Læserbrev

Er jeg rigtig djøfer?

01-10-2019
4 min.

Christina Madsen meldte sig ind i Djøf, fordi hun gerne ville være med i et fællesskab med et fælles mål om velfærdssamfundet og borgernes bedste. Men nu er hun kommet i tvivl, om Djøf egentlig har plads til hende, skriver hun i et debatindlæg.

For nylig var jeg til et spændende debatarrangement om djøferes oplevelser med det politiske reformarbejde. Debatten prikkede til nogle tanker, som jeg har gået med i nogen tid: Er jeg egentlig djøfer?

Jeg er meget glad for og oplever at have stor gavn af mit medlemskab i Djøf. Jeg deltager jævnligt i arrangementer og har som ledig ofte benyttet mig af den kompetente karriererådgivning.

Mit medlemskab opstod på anbefalinger fra kolleger, og jeg så min arbejdsmæssige profil bedre repræsenteret hos Djøf, så jeg var hurtigt overtalt.

Samtidig har jeg i mange år været meget optaget af den trættende fortælling om modsætningsforholdet mellem ’de kolde og varme hænder’. Jeg har haft mit arbejdsliv ude i velfærdens frontlinje i nært samarbejde med de udførende kolleger samt tæt på og i kontakt med borgerne.

Det første møde med kollegerne har ofte båret præg af mere end sund skepsis og til tider mistillid. Så inden det gode arbejde kunne starte, har der skullet bygges bro samt skabes tillid og fælles fodslag.

Angst for djøferen

Jeg har ofte taget dialogen privat med venner, der som politibetjent, sygeplejerske eller pædagog oplever, at djøfere har tunnelsyn på effektivisering, dokumentation, men mest af alt mangler forståelse for praksis, kvalitet og mennesker. Angsten for robotten bliver her overgået af angsten for djøferen – eller den er måske bare den samme.

Så jeg meldte mig også ind, fordi jeg var træt af det dårlige ry og den uretfærdige omtale, og fordi jeg gerne vil bidrage til brobygning, kollegaskab, samarbejde og være det gode eksempel på, at vi har et fælles mål om velfærdssamfundet og borgernes bedste. Derfor gør det mig også meget glad at se samarbejde og fællesudmeldinger som for nylig med FOA.

I min iver for at bidrage til et voksende fællesskab møder jeg i Djøf et nyt ’os og dem’ – nemlig de rigtige djøfere i centraladministrationen og det akademiske proletariat i frontlinjen

Er embedsværket virkelig generalister?

Ved debatarrangementet var Morten Østergaard, den politiske leder for Radikale Venstre, inde på, at det nuværende reformtempo og processerne på Christiansborg er medvirkende til at skabe et fjendebillede mellem embedsmændene i centraladministrationen og velfærdens frontløbere ude i kommuner og regioner.

For at ændre det billede skal løsningen, ifølge Morten Østergaard, gå på to ben. Som det første bør fremtidens reformer i højere grad tage afsæt i en af politikerne defineret ramme, hvor den konkrete faglige løsning udvikles i samarbejde mellem embedsværket og relevante eksterne aktører. Det andet ben skal være et opgør med et meget dygtigt embedsværk, der med hans ord dog desværre primært består af generalister.

Jeg stiller mig imidlertid tvivlende overfor, om djøfere i centraladministrationen opfatter sig selv som eller er generalister. Min oplevelse er derimod, at de betragter sig selv som specialister.

Jeg er generalist – og oplever netop, at det gør, at jeg ikke er djøfer. Så hvem har ret – Morten Østergaard eller jeg? Og sidder dem, vi taler om, selv med en helt anden fortælling?

Er jeg virkelig djøfer?

I mit eget arbejdsliv har jeg selv mærket fjendebilledet. Fx alkoholbehandlerne, der troede, at jeg som djøf-projektleder var en ulv i fåreklæder, der var kommet for at notere og efterfølgende effektivisere. Det krævede lang tid og hårdt arbejde at etablere en tro på et fælles mål og kollegaskab. Det lykkedes at bygge bro, og de glemte, at jeg er djøfer, og vi blev kolleger.



Men er jeg djøfer? For møder jeg djøferne i centraladministration, mærker jeg selv en kløft. Den faglighed og de kompetencer, jeg kommer med ude fra frontlinjen, er ikke overførbare til opgaveløsningen i eksempelvis et ministerium. Så her er der for mig igen en opgave med at bygge bro, oversætte mine gode intentioner og etablere kollegaskab.

