Stresspanel

Djøfere trodser anbefaling om at undgå mails i fritiden

05-02-2019
4 min.
Kun hver fjerde djøfer oplever slet ingen forventning fra arbejdspladsen om, at der skal tjekkes mails i fritiden. Foto: Syda Productions/Shutterstock

De fleste djøfere føler sig forpligtet til at læse og besvare mails, når de ikke er på arbejde. Nationalt stresspanel vil gøre op med en arbejdskultur uden klare aftaler om tilgængelighed. Men vender vi tilbage til at have faste arbejdstider, går vi glip af frihed, som mange nødig vil undvære, pointerer ekspert i grænseløst arbejde.

Klokken er 23.05. Du er egentlig på vej i seng, men på din smartphone kan du se, at der lige er kommet en mail fra chefen. Du åbner den og går i gang med at svare, og det er næsten midnat, før du kommer under dynen.

Lyder det som noget, du kan genkende? En ny Djøf-undersøgelse viser, at de fleste djøfere føler sig forpligtet til at læse og besvare mails i fritiden. Kun 25 procent tilkendegiver, at det ’slet ikke’ er en forventning, de oplever.

Efter stor debat om den første anbefaling fra Det Nationale Stresspanel – den om at nedlægge ForældreIntra – har panelet lanceret en anbefaling, der taler ind i det grænseløse arbejde. Panelet introducerer begrebet ’forventet utilgængelighed’ – altså, at medarbejderen kan regne med ikke at blive forstyrret af arbejdsmails og -opkald, når de har fri. Dog med tilføjelsen: ’Medmindre andet er aftalt’. Og det sidste er meget væsentligt, siger formanden for stresspanelet, Anette Prehn.

”Vi introducerer et princip, som vi forventer vil kunne hjælpe mange. Men man skal selvfølgelig stadig kunne vælge at gå klokken 14.00 for at være sammen med sine børn, for så at arbejde videre og være tilgængelig igen om aftenen.”

Tilbage til industrisamfundet?

Anders Raastrup Kristensen, ekstern lektor på CBS og forfatter – bl.a. til bogen ’Det grænseløse arbejdsliv’ – synes, det kan være problematisk, at afsættet skal være ’forventet utilgængelighed’.

Mange af os arbejder jo uden for normal arbejdstid allerede, og det vil der formentlig ikke blive lavet det store om på, vurderer han.

”På mange måder ser jeg stresspanelet som moderne maskinstormere. Hvis vi bare skruer tiden tilbage til en industrisamfundslogik med faste arbejdstider, mister vi rigtig mange af de frihedsgrader, som en del sætter stor pris på. Det går også mod globaliseringen, for hvad med dem, der har kollegaer eller kunder i verden rundt?”

Men når det er sagt, ser Anders Raastrup Kristensen også det positive i en hovedregel om, at medarbejdere ikke kan kontaktes uden for almindelig arbejdstid.

”Det betyder jo, at vi bliver nødt til at kigge på kulturen på arbejdspladen, og at vi kollegialt diskuterer, hvornår det egentlig er nødvendigt at være tilgængelig. For mange kan måske have forventningen: ’Jeg bør være tilgængelig’, hvor det faktisk ikke er vigtigt.”

Beskyttelse af medarbejderne

Edith Jakobsen, arbejdslivspolitisk chef i Djøf, tager umiddelbart positivt imod anbefalingen om ’forventet utilgængelighed’. Men det er et tveægget sværd, mener hun.

”Det taler ind i en vigtig diskussion om, at arbejdet ikke nødvendigvis skal brede sig ud til at fylde 24-7. Men de færreste ønsker jo at give køb på fleksibiliteten.”

Derfor er aftalerne med chefen vigtig, siger hun.

”Vi har jo masser af muligheder for at være tilgængelige hele tiden og bærer så at sige arbejdet med os rundt alle steder. Derfor er det vigtigt med aftaler om afgrænsning, så det ikke kun bliver et individuelt ansvar at skærme sig mod et oplevet grænseløst forventningspres.”

Tror du færre djøfere vil føle sig forpligtet til at tjekke mails og arbejdsopkald uden for almindelig arbejdsopkald, hvis man tager afsæt i, at vi som udgangspunkt kun arbejder, når vi er på arbejdet?



”Det er ikke til at sige. Det kommer jo an på de aftaler, vi indgår med vores chef. Men det afgørende er, at det er noget, vi gør, fordi vi har aftalt det – og ikke fordi, der er opstået en kultur, hvor alle er tilgængelige, uden at det er noget, vi har diskuteret nødvendigheden af,” siger Edith Jakobsen.

Arbejdet er spredt over hele døgnet

Anders Raastrup Kristensen er enig. Vi skal lave de aftaler – og det er chefen, der har teten, mener han.

”Det er vigtigt, at vi tager samtalen, men det er også vigtigt, at det er individuelt, for der er altså ikke noget one size fits all længere. Og det er ikke nok med én samtale, for vores livssituation ændrer sig jo over tid.”

Lederen skal i det hele taget have et løbende fokus på medarbejderens trivsel, siger han.

”Når vi fx går tidligt, men arbejder videre om aftenen, kan vi godt få fornemmelsen af, at arbejdet ligger spredt ud over hele døgnet. Så hvis vi skal tage stresspanelets forslag alvorligt, skal vi også tage dialogen om, hvad vi egentlig trives bedst med. For nogle vil det måske være bedre at komme lidt senere hjem og til gengæld kunne lade computeren blive i tasken til næste arbejdsdag. Men igen – det er meget individuelt.”

Ja, det kan godt være, det for nogle er helt fint at være tilgængelig det meste af tiden uden for almindelig arbejdstid, medgiver Anette Prehn.

”Hvis du finder nogle djøfere, der siger, at det slet ikke er noget problem, er det selvfølgelig godt for dem. Stresspanelet er her dog for at give anbefalinger, der bl.a. kan hjælpe dem, der oplever, at de bliver klemt – at give den stille stemme noget at læne sig op ad, for det kan være svært at gå op imod en struktur og en kultur, hvor det er blevet normen at være tilgængelig det meste af døgnet og ugen.” 

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.