Tak til Djøf for (alle) velfærdsdogmerne

Det har vakt debat, at Djøf sammen med FOA under valgkampen foreslog, at vi skal tænke igennem, hvordan vi laver forbedringer i den offentlige sektor.

Et af dogmerne lyder, at det oftest går galt, når man hyrer eksterne konsulenter til at udvikle reformer i den offentlige sektor. Man peger særligt på den monumentale katastrofe med at skære ned i SKAT og erstatte tusindvis af medarbejdere med et endnu ikke udviklet it-system. Her spillede velanskrevne og hundedyre konsulentfirmaer en afgørende rolle ved at levere rapporter om besparelses- og effektiviseringsmulighederne. Det viste sig at være kejserens nye klæder.

Djøfs alliance med FOA har ført til udmeldelse fra et medlem beskæftiget med ’optimering’ af den offentlige sektor, og Dansk Industris toplobbyist for konsulentfirmaerne var angiveligt ved at falde ned af stolen, da hun læste om velfærdsdogmerne. Hun synes, at det er ’Djøf-bashing’.

Jeg har været medlem af Djøf i temmelig mange år efterhånden, og jeg har meget, meget svært ved at forstå forargelsen. Det kan da ikke være et problem, at Djøf tager konsekvensen af, at såvel medarbejdere som brugere af den offentlige sektor er trætte af new public management og ’smart i en fart’ konsulentfirmaers hærgen.

Problemerne kan ikke beskrives bedre end Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, gjorde det om et nyt kontrolregime, som Moderniseringsstyrelsen og Mckinsey introducerede for statsligt ansatte i 2015:

”Det er kontrol, kontrol, kontrol. Og ikke tillid. Det peger fuldstændig i modsatte retning af moderne ledelse. Det målbare er interessant, mens det ikke-målbare er uinteressant. Det er skræmmende,” sagde han og kritiserede samtidig brugen af konsulenter til opgaven.

Forhastede reformer koster dyrt

Der er – som Djøf og FOA påpeger – meget mere fornuft i at lade medarbejderne og brugerne af den offentlige sektor komme med forslag til forbedringer. Praktiske, dagligdags forslag som letter arbejdet og gør det bedre fx at besøge jobcenteret. Et af velfærdsdogmerne, som får undertegnede til at juble i sit stille sind, er forslaget, om man bør teste nye forslag til arbejdsgange og nye strukturer. Det er den slags, vi har brug for, ikke flere forkromede reformer, hvor ministre og direktører kan vise handlekraft og komme i avisen med en forhastet og dårligt forberedt reform.

Man kan være sikker på, at velfærdsdogmerne og andre, der stiller forslag om fornuftig udvikling af det offentlige, vil blive skudt i skoene, at man er ligeglad med udgifterne og skatteborgernes penge. Men intet kunne være mere forkert. Tværtimod fører overdreven mistillid og kontrol til medarbejderflugt og faldende motivation. Skandalen i SKAT viser også, at det koster dyrt at lave forhastede reformer.

Djøf er nødt til at være kritisk

Jeg kan heller ikke se, at dogmerne skulle være udtryk for ’Djøf-bashing’. Dogmerne er tværtimod rettidig omhu. For det er ikke en naturlov, at der er respekt om djøfernes arbejde. Hvis vi som Djøf-medlemmer vil have respekt om vores vigtige arbejde med bl.a. administration af en af verdens bedste offentlige sektorer, så kræver det, at vi også reagerer på åbenlyse problemer. Og Djøf kan ikke bevare troværdighed, hvis man undlader at kritisere problematiske arbejdsformer. Det er nødvendigt, også når det gælder virksomheder, hvor der kan være medlemmer ansat.

Derfor håber jeg virkelig, at Djøf intensiverer arbejdet med velfærdsdogmerne og aktivt involverer medlemmerne, så vi sammen med andre faggrupper kan få en stærk stemme i debatten om 2020’ernes offentlige sektor.