Økonomer snyder mest

Økonomistuderende er mere motiverede af penge end andre studerende – og de snyder også mere. Spørger man de uærlige studerende, hvor de helst vil arbejde, er den finansielle sektor øverst på ønskesedlen. For de ærlige studerende er det derimod den offentlige sektor, der trækker.

Det er konklusionen på et nyt studie lavet af forskere fra Københavns Universitet (KU). Men historien om de uærlige økonomer er egentlig blot en lille del af forskernes projekt og indgår ikke i de forskningsartikler, de har udgivet om studiet – og heller ikke i den pressedækning, der i øvrigt har været af studiet.

”Det er fuldstændig en sidehistorie til vores hovedresultat,” fortæller Nikolaj Arpe Harmon, lektor ved Institut for Økonomi på KU og en af forskerne bag undersøgelsen.

Ikke desto mindre er det den historie, jeg er mest interesseret i. Og det undrer ikke Harmons kollega, Henrik Hansen, der er studieleder på Økonomi.

”I (medierne, red.) synes, det er sjovt, fordi det går ind et godt sted. Historien om ærlighed og den offentlige sektor er den rigtige forskningshistorie. Men I har taget fat på uærligheden,” pointerer Henrik Hansen leende.

Men hvis det kan være med til at forklare, hvorfor vi ser skandaler som hvidvask-sagen i Danske Bank, den udbredte brug af skattely eller svindlen med udbytteskat, er det mere end blot sjovt.

Korruption i det offentlige

Hvis man har været i kontakt med offentlige myndigheder på en tur til Indien, har man måske erfaret, hvorfor landet hører til i den tunge ende af Transparency Internationals opgørelse over de mest korrupte lande i verden. Et tidligere studie har vist, at mønsteret i Indien er, at uærlige mennesker søger mod den offentlige sektor for at arbejde.

Men hvordan kan man forklare, hvorfor Danmark er et af de mindst korrupte lande i verden? Det var dét spørgsmål, som Nikolaj Arpe Harmon sammen med sine tre kolleger, Asmus Leth Olsen og Frederik Hjorth fra KU, og Sebastian Barfort, der er ansat i konsulentvirksomheden ReD Associates, ville finde ud af.

For at besvare spørgsmålet udviklede de et spørgeskema med en række spil og opgaver, som de sendte til studerende fra Statskundskab, Økonomi og Jura på KU.

862 studerende besvarede undersøgelsen, som de fik at vide kun ville tage 20 minutter, og i løbet af det tidsrum kunne de tjene op til 300 kr. Uden at nævne uærlighed i spørgsmålene målte forskerne på et hav af faktorer såsom villigheden til at snyde, risikovillighed, hvilken sektor man helst vil arbejde i og lønnens betydning for éns valg af sektor.

Deltagerne blev bl.a. udsat for et terningespil, der skulle udfritte deres hang til at snyde. På den måde blev de uærlige studerende skilt fra de ærlige.

Terningens hemmelighed

For at finde ud af, om deltagerne var uærlige eller ej, benyttede forskerne sig af et terningespil, som forsøgspersonerne spillede på deres computer som en del af spørgeskemaet.

”Idéen var at sætte et spil op, som giver folk incitamenter til at afsløre, hvordan de ville opføre sig i den virkelige verden,” fortæller Nikolaj Arpe Harmon.

I spillet kan deltagerne vinde rigtige penge. Det gør de ved at gætte udfaldet af et terningekast.

Deltagerne bliver bedt om at tænke på et tal, før terningen kastes. Når terningen viser sine øjne, rapporterer deltagerne så, om de har gættet rigtigt eller ej. Det betyder således, at forskerne ikke har mulighed for at se, om den enkelte deltager snyder.

Men fordi der i alt er 40 terningekast pr. deltager, afslører matematikken alt. Forskerne kunne således måle, at 14-17 procent af deltagerne er helt ærlige, 17-23 procent er dybt uærlige og snyder helt konsekvent, mens resten af deltagerne veksler mellem at snyde og have rent mel i posen.

I gennemsnit snyder deltagerne 39 procent af gangene, og mænd snyder i gennemsnit 6,1 procentpoint mere end kvinder. De økonomistuderende snyder i 56,8 procent af deres svar, hvilket er 25 procentpoint mere end deres kolleger fra Jura og Statskundskab.

Det er ikke nogen overraskelse, fortæller Nikolaj Harmon. I 2000 viste et studie med titlen ’Does economics make citizens corrupt?’, at B&E-studerende (Business & Economy) er mere uærlige end andre studerende.

Penge som drivkraft

Deltagerne besvarede en lang række andre spørgsmål og tænkte situationer, som gjorde forskerne i stand til at konkludere, at studerende, der var mest motiverede af penge, helst ville arbejde i det private og især i finanssektoren. De studerende, der i højere grad var præget af en social motivation, ville helst arbejde i den offentlige sektor.

Ved at holde de forskellige besvarelser op imod hinanden kunne forskerne påvise, at man i Danmark har det modsatte mønster end Indien: Ærlige studerende foretrækker den offentlige sektor, hvilket kan være med til at forklare, hvorfor Danmark har så lavt et korruptionsniveau.

