Læserbrev

Har juraen mistet samfundssigtet og selvforståelsen?

25.10.2019

af

Illustration: Jürgen Priewe/Shutterstock

Illustration: Jürgen Priewe/Shutterstock

Den uhyrlige og tilsyneladende ustyrlige regelmasse, der er bygget op, giver fornemmelsen af, at juraen har udviklet sig til en slags ”prostitutionsfag”, skriver juridisk konsulent Palle Traulsen.

Juraen anses alment for læren om de love og regler, der skal følges af domstole, myndigheder og borgere, samt forståelsen af anvendelse heraf.

Staten har ustyret udviklet sig til en lovgivningsmaskine, hvor mængden af love og følgevirkningerne heraf i form af bekendtgørelser og administrative forskrifter er vokset til et omfang, så det påkrævede helhedsbillede til forståelse og behandling af retlige problemer mistes. Optællingen af regelmassen er en arbejdskrævende affære. Professor emeritus Ole P. Kristensen, dr. scient. pol., anslog den i 2011 til mere end 6.000 love og bekendtgørelser. Siden da har tallet været stigende.

Med til billedet hører endvidere EU. Folketingets EU-oplysning opgjorde for en halv snes år siden – efter en tidskrævende indsats – antallet af retsakter således: 8.307 forordninger, ca. 2.036 direktiver samt 13.497 beslutninger og afgørelser. Heller ikke her har tingene været sat på pause.

Jura – et prostitutionsfag

Kravet til juraen er, at den skal være samfundstjenlig. Det skal den, da demokratiets nøglefaktorer tilsiger, at den for borgerne gældende retlige samfundsorden betyder retssikkerhed, forståelighed, klarhed og præcision tillige med en samfundsorganisatorisk indretning, der er overskuelig, nærværende og vedkommende.

I den uhyrlige og tilsyneladende ustyrlige regelmasse, der er bygget op, får man fornemmelsen af, at juraen har udviklet sig til en slags ”prostitutionsfag”, hvor der tilbydes hvad som helst, når som helst og hvor som helst. Et af de væsentlige problemer i den forbindelse er, at juridisk og demokratisk legitimitet kommer i ubalance. Retsnormer og social virkelighed udvikler et modsætningsforhold. Regelmassen når et omfang, der af borgerne opleves som en ”kvælning”, hvorved respekten for de retlige normer forsvinder, ligesom den demokratiske legitimitet tilsvarende kan betvivles. I hvor stor udstrækning er lovgivningen udtryk for borgernes vilje?

Med Lov skal Land nedbrydes

I sin bog ’Rätt och demokrati’ fra 1976 anfører den finske jurist Lars Erik Taxell: ”Rätt och demokrati förenas i starka band.” Hvor meget lovgivning kan demokratiet bære – og hvor meget demokrati kan lovgivningen bære? Kun med begrænset samfundsforståelse kan man anse en fortsat, øget retliggørelse for en farbar vej i en demokratisk retsstat som Danmark.

Associationen til fortalen til ”Jyske Lov” fra 1241 er nærliggende. ”Med Lov skal Land bygges” hedder det så smukt, og ca. 780 år senere kan eftertalen knapt så smukt lyde: ”Med Lov skal Land nedbrydes”.

Palle Traulsen er økonomisk og juridisk konsulent. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Martin
4 år siden
En årtusinder gammel diskussion. Komplekse samfund fordrer komplekse regler. Alle forsøg på sanering af juraen er fejlet - lige fra romerne til Napoleon. Lad os hellere diskutere indholdet af reglerne fremfor mængden.