Nobelprisvinder: Virale historier kan ryste landes økonomier

26.11.2019

Regner Hansen

Foto: David Mcnew/Reuters/Ritzau Scanpix

Overbevisende historier – sande såvel som falske – spreder sig hurtigere end nogensinde og udløser store økonomiske udsving. Derfor er det et problem, at økonomer stirrer sig blinde på nøgletal og modeller, siger nobelpristager Robert Shiller i et interview med Djøfbladet.

Økonomi handler for meget om nøgletal og økonomiske modeller og for lidt om, hvad der i virkeligheden sker. Det er et af budskaberne fra den amerikanske professor i økonomi og finansforhold Robert Shiller i hans nye bog. Og han er ikke hvem som helst. Shiller fik Nobelprisen i økonomi i 2013, og nu opfordrer han altså til et opgør med traditionel tænkning om økonomi og økonomiske forandringer.

Han fremfører, at det er muligt at forberede sig langt bedre på finansielle kriser, økonomiske tilbageslag og andre større økonomiske begivenheder, hvis økonomer begynder at interessere sig for historier, som vinder folkelig udbredelse og påvirker økonomisk adfærd.

Narrativ økonomi kalder han tilgangen. Shiller har samlet sine argumenter i bogen 'Narrative Economics', som udkom i oktober.

Som mangeårig forsker ved Yale University har Robert Shiller flere gange gjort sig bemærket ved at forudse forestående kriser, fordi han havde blik for, at menneskers beslutninger ikke i alle tilfælde er båret af rationelle overvejelser.

Han påpeger i bogen, at der findes historier – nogle sande, nogle falske – der bliver spredt fra mund til mund, af nyhedsmedier og i stigende grad af sociale medier, og som har konsekvenser for økonomiens tilstand, fordi de indgår i vores grundlag, når vi vælger at investere, forbruge og spare op.

Nøgletal og modeller

På trods af disse historiers indlysende væsentlighed har kun få økonomer viet dem opmærksomhed, pointerer Robert Shiller.

Ordet 'narrativ' kun indgår i 1-3 % af alle videnskabelige artikler om økonomi og finansforhold over en længere årrække, mens andelen er på 6-17 % i flere andre videnskabelige discipliner.

Shiller mener, at økonomifaget skiller sig uheldigt ud, fordi visse skrivebordsteorier har været fremherskende gennem årtier. Nemlig at det markedsøkonomiske system er optimalt til at fordele ressourcerne, og at mennesker altid stræber efter det økonomisk maksimale.

”Jeg er fagligt opvokset med disse forestillinger, hvor nøgletal og modeller bliver betragtet som solide redskaber til at få greb om økonomien. Det bliver ikke anset for vigtigt, om antagelserne er understøttet af observationer af faktiske forhold. Problemet er, at det ikke er muligt at advare om et økonomisk tilbageslag ud fra modellerne, før krisen har indfundet sig,” siger Robert Shiller via Skype fra New Haven, Connecticut.

Det er som epidemier

Narrativ økonomi bliver af Robert Shiller defineret som studiet af folkelige narrativer med økonomiske implikationer, og hvordan disse ændrer sig gennem tiden. Det er spredning og dynamikker, han fokuserer på, og han er stærkt inspireret af lægevidenskabens studier af epidemier.

Shiller mener, at økonomiske udsving et langt stykke er drevet af smittende økonomiske narrativer, som er stærkt forenklede.

”Det ser ud til, at den menneskelige bevidsthed forsøger at nå frem til en fast forståelse af begivenheder ved at forme dem som narrativer, hvori der gerne indgår personer eller grupper af personer,” konstaterer han.

Et amerikansk studie har fx vist, at et budskab om stillingtagen til organdonation var mere effektivt, hvis det blev formidlet som en historie frem for som statistik.

Om de mere specifikke kendetegn ved smitsomme narrativer siger Shiller, at narrativer typisk optræder i sammenstillinger, hvor deres troværdighed hviler på et sæt af andre, allerede eksisterende narrativer. Generelt er det historier, som fremkalder stærke følelser eller er meget visuelle, der spreder sig mest. Også narrativer, der involverer en person med høj status eller en kendt person, synes særligt levedygtige.

Robert Shiller har fundet frem til ni narrativer, der vender tilbage gentagne gange. Blandt de mest effektfulde er fortællingen om, at maskiner vil gøre mennesker arbejdsløse. Dette narrativ har været kendt siden 1920’erne, men det har indtil videre vist sig at være et skræmmebillede snarere end en realitet, påpeger han. Ikke desto mindre har det påvirket økonomiske beslutninger.

