"Ja, det stritter lidt – skater og cand.merc.aud"

”Jeg plejer at kalde det min sandkasse, hvor jeg går ud og får rystet det seriøse af. Her handler det ikke om obligationslån eller et eller andet alvorligt. Du tømmer hovedet, for du er nødt til at være 100 procent i det, du laver, når du skater. Ellers kommer du hjem med en forstuvet ankel eller et brækket håndled. Så selv om pulsen er høj, er det faktisk ret afstressende.”

Et par gange om ugen, når børnene er lagt, skyller Allan Nissen en Red Bull ned for at tage ud og skate.

”Det hævner sig totalt, for så kan jeg ikke sove, når jeg kommer hjem. Men det er et valg, jeg har taget. For jeg nægter simpelthen bare at lade min dag bestå i at stå op, gøre børn klar til skole, aflevere, piske rundt på arbejdet, tage hjem for at lave mad, rydde op og gå i seng.”

Hvorfor bliver en skater cand.merc.aud.?

”Ja, det stritter lidt. En skater vil typisk være mere kreativ. Men jeg har altid interesseret mig for tal. Jeg fik job i en skateboardbutik, og der kom jeg hurtigt til at sidde med deres økonomi, og så har jeg arbejdet med økonomi lige siden. Og det er også kreativt på en eller anden måde. Du skal tænke kreativt, men du skal ikke lave et kreativt produkt.”

”Jeg hader træningscentre, jeg hader at løbe, og jeg hader at cykle”

Der er simpelthen bare to sider af Allan Nissens personlighed, siger han.

”Den ene er, når jeg går på arbejdet, og den anden er, når jeg skater. Men jeg tager også lidt af skateren med på arbejdet. Skateboard er jo en ungdomskultur, og måske er jeg lidt mere fjollet, end man normalt er. Det er selvfølgelig lidt svært at se udefra, men jeg er nok ikke helt som de andre på arbejdet – men ikke nødvendigvis på en dårlig måde.”

Som de andre kollegaer trækker Allan Nissen i nystrøget skjorte, når han tager på arbejde. Han skulle dog lige vænne sig til det i starten. For garderoben er ikke helt den samme for en økonomiansvarlig i en investeringsvirksomhed som i en skateboardbutik.

”Første dag i BankInvest havde jeg en lidt sjov fornemmelse. Det var første gang i 20 år, jeg ikke havde enten kasket eller beanie på – det var næsten som at møde op uden bukser.”

Allan Nissen regner med at blive ved med at skate mange år endnu.

”Jeg hader træningscentre, jeg hader at løbe, og jeg hader at cykle. Det er alt det, skating ikke er – det er kedeligt, det er monotont, og det er hårdt. Hvis du dyrker maraton og skal klippe 10 minutter af din bedste tid, skal du måske træne i mange måneder. Al ære og respekt for dem, der gør det – jeg kan bare ikke. Jeg skal have en reward hurtigt. Og på skateboard ved du med det samme, om du har lært et nyt trick.”

Om torsdagen tager Allan Nissen i Copenhagen Skatepark til det, han kalder old boys-aften.

”Her mødes dem over 30. Og det er ikke, fordi jeg ikke kan skate med én på 17 år, for man snakker jo ikke om obligationslån, men om hvordan skuldrene skal være i lige det her trick. Og det kan en 17-årig jo sådan set være klogere på, end jeg er. Men det er bare sjovere at skate med nogen på éns eget niveau, for der er ingen tvivl om, at jeg ikke er så spændstig længere. Kroppen er blevet mere stiv og lidt mere tung.”