Grøn omstilling kan give danske firmaer milliardgevinster

For nylig optrådte Hoek til konferencen Djøf Forum, hvor hun gjorde de fremmødte klogere på forretningspotentialerne i bæredygtighed. Men holder de grønne forudsigelser i en dansk kontekst? Hvad siger Dansk Erhverv og Dansk Industri?

Bredt anerkendt bud

Hovedpointen i Marga Hoeks bog er, at det lønner sig at arbejde med FN's verdensmål som en forretning. Der er masser af store nye markeder, som kan åbnes, fordi verden har brug for løsninger til målene. Hun nævner specifikt 12 billioner dollars (rundt regnet 82 billioner kroner), som virksomheder kan få del i, hvis de bliver mere bæredygtige.

”Det giver faktisk din virksomhed en konkurrencefordel at arbejde bæredygtigt. Du får bedre kunder, bedre ansatte og en højere indtjening,” fortæller hun.

De store tal stammer fra rapporten ’Better Business, Better World’ fra 2017, som organisationen The Business Commission står bag.

”Det er jo generelt utroligt svært at lave præcise tal på det her, men den rapport, som hun henviser til, er bredt anerkendt. Det er det bedst mulige bud, vi har,” vurderer Marie Gad fra Dansk Industri, som er fagleder for FN's verdensmål i organisationen.

Hun fortæller, at Udenrigsministeriet lavede en rapport, hvor de undersøgte forretningspotentialet for danske virksomheder i forhold til verdensmålene. Her kom de frem til 400 milliarder kroner frem til 2030.

Meget mere end klima

Marga Hoek bruger FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling som definition, når hun taler om bæredygtighed. Verdensmålene handler ud over klima og miljø bl.a. om ligestilling, sult og fattigdom.

”De 17 mål beskriver udfordringer, som vi bliver nødt til at løse. Det er vigtigt at kigge på alle målene, fordi de har indvirkning på hinanden – man kan ikke skille dem ad,” siger Marga Hoek.

Hun mener, at virksomheder skal identificere de af verdensmålene, hvor de kan have den største indvirkning i forhold til deres forretningsmodel, og så arbejde i dybden dér.

Marie Gad fra Dansk Industri er enig:

”Klima er et af de steder, hvor vi har de største udfordringer for at nå verdensmålene i Danmark. Men hvis vi ser globalt på det, ligger udfordringerne og mulighederne hele vejen rundt i alle målene. Det giver enorm værdi at have det fulde fokus på alle 17 verdensmål, og hvordan de hænger sammen, for at se, hvor mulighederne ligger.”

Markederne flytter sig

Markederne for bæredygtighed vokser og vil vokse yderligere, forudser Marga Hoek. Hvorimod markeder, der ikke er bæredygtige, vil blive mindre. Det vil derfor være direkte risikabelt ikke at tænke FN's verdensmål ind i sin forretningsmodel.

Ulrich Bang er klima- og energipolitisk chef i Dansk Erhverv. Han er enig i, at der kan ligge en risiko i ikke at tænke bæredygtigt som virksomhed.

”Hvis kunderne flytter sig, skal du flytte med. Og kunderne flytter sig nu. Vi ser det særligt i dagligvarehandlen,” fortæller han.

Her køber kunderne mindre af det røde kød, som belaster klimaet meget. Der er også kommet flere veganske varer på hylderne i supermarkederne, og mange kunder har fokus på minimering af plastikemballage.

Ulrich Bang fortæller, at skiftet blandt kunderne er sket meget hurtigere i dagligvarehandlen under klimabølgen end under økologibølgen, og at den gør sig gældende i hele landet.

Det offentlige skal skabe et marked

”Den offentlige sektor skal se på deres indkøb. De har ofte store budgetter og kan bruge mange penge. De kan bruge de penge på nye bæredygtige løsninger, som kan være med til at skabe nye markeder,” mener Marga Hoek.

Ulrich Bang fra Dansk Erhverv forklarer, at der ligger 410 milliarder kroner årligt i den offentlige efterspørgsel i Danmark. Altså penge, som bl.a. bliver brugt på varer og tjenesteydelser fra danske virksomheder. Hvis reglerne for offentlige indkøb stiller bæredygtige krav til leverandørerne, kan det derfor virkelig rykke noget.

