne. Regeringens formål med at bruge så mange penge på det her er at skabe bedre balance i Danmark. Så skal vi også vide, om udflytningerne rent faktisk virker efter den hensigt."

Professor i offentlig forvaltning, Jacob Torfing, har et bud: Flytningen af arbejdspladser har givet provinsområderne en meget begrænset gevinst.

"Regeringen er lykkedes med at flytte nogle arbejdspladser. Men den er ikke lykkedes med at flytte medarbejderne, og især ikke med at få akademikerne til at flytte med ud, hvor de skulle give provinsområderne en vitaminindsprøjtning i form af vækst og udvikling," siger RUC-professoren til DR.

Kommentarer

Anne Petersen

04.03.2019 kl. 14.07

Jeg er ikke enig med professorens betragtninger. Givet at der er et vist antal jobs i den offentlige sektor, vil udflytningerne betyde, at akademikere der ellers ville være tvunget til at flytte til hovedstaden, bliver i provinsen og skaber vækst og afledede jobs der.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Erik Vind Frost

22.02.2019 kl. 19.13

Samtidig lukkes en stribe andre arbejdspladser i staten, og det skal vel også med i regnestykket?

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.