For mig er mit medlemskab af Djøf ønsket om at være en del af meningsfyldt fællesskab. Kernen i det fællesskab er, at vi løfter hinanden, at vi samarbejder – og at vi også rækker ud over vores eget lille fællesskab og engagerer os i et større forpligtende ét med de faggrupper, vi samarbejder med i hverdagen.

Men i min iver for at bidrage til et voksende fællesskab møder jeg i Djøf et nyt ’os og dem’ – nemlig de rigtige djøfere i centraladministrationen og det akademiske proletariat i frontlinjen. Så hvis Djøf fortsat skal være et fællesskab, hvor jeg hører til, skal vi alle være rigtige djøfere, der skal gøres op med hierarkierne, og netop vi skal være skarpe på, hvornår en kompetence er generel eller specialiseret. Og ikke mindst at mangfoldighed i forhold til uddannelse og erfaring kan være en styrke i kollegaskabet – og at enhver akademisk hund kan lære nye tricks.

3 kommentarer
10
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommentarer

Malene Munch

09.10.2019 kl. 07.14

Jeg er enig i den kløft. Jeg tror ikke, at det er et spørgsmål om, hvorvidt man er djøf’er eller ej, men et spørgsmål om organisationen djøf’s fokus på nogle medlemmer fremfor andre. Da jeg startede i djøf var det en fagforening, der kæmpede for gode arbejdsforhold, som stod fast på, at en generalist er en med varierede opgaver såsom, politikerbetjening, sagsbehandling, borgerservicering mm. -Altså bredt favnende opgaver, som i princippet alle kan lære ved at læse den bagvedliggende lov og få oplæring. Nu er djøf i min optik i højere grad blevet en faglig organisation, som i højere grad er talerør for chefniveauet og arbejder for en smidig hverdag for chefledet, som videreformidler af chefernes budskab. Altså en slags mellemledere, som ikke har reel indflydelse, men som kommer med synspunkter og så i øvrigt bare agerer mellemmand og videreformidler fra den ene til den anden. Jeg savner en stærk fagforening, der favner bredt og har fokus på arbejdstageren og arbejdsforhold i højere grad en på at rekruttere medlemmer i chefstolene. Derudover savner jeg, at der er fornemmelse for virkeligheden og hvad der skal til for, at få virkeligheden til, at fungere i den udførende del af djøf. Både fra administrationen men også i artikler og tilgang i Djøfs arbejde. Jeg mener, at det er helt nødvendigt med en rotationsordning, så man ikke kan sidde i nærheden af det lovgivende/-forberedende arbejde, hvis man ikke prøvet, at håndhæve de regler gennem opgaver i den nære borger/brugerkontakt.
Om du er rigtig djøf’er?
Det mener jeg. Men jeg ville ønske, at fagforeningen djøf ville rette fokus tilbage på arbejdsforhold og arbejdstagerens (helt ud i fingerspidserne) igen og mindre på servicering af chefleddet, som dettes højre hånd og talerør.
Bevares djøf gør også det, men i langt mindre grad og med en helt anden iver, end da jeg startede for godt ti år siden.

0 kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Hans Jørgen

04.10.2019 kl. 19.57

Nu er det altid spændende at skrive kommentarer efter formandens indlæg.. Men nej, du er ikke "rigtig" djøfer, for spørgsmålet forudsætter, at man kan være en "forkert" djøfer. Jeg er ikke sikker på, at en fagforening skal have politiske holdninger - og f.eks. gå ind for velfærdsstaten. Eller det modsatte. Jeg tror ikke på, at man skal vælge medlemskab af en fagforening for at finde et fællesskab. Og jeg tror ikke, at DJØF er, eller skal være, en forening for embedsmænd og -kvinder i centraladministrationen.

Som jeg opfatter DJØF, er det fortrinsvis en faglig organisation, hvor medlemmerne deler en uddannelsesmæssig eller arbejdsmæssig baggrund - eller begge dele. Alle kan have grund til og glæde af at have adgang til hjælp fra en faglig organisation. Men politik skal laves i de politiske partier. En fagforening skal kæmpe for fagligheden og ordentlige forhold på arbejdsmarkedet. Men det er bare min mening, og der er heldigvis plads til os alle i DJØF. Det er én af grundene til at jeg selv er medlem.

0 kommentarer
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Henning Thiesen

04.10.2019 kl. 09.56

Jo, du er en rigtig djøfer

Kære Christina Madsen

Tak for dit indlæg her på djøfbladet.dk. Det har sat nogle tanker og refleksioner i gang, som jeg gerne vil kvittere positivt for.

Lad mig med det samme slå fast: Naturligvis er du en rigtig djøfer.

