Djøfere må vige for sosu'er

Odense Kommune mangler en halv mia. kr. til velfærden, fordi antallet af børn og ældre stiger. Derfor meddelte borgmester Peter Rahbæk Juel (S) for nylig, at 10 pct. af de administrative medarbejdere – eller 100 medarbejdere – skal spares væk. Pengene skal bruges på børn og ældre.

"Der er ingen, der går på arbejde i Odense Kommune uden at skabe en værdi, og derfor er det ingen let politisk beslutning. Men vi står overfor enorme økonomiske udfordringer og bliver nødt til at vælge," fastslog borgmesteren i Fyens Stiftstidende.

Kommuner i samme båd

Odense Kommune er ikke alene. I Aarhus, Assens og Greve har kommunerne også lige været igennem sparerunder på deres administration.

En stor del af landets kommuner befinder sig i samme dobbeltklemme som Odense, siger Kurt Houlberg, der er professor i kommunaløkonomi på VIVE, det nationale forsknings- og analyseinstitut for velfærd.

Vi bliver flere ældre, og de ældre bliver ældre, men samtidig er børnetallet begyndt at stige mange steder. Så hvor kommunerne før havde mulighed for at flytte penge fra børneområdet til de ældre, kan de ikke det mere. Og hvis der skal være penge til flere sosu-assistenter, pædagoger og lærere, må pengene hentes fra administrationen, kulturen, vejene og andet, siger han.

Retorik om kolde hænder spiller ind

Der er ikke noget nyt i, at kommunerne sparer på administrationen. I de sidste fem-seks år har kommunernes samlede udgifter til administration dog ligget på et nogenlunde stabilt niveau, siger Kurt Houlberg.

Men pga. det økonomiske pres på kommunerne lige nu bliver der sat ekstra fokus på administrationen, og her spiller retorikken om de varme og kolde hænder nok også ind, mener han.

"Blandt borgerne er der – godt hjulpet til af medierne – en opfattelse af, at de kommunale medarbejdere inde på rådhusene er der på bekostning af dem ude på de borgernære velfærdsområder. Derfor er politikerne nok tilbøjelige til at mene, at der er færrest politiske omkostninger ved at spare på administrationen."

Forkert opdeling

Kurt Houlberg bryder sig ikke selv om sprogbrugen med de kolde og varme hænder.

"Jeg udelukker ikke, at kommunerne kan finde yderligere effektiviseringer i deres administrationer, ligesom de leder efter effektiviseringer på de andre områder," siger han.

"Men det er forkert at betragte administrative medarbejdere og ledere som ’kolde hænder’. Besparelser her vil også kunne have konsekvenser for borgerne i form af fx længere sagsbehandlingstider, og at kvaliteten af de politiske beslutninger og kommunens opgaveløsning på velfærdsområderne bliver dårligere."

Djøf-TR: Det går ud over borgerne

Det samme siger Betina Andersen, der er fællestillidsrepræsentant for djøferne og AC'erne i Odense Kommune.

Hun mener, at der allerede er skåret ind til benet, for det er ikke første gang, der bliver sparet på administrationen i Odense Kommune.

"Andre faggrupper oplever, at de administrative opgaver bliver lagt ud til dem, eller at det går ud over borgerne, fordi sagsbehandlingstider bliver lange," siger hun.

Det kan være afgørelser i børnesager, der kræver en hurtig sagsbehandling. Eller det kan være redegørelser, som daginstitutions- eller ældreområdet skal bruge for at kende deres økonomi. 

Nogle sidder stille med det – andre taler

Kollegernes reaktion på, at hver 10. administrative medarbejder skal væk, har været meget forskellig, fortæller Betina Andersen.

"Nogle sidder stille og taler med sidemanden om, at nu skal vi til det igen. Andre kommer mere direkte ud med deres frustration og bekymring – og den er ikke kun for deres job, men i høj grad også for opgaveløsningen."

Hun mener, at administrationen i Odense Kommune leverer en god og hurtig service.

"Mine kolleger tænker lige nu meget på, hvilke opgaver vi ikke længere skal løse. Eller om det er serviceniveauet, vi skal sænke – og hvor. Der er mange uafklarede faktorer, som skaber bekymring og uvished blandt os."

Alle kan komme med forslag

På økonomiudvalgsmødet i denne uge står de administrative besparelser øverst på dagsordenen.

Borgmesteren freder på forhånd kun to grupper administrative medarbejdere: Dem, der arbejder med at få ledige i job, og dem, der arbejder ude i den nære velfærd.

Målet er, at der inden sommerferien ligger en plan klar. Og der er et politisk ønske om at gøre det ordenligt, understreger Betina Andersen.

"Vi har fået at vide, at medarbejderne bliver inddraget."

Borgmesteren nedsætter samtidig en velfærds-taskforce, som skal komme med forslag til, hvor man finder det tre-cifrede millionbeløb, der skal til for at sikre velfærd til det stigende antal børn og ældre. Både borgere og kommunens ansatte opfordres til at bidrage.

"Det er et positivt signal," siger Betina Andersen.

"Helt essentielt handler kommunal virksomhed om at samarbejde på tværs af fagligheder. Det skal der til for at lykkes med opgaverne – også med de borgernære velfærdsopgaver."