”Det er ikke en fejl, hvis noget ikke lykkes. Det er en fejl, hvis man ikke tør opdage det”

Sidste år blev der i Danmark anmeldt 42.793 arbejdsulykker til arbejdstilsynet. Hver 10. lønmodtager var udsat for mobning. Cirka hver fjerde af de små arbejdspladser får ikke gennemført en arbejdspladsvurdering.

Det er nogle af de udfordringer, som Jonas Hedegaard Hansen skal arbejde med. Den 1. september begyndte han som adfærdsrådgiver i Arbejdstilsynet. Her er han med til at etablere en ny enhed, der ved hjælp af adfærdsforskning skal udvikle og teste løsninger på arbejdsmiljøproblemer.

Han har tidligere forsket i borgeres adfærd og skrev ph.d. med fokus på borgernes valgdeltagelse.

Du har arbejdet med adfærdsforskning før. Hvad er det nye her?

”For mig er den største udfordring, at jeg er kommet til et nyt, fagligt område. Arbejdsmiljøområdet er meget, meget stort, og det er et stort hus med mange mennesker, der laver vidt forskellige ting. Så der er meget at lære – og kun én måde at gøre det på: At kaste sig ud i det.”

Hvad er det for nogle arbejdsmiljøproblemer, I står overfor?

”Det kan være alt imellem himmel og jord, for det er meget forskelligt, hvad arbejdsmiljøproblemer er på fx kontorer, byggepladser og i børnehaver. Nogle kommer til skade på grund af sikkerhedsproblemer på byggepladserne. Andre arbejder med kemiske stoffer uden beskyttelse, og nogle har problemer med det psykiske arbejdsmiljø. ”

Hvordan kan adfærdsforskning hjælpe?

”Først definerer vi en ønsket adfærd hos en bestemt målgruppe. Så undersøger vi, hvordan adfærden ser ud i dag, og hvilke barrierer der er, for at de når i mål med den ønskede adfærd. Så prøver vi at designe nogle indsatser, hvor vi tænker den menneskelige adfærd ind i løsningerne og gør det lettere for målgruppen at gøre det rigtige. Og så tester vi, om det virker.”

Hvilke barrierer kan det være?

”Et konkret eksempel er den måde, vi varsler vores tilsyn af virksomhederne på. Vi beder fx virksomhederne om at forberede sig grundigt på vores tilsyn, før vi kommer, men vi understøtter dem i ringe grad i at gøre det. Vi giver dem store mængder tung information og oplyser samtidig, at vi kommer på et ikke nærmere bestemt tidspunkt inden for det næste år. Det strider på flere niveauer mod, hvad man ved om, hvad der fremmer handling. Så der ligger en opgave for os i at gøre det lettere for virksomhederne og på den måde flytte arbejdsmiljøet i praksis.”

Hvilke projekter er I allerede startet på?

”Arbejdstilsynet har lavet et digitalt værktøj, der skal gøre det simplere for virksomheder at lave den lovpligtige arbejdspladsvurdering - også kaldet APV. Nu er vores opgave så at få flere virksomheder til at komme i mål med deres APV, fx ved at bruge værktøjet. Vi kan eksempelvis teste, om det virker bedst at kontakte dem personligt, på mail eller med brev. Vi indsamler data, så vi kan se, hvordan deres adfærd faktisk er. Vi spørger ikke, hvad de synes er bedst. Vi skal have data på, om de faktisk ændrer adfærd.”

Tests er vigtige?

”Meget. Jeg ved, at vi kommer til at lave indsatser, der ikke virker, som vi havde håbet på. Det er et vilkår, når man arbejder med adfærdsdesign – især når vi arbejder med så komplekse problemstillinger. Vi bliver nødt til at tage nogle chancer og prøve nogle ting af, hvis vi vil flytte noget. Det er bare en erkendelse fra forskningen, at rigtig meget af det, vi troede ville virke, ikke gør det. Menneskers adfærd er svær at forudsige.”

Og så er det okay, at noget af det fejler?

”Absolut. Det er en præmis. For mig er det ikke engang en fejl, hvis noget ikke lykkedes. Det er en fejl, hvis man ikke tør opdage de indsatser, der ikke virker. Der er sandsynligvis mange mislykkede kampagner derude, men man måler bare ikke ordentligt på det. Og hvad er så bedst? Jeg synes, at det er bedre og mere interessant, at vi måler på resultaterne og opdager, hvis det ikke virker. Så kan vi lære af det og gøre det bedre næste gang.”

Kommer adfærdsvidenskaben til at løse alt?

”Det er ikke et mirakelmiddel, nej. Vi kan ikke lave mindre indsatser og regne med, at hele verden ændrer sig. I mine øjne er der sommetider et lidt overvurderet håb i samfundet om, hvor meget adfærdsvidenskaben kan løse. Det kan løse store problemer på sigt, men ikke ved et enkelt knips med fingrene. Hvis det var nemt, så havde alle gjort det. Det er i virkeligheden sindssygt komplekst, det her.”

Er det frustrerende, at det kan være så svært fx at få en håndværker til at tage en hjelm på?

”Selvfølgelig er det det. Men det er også noget af det mest motiverende, man kan lave. Vi kan lave indsatser, der rent faktisk ændrer folks adfærd. Så hvis vi kan lave bare nogle projekter, der lykkes, så vil vi også direkte have bidraget til, at færre mennesker bliver syge af at gå på arbejde.”