”Hvis det offentlige efterspørger grønne produkter, sikrer du dig også, at der er grønne produkter på hylderne, som private kunder kan købe. Det vil være med til at skabe et grønt marked for private aktører,” siger han.

Som eksempel fortæller han, at fem til seks % af Danmarks CO₂-udledning kommer fra cementproduktion. Cement er én af komponenterne i beton.

”Hvis alle offentlige bygherrer kun køber klimavenlig beton, kan du skabe et marked, hvor producenterne kan omstille deres produktion. Og så kan alle private bygherrer også købe det,” siger Ulrich Bang.

Det fundamentale skifte mangler

Marga Hoek medgiver, at det stadig er undtagelsen, at virksomheder er bæredygtige, men hun fornemmer, at det er ved at ændre sig:

”Vi er endelig ved at få et momentum. Det er meget mere tydeligt, når du kigger på, hvor meget mange medier skriver og taler om bæredygtighed. Det er også mere almindeligt, at virksomheder tager det til sig – også dem, der slet ikke er bæredygtige nu.” 

Hun erkender dog, at det totale skift til bæredygtig business ikke er kommet endnu.

”For hvis det var tilfældet, ville størstedelen af os bruge bæredygtig energi. De fleste virksomheder ville genbruge og ikke sælge fx usund mad. Men vi spiser stadig en masse lort, og vi genbruger kun fem procent af vores plastic på verdensplan,” siger hun.

Det ser dog ud til, at den bæredygtige dagsorden er ved at få fat i de danske virksomheder.

Dansk Industri spurgte for nylig sine medlemsvirksomheder, om de ser forretningsmuligheder i bæredygtighed. Ni ud af ti svarede, at det gjorde de.

”Det er ret markant og noget, som virksomhederne helt sikkert er med på og langt hen ad vejen er enige i. Men når det så er sagt, kræver det tit nogle investeringer her og nu. Det medfører omkostninger, som man sandsynligvis først får noget tilbage for om nogle år,” fortæller Marie Gad fra Dansk Industri. Hun pointerer, at omstillingen i høj grad afhænger af kunderne.

Ulrich Bang henviser til en analyse fra i år, som viser, at lidt over halvdelen af Dansk Erhvervs medlemmer arbejder med CSR – altså virksomhedernes sociale ansvar. Ud af den halvdel arbejder 73 % med miljø og klima og 48 % med menneskerettigheder. To ting, der taler direkte ind i verdensmålene.

En moralsk revolution

”Hvis du ser tilbage i historien, kom der et tidspunkt, hvor slaveri ikke længere var moralsk acceptabelt. Der er vi på vej hen med bæredygtighed. Jeg håber på, at det om 10 år fx er komplet amoralsk at udvinde fossile ressourcer fra jorden,” siger Marga Hoek.

Hun mener dog ikke, at den moralske revolution hos virksomhederne går hurtigt nok. Det er bl.a. derfor, at hun bruger så meget tid på at fortælle om forretningsmulighederne i bæredygtig business.

”Ting opskalerer hurtigst, hvis det også er en god business-case,” siger hun.

I forhold til moralen i danske virksomheder fortæller Marie Gad dog, at når Dansk Industris medlemsvirksomheder vil gå i en mere bæredygtig retning, handler det faktisk mere om det etiske og moralske aspekt.

”Det er ikke forretningsmulighederne, der kommer op som den største grund til, at mange gerne vil være mere bæredygtige. Det er faktisk, fordi de mener, at de har et ansvar for at arbejde henimod at være med til at nå verdensmålene.”

Dansk Erhverv oplever også, at det er andet end rå profit, der driver ønsker om en bæredygtig omstilling.

”Når vi snakker med virksomhederne, så er alle med. Specielt i forhold til klimadiskussionen. Alle virksomhedsejere har jo også børn eller bekendte, der har børn. Så de møder det, bliver påvirket af det og tænker: 'Hvad kan jeg gøre?'” fortæller Ulrich Bang.