'The Very Best of Tech-lash'

’Bandet’ i denne sammenhæng er klichéen om de store techgiganters senkapitalistiske nedbrydning af demokrati-idealer. Det er tydeligt, at Anne Mette Lauritzen og Frederik Stjernfelt kommer fra filosofi og idéhistorie, for de skriver tilgængeligt, indsigtsfuldt og passioneret om ytringsfrihedsbegrebet, især i en dansk kontekst. Men det er dog desværre også tydeligt, at de er turister i det socioteknologiske felt. Forfatterne giver fx med skadefryd oprejsning til de kritikere, der tidligt advarede mod tekno-utopianisme. Men den nuværende situation er ikke den, disse folk advarede imod. Og mange af Lauritzens og Stjernfelts kilder har allerede bevæget sig væk fra udgangspunktet og ned i kompleksiteterne.

Når det for eksempel gælder en af de største trusler mod ytringsfriheden – kommerciel indholdsmoderation – læner Lauritzen og Stjernfelt sig mere end nødvendigt op ad Tarleton Gillespies seneste bog, ’Custodians of the Internet’, og dokumentarfilmen ’The Cleaners’, selv om disse er lavet til lægfolk. Hvorfor ikke i stedet formidle Gillespies akademiske værker på en tilgængelig måde og give mere plads til professor Sarah Roberts, hvis empiriske forskning har lagt grunden for filmen og Gillespies bog?

Hvorfor ikke diskutere den platforms-kapitalisme, som Roberts og mange andre har skrevet om i det seneste år eller to, og som begrebsliggør de kompleksiteter i samspillet mellem senkapitalisme, demokrati og teknologivælde, som Lauritzens og Stjernfelts klassiske kapitalismeforståelse ikke dækker?

Sagsanlæg i Silicon Valley

De bruger en del plads på at diskutere Silicon Valley-investoren Peter Thiels ultraliberalistiske ytringer, men ikke hans gigantiske sagsanlæg, der lukkede mediefirmaet Gawker Media i et af de mest problematiske angreb på ytringsfriheden i nyere amerikansk historie. Det er et godt eksempel på forfatternes manglende forbindelse til den bredere, socioteknologiske ytringsfrihedsdebat.

Socioteknologisk orienterede akademikere har for længst bevæget sig ned i denne materie og væk fra debatten om de mest kendte Silicon Valley-virksomheder og personligheder. Det føles allerede lidt gammeldags at jokke rundt i opgøret med techno-utopianismen, det såkaldte ’Tech-lash’ (en sammentrækning af ’Tech Backlash’).

Det samme gælder filterboble-konceptet, der står centralt i bogen, men som mange forskere nu dels stiller spørgsmålstegn ved, dels har brudt ned til en række bestanddele, der i stedet diskuteres.

Et eksempel på det sidste er algoritmebias, der lige nu diskuteres som den største trussel mod ytringsfriheden online, og som forfatterne slet ikke giver nok opmærksomhed. De har heldigvis Taina Buchers vigtige og fremragende forskning med, men mangler feltets akademiske rockstjerner såsom Safiya Noble og Cathy O’Neil.

Trætte emner

Der er også andre tegn på, at Lauritzen og Stjernfelt ikke har stukket målepinden langt nok ned, som når de bruger et Cass Sunstein-citat til at argumentere mod fx Facebooks tendens til gruppepsykologisk ensretning, men glemmer at nævne, at Sunstein er en af Mark Zuckerbergs mest betroede rådgivere.

Forfatterne har også valgt helt at ignorere det forskningsarbejde, der lige nu foregår på Data & Society i New York, og som er blevet standardsættende for amerikansk forskning i mediemanipulation, privatlivsret og diskussionen om ytringsfrihed kontra retten til opforstærkning, amplification, af sine ytringer.

Efterhånden ret gennemtyggede diskussioner som propaganda-operationerne under det amerikanske præsidentvalg i 2016 og sociale mediers påvirkninger af stoffer i hjernen tager pladsen i stedet for nyere diskussioner som den nye McCarthyisme på sociale medier, eller hvad konsolideringen af de private virksomheder, der ejer den kabel-infrastruktur, som internettet lever i, betyder for retten til at udtrykke sig.

For nu at vende tilbage til opsamlings-albummet fra før: En ’Greatest Hits’-plade behøver hverken være af dårlig kvalitet eller være betydningsløs. Tværtimod kan den være rigeligt til at tilfredsstille din nysgerrighed og dit behov, selv om du ved, at du ikke får det fulde billede. Sådan bør ’Dit opslag er blevet fjernet’ læses. Mere nysgerrige læsere, der vil være helt fremme på beatet, bør gå direkte til kilderne i stedet.