Djøf er i dag – og har været det i mange, mange år, en forening for langt flere end de klassiske jurister og økonomer i centraladministrationen. Vi samler ca. 45 forskellige uddannelsesretninger inden for samfundsvidenskaberne og mange akademikere fra andre uddannelsesretninger vælger at blive medlemmer af Djøf, fordi kernen i deres daglige arbejde er ”djøf-arbejde”. De er også velkomne i Djøf. Vi bakker også i praksis op om det frie fagforeningsvalg.

De snart 100.000 medlemmer af Djøf arbejder på alle niveauer overalt i både den offentlige og private sektor. Fra yngste studentermedhjælp og trainee til de øverste stillinger som adm. direktører, kommunaldirektør eller departementschef. Nogle djøfere arbejder som generalister. Andre som specialister. Nogen er ledere. Andre medarbejdere. Nogen er budgetbisser og sat i verden for at få pengene til at passe. Andre sidder i funktioner, hvor de er tæt på forretningens drift eller helt tæt på borgerne og skal få en indsats til at lykkes. Ofte under stramme økonomiske vilkår.

Jeg ser det på ingen måde som en modsætning. Tværtimod er det en af Djøfs helt store styrker, at vi samler på tværs af opgaver, sektorer, uddannelsesbaggrund eller placering i hierarkiet.

Selvfølgelig har vi forskellige roller og opgaver, afhængig af, hvor vi er ansat og hvilket mandat vi skal forfølge i vores job. Men vores mangfoldighed giver en enestående mulighed for at få en helt nødvendig dialog på tværs – og dermed skabe forståelse for, hvordan vi arbejder og agerer. Sammen med andre djøfere. Og sammen med andre faggrupper.

Vores diversitet giver også et stærkt udgangspunkt for at forfølge nogle større dagsordner om, hvordan samfundet skal udvikle sig.

Djøf har nedsat en TechDK Kommission om hvordan vi kan få tech-giganterne til at arbejde for samfundets bedste, og Djøfs Ligestillingskomité arbejder for at sikre reel ligestilling mellem kønnene i alle faser af livet.

Det er eksempler på dagsordner, der rækker ud over djøfernes egen verden. Ligesom vores samarbejde med FOA om de 9 velfærdsdogmer, som du selv fremhæver. Det er netop udtryk for, at Djøf bevidst og målrettet har sat ind for at nedbryde fordommene om, hvem og hvad djøferne er. Djøfere er ikke teknokratiske barbarer, som det har været sagt i den offentlige debat. Men vi har måske ikke altid været gode nok til at anerkende, respektere og inddrage andres faglighed og viden.

Statsministeren fremsatte i sin åbningstale et løfte om at regeringen vil arbejde for en nærhedsreform af den offentlige sektor med mindre bureaukrati. Det har Djøf kvitteret positivt for – og understreget, at det er helt afgørende, at man i arbejdet formår at inddrage både medarbejdere og ledere.

I en pressemeddelelse om åbningstalen fremhævede jeg, at ”God velfærd skabes i samarbejdet mellem engagerede og fagligt dygtige medarbejdere og ledere. I fællesskab og på tværs af faggrupper. Men regeringens udspil kunne godt indeholde meget mere om samarbejde. Det er sådan, vi kommer i mål. Både i det daglige og i udviklingen og implementeringen af nærhedsreformen”.

Et godt samarbejde mellem faggrupperne i velfærdsstaten er en forudsætning for at lykkes. Det gælder ikke mindst samarbejdet mellem de administrative niveauer og medarbejderne i de offentlige sektorer, fra frontlinje til forvaltning og fra sygehus til styrelse.

Så jeg er helt enig i dit ønske om, at Djøf skal medvirke til at bygge bro mellem fagligheder og faggrupper.

Jeg kan i øvrigt fortælle, at Djøf i samarbejde med Nordisk Administrativt Forbund, NAF, planlægger to arrangementer i løbet af efteråret / vinteren om emnet. Et om de nye politiske rammer i den offentlige sektor fra politisk og statsadministrativt perspektiv og et om perspektiverne for de ”borgernære” djøfere. Vi planlægger at holde det sidste arrangement i både Jylland og København.

Endelig vil jeg også gøre opmærksom på, at du og alle andre medlemmer kan tage initiativ til debatter i regi af Djøfs Eventpulje, hvor I kan få støtte til arrangementer.

Djøf er til for alle medlemmer, og det er vigtigt, at alle føler sig hørt. For det er naturligvis ikke godt, hvis der er flere som dig, der tvivler på, at Djøf er der for dem.

Med venlig hilsen
Henning Thiesen, formand for Djøf

0 kommentarer
4
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.