Analyse

Storrummets fallit

12-11-2019
3 min.
Amerikanske The We Companys forliste forsøg på en børsnotering afslørede grundlæggende problemer med idéen om, at åbne kontorlandskaber og -fællesskaber skulle være fremtiden. Foto: Justin Sullivan/AFP/Ritzau Scanpix

Tech-branchen har prædiket åbne kontorlandskaber i årtier, men det ser ud til at vende nu, skriver ph.d. Morten Bay i sin analyse. Kontorfirmaet WeWork viste sig fx at være mange milliarder mindre værd, end investorerne gik og troede.

Siden Douglas Engelbart i 1968 demonstrerede såvel musen som tekstbehandling via netværk for et lamslået Silicon Valley-publikum, har tech-branchen forsøgt at revolutionere kontoret. Kontoret skulle være papirløst, videndeling blev et nyt mantra. Slut med lukkede kontorer, hvor medarbejderne kunne sidde og holde på informationerne. Sidstnævnte skulle i stedet ud og arbejde i virksomheden, så flere kunne få glæde af dem.

Åbne kontorlandskaber begyndte at brede sig og gjorde det muligt at tale sammen uden først at skulle rejse sig og gå hen til en dør, der så skulle bankes på i et gammeldags ritual, der både signalerede hierarki og hemmelighedsfuldhed. Det næste skridt var naturligvis muligheden for at arbejde hjemmefra, og den sidste brik i puslespillet har indfundet sig med opgaveøkonomien, hvor mange mennesker slet ikke har en fast arbejdsplads. Hvis freelancere savner professionelt samvær, kan de melde sig ind i et kontorfællesskab og blot møde op, når behovet melder sig. Der er kaffe på kanden, wi-fi og strømstik for et fast, månedligt beløb. Og så skulle alle jo være glade.

WeWork virker ikke

Det er alle bare ikke. Tværtimod er den papirløse, kontorløse, arbejdspladsløse drøm ved at implodere. Det blev ekstremt tydeligt for nylig, da den amerikanske kontorfællesskabskæde WeWork kom i søgelyset. Sidst i september blev firmaets stifter og CEO, Adam Neumann, tvunget til at fratræde sin toppost, efter forberedelserne af en børsnotering afslørede, at firmaet ikke havde helt så meget vind i sejlene som først ventet. Selskabet driver kontorfællesskaber i 86 byer på tværs af 32 lande og skiftede i januar officielt navn til The We Company. Dengang hed det sig, at firmaet var 47 mia. dollar værd.

Da The We Company indsendte den påkrævede dokumentation for en børsnotering, stod det imidlertid klart, at firmaet havde tabt to milliarder dollar sidste år. Da Neumann trak sig, blev ansøgningen om børsnotering også trukket. Ifølge TechCrunch kommer der nu massefyringer, begyndende med 500 af WeWorks tech-medarbejdere.

Det var ellers netop tech-branchens mange freelancere, fra kodehajer og designnørder til håbefulde startup-iværksættere, der forelskede sig i WeWork først. Reddit er fx en af de tech-succeser, der begyndte hos WeWork. Virksomheden har siden sin stiftelse i 2010 hentet mere end 12 mia. dollar fra investorer, men nu er vurderingen faldet fra 47 til 10 milliarder, og for investorerne er WeWork altså nu en rigtig skidt forretning.

Der er simpelthen ikke økonomi i at tilbyde freelancere et sted at arbejde. Mange af opgaveøkonomiens deltagere har indset, at det er svært at få finanserne til at hænge sammen som freelancer. Uden freelancere, ingen kontorfællesskabskæder til freelancere.

Den åbne kontordrøm brister

Men som New York Times-klummeskribenten Farhad Manjoo har påpeget, så er der også noget fundamentalt galt med WeWorks produkt. Firmaets åbne kontorlandskaber duer simpelthen ikke til koncentreret arbejde, og dets forretningsmodel står og falder med storrumkontorernes popularitet. Som forskning fra Aarhus Universitet viser, så er det ikke kun i USA, at den åbne kontordrøm er ved at briste. Konklusionen på undersøgelsen er, at jo flere man sidder på et storrumskontor, desto sværere har man ved at samarbejde med sine kolleger, føle sig godt tilpas og være glad for sit arbejde.



Der er næppe mange, der vil bestride, at videndeling kan hjælpe enhver organisation. Siden 60'erne har Silicon Valley forsøgt at facilitere dette ved at sætte vores kontorer på netværk og sælge drømmen om det geografisk opløste, grænseløse kontor.

Nu ser det imidlertid ud, som om der i fremtiden vil ske mere videndeling bag lukkede døre – og på tidspunkter, vi selv vælger.

Morten Bay er ph.d. i informationsvidenskab. Han forsker i krydsfeltet mellem medier, teknologi og samfund ved USC Annenberg School for Communication and Journalism i Los Angeles. 

1 kommentar
28
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommentarer

Kontorhaj

15.11.2019 kl. 09.39

Artiklen handler vel ret beset om en særlig type kontorfællesskab som et kommerciel sammenhæng, ikke om storrum. I forhold til storrum peger den arbejdsmiljøforskning jeg er bekendt i retning af, at "store storrum" er skidt for både trivsel og produktivitet. Men det er mit indtryk at det samme gør sig gældende for enkeltpersonskontorer. Personligt foretrækker jeg "små storrum", fx som mit nuværende, hvor vi er 4 personer med hver sin faste plads med egen og velindstillet kontorstol, plads til papirbunker og en lille plante på hæve/sænke-skrivebordet. Jeg ved ikke hvad forskningen siger til det, men det vil da være oplagt at se på i kommende udgivelser. Overskriften ovenfor kan sikkert genanvendes og endda give mere mening i den kontekst.

0 kommentarer
11
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.