Det efterlader sideresultatet – som Nikolaj Arpe Harmon kaldte det – om, at uærlige studerende foretrækker finanssektoren. De uærlige studerende er nemlig dem, der er mest motiverede af penge. Og måske er det også derfor, at 20 procent af de uærlige studerende helst vil arbejde i den finansielle sektor, som er den mest velbetalte branche.

Det økonomiske menneske

Så kan uærlighed være en vej til at forstå de skandaler, som har præget banksektoren de seneste år?

”Man kan sagtens forestille sig, at det har bidraget, at de uærlige studerende systematisk søger mod den finansielle sektor,” siger Nikolaj Arpe Harmon.

Uærlighed kan godt have en betydning, men virkeligheden er meget mere kompleks end det, mener Per H. Hansen. Han er professor i økonomisk historie ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School. Han har ikke læst selve undersøgelsen, men har fulgt dækningen i pressen.
Han mener, at undersøgelsen er et udtryk for en typisk økonomisk tilgang, hvor udgangspunktet er det økonomisk-rationelle menneske, som kun tænker i profitmaksimering, og derfor ser bort fra hele menneskets sociale liv. Derfor mener han heller ikke, at man kan bruge den slags undersøgelser til det helt store.

”Økonomer tager ofte ikke konteksten og de institutionelle rammer, som jo skifter over tid, med i deres undersøgelser. Tid og rum er enormt vigtigt for at forstå, hvorfor ting som bankskandaler sker,” siger Per H. Hansen, og fortæller, at han i egen forskning har argumenteret for, at finanssektorens fokus før 1930 og efter 1980 har været på profitmaksimering, mens branchen i den mellemliggende periode snarere blev set som en tjener for samfundet.

Derfor kan bankskandaler ikke forklares alene ud fra en faktor som uærlighed, siger han og mener desuden, at ærlighed i forskernes brug bliver en biologisk egenskab, der overser de sociale dynamikker.

Nikolaj Arpe Harmon vedkender sig, at det ikke har været undersøgelsens fokus at undersøge, hvorfor mennesket er uærligt, eller hvordan uærlige studerende påvirker den sektor, de kommer til at arbejde i.

”Vi var bare interesserede i, at hvis vi satte de her mennesker i en situation, hvor de kunne være uærlige, hvor tilbøjelige ville de så være til at være uærlige? Man kunne godt have en masse spørgsmål om, hvor permanente de karakteristika er, hvornår de bliver dannet, og om de overhovedet er permanente. Men vi kan ikke forestille os, at det ikke har betydning for kulturen, at de uærlige studerende søger mod den finansielle sektor,” siger Nikolaj Arpe Harmon og henviser til et schweizisk studie, der blev publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature i 2014, der viser, at ansatte i finanssektoren er mere uærlige, når de er på arbejde, hvilket kan tyde på, at kulturen i sektoren i høj grad er præget af uærlighed.

De gør ikke noget ulovligt

Hvor Per H. Hansen mener, at mange andre faktorer er skyld i bankskandaler, mener studieleder på Institut for Økonomi på KU, Henrik Hansen, at økonomers forståelse af menneskets tilbøjeligheder gør dem i stand til at forhindre bankskandaler.

”Jeg vil sige, at vi faktisk er de mest kontante af samfundsvidenskaberne, da vi som udgangspunkt ikke tror på det gode i mennesket. Vi prædiker, at folk reagerer på incitamenter og muligheder. Derfor skal man som samfund lave incitamenter, som styrer i den rigtige retning,” siger Henrik Hansen og understreger, at deltagerne i undersøgelsen heller ikke gør noget ulovligt, hvorfor der er langt til eksempelvis hvidvask-skandalen.

”De opfører sig som det, vi økonomer anser for at være økonomisk rationelt. Hvis du har mulighed for at tjene nogle penge, og det ikke skader nogen, så er det rationelt at gøre det,” siger Henrik Hansen. 

Spørgsmålet er imidlertid om denne tankegang gælder for alle eller kun økonomer. Per H. Hansen fra CBS mener, at økonomerne har en særlig forståelse af virkeligheden.

”Det kunne være interessant at undersøge, om de økonomistuderende har valgt økonomi af den grund, eller om de bliver socialiseret ind i det, og det er nok en blanding. Nogle er mere fokuserede på økonomi og økonomisk vinding i forvejen, men de får nok også forstærket deres forståelse af verden ved at gå på studiet,” siger han.

Økonomer er altså mere uærlige end andre faggrupper. Men hvorfor de er det, og hvorvidt dette har haft betydning for hvidvasksagen eller skattely-sagerne, kræver nok nærmere undersøgelse. Og som Nikolaj Arpe Harmon understreger, er der nuancer:

”Når jeg er ude og fortælle om vores projekt, plejer jeg at indlede med at sige, at man overhovedet ikke skal stole på, hvad jeg siger. For jeg er den mindst troværdige person. Jeg er både økonom og mand. Men i forskerteamet ville de andre nok fortælle, at jeg er dydsmønsteret. Jeg tror, at jeg passer meget fint på mønstret om, at offentligt ansatte ikke snyder så meget.”