Problemet er, at det ikke er muligt at advare om et økonomisk tilbageslag ud fra modellerne, før krisen har indfundet sig

Robert Shiller

Bitcoin og Laffer-kurven

Robert Shiller bringer i 'Narrative Economics' en stribe eksempler på narrativer med økonomisk indvirkning. To af eksemplerne finder han udpræget illustrative: Bitcoin og Laffer-kurven.

Kryptovalutaen Bitcoin udløste megen snak, entusiasme og iværksætter-aktivitet efter lanceringen i 2009. Valutaen har været genstand for heftig spekulation, til trods for at den kun er anvendt meget begrænset til faktisk handel med varer og tjenesteydelser.

Shiler mener, at Bitcoin var en stærk fortælling, fordi den erklærede opfinder, Satoshi Nakamoto, ikke er identificeret. Ud over denne mystik har historien et anarkistisk anstrøg, fordi den tilsyneladende tilbyder fritænkende, driftige, kosmopolitiske unge en mulighed for at vriste sig fri af kedelige bureaukrater og finansielle institutioner. Og så er der også løfterne om hurtig fortjeneste.

Laffer-kurven blev præsenteret i 1974 af den amerikanske økonom Arthur Laffer, der via en simpel graf argumenterede for at sænke skatten.

Kurven viser sammenhængen mellem henholdsvis skatteprocent og offentlige indtægter fra beskatning, og den har form som et omvendt U. Laffers pointe var, at der var en høj og en lav skatteprocent, som ville give det samme statslige provenu.

Den pointe blev grebet af Ronald Reagan, amerikansk præsident fra 1980, og Margaret Thatcher, britisk premierminister fra 1979. Laffer-kurven blev central i deres økonomiske politik, udbudsøkonomien, hvor økonomien stimuleres ved bl.a. at lempe på erhvervslivets skatter.

Shiller mener, at Laffer-kurven blev et overbevisende narrativ, fordi en Wall Street Journal-journalist skrev, hvordan Laffer havde tegnet kurven på en serviet under en middag med topembedsmænd i Det Hvide Hus (hvilket han aldrig selv bekræftede).

Desuden var budskabet såre simpelt og tillokkende for mange vælgere, men teorien blev med tiden afkræftet af virkeligheden.

Løgne spredes hurtigst

Shiller betoner, at sandhed ikke er nok til at bremse falske narrativer. Han henviser her bl.a. til et studie af datalogen Soroush Vosoughi fra MIT, som i 2018 sammen med kolleger påviste på basis af tweets, at falske historier blev spredt seks gange så meget som sande historier.

”Hvis man hører en god historie, er man ofte ikke fokuseret på detaljerne, og så kan man ende med at glemme, at der måske var et eller flere aspekter, der ikke var helt korrekte, og man tager den til sig,” siger Shiller.

I denne balance mellem sandt eller falsk dukker Donald Trump uvægerligt op. Shiller mener, at USA’s præsident er 'et geni til positive narrativer'.

”Han er leder af en stamme, som føler, at deres identitet er knyttet op på ham. Derfor kan han slippe af sted med at sige hvad som helst – tilhængerne er parate til at godkende hele pakken,” siger Shiller.

Han tilføjer, at vi alle sammen er tilbøjelige til at være mere modtagelige over for budskaber – også økonomiske – der stemmer overens med vores grundholdning. Robert Shiller påpeger, at med fremkomsten af sociale medier er der skruet op for intensiteten i spredningen af narrativer.

At gå viralt, som er blevet en populær beskrivelse, er migreret fra lægevidenskaben til de sociale mediers sfære.

”Hastigheden i transmissionen øges, hvis en hel gruppe modtager budskaber på samme tid. Samtidig bliver nogle budbringere super-spredere, fordi der er skærpet konkurrence om opmærksomheden. Blandt dem er Donald Trump,” siger Robert Shiller.

Virkeligheden derude

Robert Shiller konstaterer, at der er ved at ske en opblødning i økonomers tilgang til faget. Der er gjort plads til adfærdsøkonomi, som studerer, hvordan folk systematisk agerer anderledes, end hvad der objektivt er det mest hensigtsmæssige. Men mens adfærdsøkonomi udspringer af psykologi, ser han narrativ økonomi som et bredere studie med bånd til sociologi.

”Jeg tror, at der er en spirende revolution i økonomisk videnskab. På grund af adgangen til Big Data er det muligt at interessere sig for data, som ikke udsendes af regeringer og styrelser. Disse data kan hjælpe til at forstå, hvordan folk tænker om økonomi, i stedet for snævert at give input til modeller. De kan sætte os i stand til at få styr på narrativer, så vi kan forstå, hvordan narrativerne virker,” forudser nobelprismodtageren.