Overenskomst

Se hvornår du stiger i løn igen

6.11.2019

af

Foto: Hans Christiansson/Shutterstock

Foto: Hans Christiansson/Shutterstock

OK18-overenskomsten giver dig en lønstigning på mellem 6,0 og 6,8 %. Men du får ikke det hele på én gang. Se hvornår du stiger i løn næste gang og med hvor meget.

Da de højspændte overenskomstforhandlinger i 2018 endelig mundede ud i en aftale, var resultatet en forventet generel lønstigning til alle på 6,8 % i kommuner og regioner og på 6,0 % i staten – inklusive den såkaldte reguleringsordning.

Lønstigningen faldt dog ikke på én gang, men fordeles i portioner frem til næste overenskomstaftale i foråret 2021.

Hvornår og i hvor store portioner pengene skal falde, er en del af forhandlingerne, og det lander typisk forskelligt i stat, kommuner og regioner. For lønmodtagerne gælder det om at få så meget ud så hurtigt som muligt. For arbejdsgiverne handler det om, at udmøntningen påvirker budgetterne i stat, kommuner og regioner.

Udbetales ad seks omgange

I denne OK-periode udmøntes lønstigningerne i seks portioner.

Er du kommunalt eller regionalt ansat, har du allerede fået de første tre, nemlig 1. april 2018, 1. oktober 2018 og 1. oktober 2019. Den næste får du 1. januar og de to sidste 1. april og 1. oktober 2020.

Er du ansat i staten, har du allerede fået de første fire portioner, nemlig 1. april 2018, 1. oktober 2018, 1. april 2019 og 1. oktober 2019. Den næste får du 1. april 2020 og den sidste 1. februar 2021.

Så meget får du næste gang

Lønstigningernes størrelse afhænger af, hvor du er ansat, og hvilket løntrin du befinder dig på. Nederst i artiklen finder du et link til en oversigt fra Djøf, der giver det fulde overblik over, hvor meget lønnen stiger for forskellige grupper – men her får du et par nedslag.

Kommuner og regioner:

Som kommunalt ansat får du 1. januar en lønstigning på 1,6 %. Som regionalt ansat får du 1,7 % 1. januar.

I kroner giver det en kommunalt ansat fuldmægtig på løntrin 4 en stigning på 422 kr. om måneden på basislønnen. For en chefkonsulent på højeste niveau giver det 697 kr. mere om måneden.

Samlet stiger den kommunalt ansatte fuldmægtig på 4. trin forventeligt i hele overenskomstperioden år 20.368 kr. i årlig basisløn eller 1.697 kr. om måneden. Hertil kommer stigningen fra trin 4 til trin 5. Chefkonsulenten stiger samlet 33.593 om året eller 2.799 kr. om måneden.          

Når Djøf ikke helt præcist kan angive stigningen i perioden, er det, fordi man endnu ikke ved, hvad reguleringsordningen udmønter (se forklaring på reguleringsordningen i faktaboksen under artiklen).

Staten:

Som ansat i staten er den lønstigning, du får næste gang – altså 1. april 2020 – 1,48 % plus/minus udmøntningen fra reguleringsordningen.

I kroner giver det en fuldmægtig på løntrin 4 en stigning på 367 kr. om måneden på basislønnen. For en chefkonsulent på højeste niveau giver det 658 kr. mere om måneden.

Samlet set stiger fuldmægtigen på 4. trin i staten forventeligt på de tre år 17.891 kr. i årlig basisløn eller 1.491 kr. om måneden. Hertil kommer stigningen fra trin 4 til trin 5. Chefkonsulenten på højeste lønniveau i staten stiger samlet 32.062 kr. eller 2.673 kr. om måneden.

Hvorfor er der forskelle mellem sektorer?

Som man kan se, er der forskel i udmøntningen af lønstigningerne i de tre sektorer – stat, kommuner og regioner. Forskellen skyldes, at den offentlige økonomi og styring udvikler sig forskelligt i sektorerne, forklarer formand for Djøf Offentlig, Sara Vergo.

Det ses tydeligt på den lokale løndannelse, hvor lokal løndannelse anvendes i langt større omfang i staten end på de øvrige områder, forklarer hun.

"Og fordi lønsammensætningen sker forskelligt, får overenskomsterne forskellige profiler."

De statsansatte får først deres sidste lønstigning 1. februar 2021, og de får også lidt mindre end kollegerne i kommuner og regioner.

Hvorfor er det sådan?

"Det handler om, hvilke resultater vi kunne komme igennem med, da de sidste streger skulle slås i Forligsinstitutionen, og der er som sagt tale om tre forskellige arbejdsgiverparter, så derfor er der også tre forskellige resultater," forklarer Sara Vergo.

Men det betyder ikke, at de statsansatte djøfere ender med mindre i sidste ende.

"Ud over at der bliver brugt flere midler til lokale løntillæg på det statslige område, er der også flere forfremmelser i staten. Alt i alt forventer jeg, at alle i gennemsnit får samme lønudvikling i perioden,” forklarer Sara Vergo.

Hvad bliver din reallønsstigning

Som sagt forventes alle kommunalt og regionalt ansatte at stige 6,8 % og de statslige ansatte 6,0 % i løn i perioden fra 1. april 2018 til 1. april 2021. Men priser og omkostninger stiger også, og Økonomi- og Indenrigsministeriet vurderede på forhandlingstidspunktet inflationen i samme periode til 4,9 %.

Det giver dig en forventet reallønsstigning i perioden, som skønnes at blive på 1,9 % i kommuner og regioner og 1,1 % i staten.

Herudover vil der for mange formentlig gå lidt mere ind på lønsedlen end de 6,8 og 6,0 % i generel lønstigning – nemlig fra fx lønanciennitetsstigninger eller tillæg fra lokale lønforhandlinger.

Det er dét, som forhandlingsparterne kalder 'den forventede reststigning'.

Den er denne gang sat til 1,5 % for overenskomstperioden 1. april 2018 til 1. april 2021 i staten og 0,6 i kommuner og regioner.

I Djøfs tekniske gennemgang af OK18-resultatet finder du tal for stigningerne på de forskellige løntrin, hvornår de falder, og hvilke beløb der er tale om hver af de seks gange.

Reguleringsordningen

Reguleringsordningen sikrer en vis parallelitet mellem lønstigningerne på det private og det offentlige område – typisk så de private lønstigninger ikke løber for meget fra de offentlige lønstigninger.

Danmarks Statistik beregner årligt, hvor store lønstigningerne har været i det private og i stat, kommuner og regioner.

På baggrund af disse tal udmønter reguleringsordningen så 80 pct. af forskellen mellem offentlig og privat, som bliver lagt til den procent, der aftales i generelle lønstigninger til de offentligt ansatte.

Det kan dog også gå den anden vej, som vi bl.a. så i kølvandet på finanskrisen i 2007, hvor de private lønninger pludselig steg mindre end de offentlige lønninger. Det betød, at de offentligt ansatte ved næste overenskomstforhandling fik skåret en bid af deres lønstigningsprocent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet