Bedre karakterer

Studerende enige med Ahlers: Karakterskalaen bør ændres

22.1.2019

af

Regeringen vil ændre karakterskalaen. Djøfbladet har talt med fem studerende, der alle er enige om, at 7-trins-skalaen har en række problemer. Ingen af dem savner dog 13-tallet.

Det er eksamentid på det samfundsvidenskabelige fakultetsbibliotek i København. Stilheden er andægtig, og grupperummene er fyldt med mennesker, der tavst og koncentreret studerer, mens sneen falder tungt udenfor.

Mens de studerende sidder dér og læser, har regeringen netop meddelt, at den vil ændre karakterskalaen. Beslutningen kommer i kølvandet på en evaluering af den nuværende 7-trins-skala fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Regeringen vil undgå, at karakterskalaen fokuserer for meget på fejl, gøre noget ved de store spring mellem 4, 7 og 10, belønne den ekstraordinære præstation, og forhindre at for mange får karakteren 12.

"Det handler om, hvordan vi omtaler karakterer"

Inde i varmen på biblioteket forbereder Marat Andersen sig til eksamen. Han læser statskundskab på 10. semester på Københavns Universitet, og han kan godt genkende nogle af de problemer, som regeringen skitserer.

”Jeg synes, at der er et for stort spring fra 7 til 10. Mange studerende oplever 10 og 12 som de eneste gode karakter. Det, synes jeg, er et problem. Men jeg tror ikke, at en ny karakterskala nødvendigvis vil løse det. Det er måske mere, hvordan vi omtaler karaktererne, der vil løse det her problem,” siger Marat Andersen.

Marat Andersen mener samtidig ikke, at der er behov for en højere karakter end 12, der vil kunne ”anerkende den særlige præstation”, som der står i regeringens pressemeddelelse.

”12-tallet giver en mulighed for ikke at være perfekt og samtidig få topkarakter. Så et 13-tal ville måske skabe et ekstra konkurrenceelement mellem studerende. Det synes jeg ikke, vi har behov for i vores samfund eller uddannelsessystem,” siger Marat Andersen.

Intet behov for karakter over 12

På det gamle kommunehospital, hvor det samfundsvidenskabelige fakultet på KU holder til, sidder Thea Amholt i kantinen og venter på at komme op til sin allersidste eksamen og blive kandidat i psykologi.

Hun er i det store hele enig med Marat Andersen.  

”Jeg synes, at der er en pointe i, at der nogle gange kan være for store spring. Jeg arbejder selv med folkeskolebørn i 8. og 9. klasse, og det er svært at se en udvikling, hvis det eneste, man kan rykke fra, er 4-7. Så jeg synes, det giver fin mening, hvis der er nogle flere niveauer, man kan skalere fra. Men at der er gået inflation i 12-tallet, synes jeg er noget fis,” mener Thea Amholt.

Hun mener heller ikke, at der er behov for en karakter over 12.

”Jeg synes, det siger noget om vores samfund, hvis man godt kan klare sig rigtig godt, selvom man laver en enkelt fejl. Jeg har det fint med, at man slutter på 12,” siger Thea Amholt.

Om evalueringens resultater

I sin rapport om 7-trins-skalaen fastslår Danmarks Evalueringsinstitut først og fremmest, at skalaen fungerer godt på en række områder. Der er dog også en stribe problemer:

  • Flere får 12. Karakteren 12 er blevet uddelt mere på de videregående uddannelser, end man forventede, da man indførte skalaen. Således fik 17 procent 12 i 2016. Forventningen var, at andelen ville være 10 procent.
  • For meget fokus på at undgå fejl. 7-trins-skalaen bygger på en såkaldt absolut karaktergivning. Dvs. man begynder sin eksamen med den perfekte præstation, og ryger længere ned, jo flere fejl man begår. Det har skabt et fokus på mangler og på at undgå at lave fejl, mener bedømmere.
  • Karakterinflation. Karakterskalaens store spring på midten med 4-7-10 har ifølge evalueringen haft den effekt, at undervisere er tilbøjelige til at give højere karakter, fordi en lavere karakter trækker meget ned.
  • Det besværlige 7-tal. Ifølge evalueringen kan det være vanskeligt for undervisere at bedømme studerende ud fra 7-tallet, og det gør det også svært at se en udvikling hos de studerende.
  • De bedste skal belønnes. Evalueringen viser også, at der er en stor efterspørgsel på de videregående uddannelser efter en mulighed for at belønne den ekstraordinære præstation.  

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, ’Evaluering af 7-trins-skalaen’.

Karakterer er ikke så vigtige

Lidt uden for universitetets kantine sidder Claire Demontreuil og Sophie Pade i et sofaarrangement og studerer. De læser begge folkesundhedsvidenskab på 6. semester.

Sophie Pade mener ikke, at der er behov for at belønne den ekstraordinære indsats, som der bliver talt om. Til gengæld mener de begge, at der er for stort et spring på midten af 7-trins-skalaen.

”Det kunne måske være meget fedt med et 6-tal eller 8-tal. Jeg synes i hvert fald, at jeg har fået mange 7-taller, hvor mine præstationer har været meget forskellige,” siger Claire Demontreuil.

”Ja, 7-tallet dækker over et meget bredt spektrum," istemmer Sophie Pade.

Men regeringen taler også om, at de studerende kun sætter pris på 12 eller 10. Gælder det for jer?

”Måske i gymnasiet, men nu er jeg lidt ligeglad,” fortæller Claire Demontreuil.

Hvorfor var det anderledes i gymnasiet?

”På gymnasiet skal man bruge karakterne til at komme ind på universitetet. Jeg tror ikke, karaktererne betyder så meget i forhold til at få job, siger Claire Demontreuil.

Sophie Pade er enig:

”I gymnasiet målte man sig meget mere med de andre. Det kan godt være, at jeg bliver trist, hvis jeg får en dårlig karakter, men det betyder ikke lige så meget længere,” siger hun.

Det betyder meget for de unge

Tilbage på biblioteket er den tidligere gymnasielærer Hanne Charina Baumann, ved at læse kommunikation som enkeltfag. Hun har selv bedømt elever ud fra 7-trins-skalaen, og hun mener, at den har en række problemer.

”Det er svært at bedømme studerende. Der er et stort spring fra 4-7-10, og det kan være svært at finde ud af, hvor de studerende befinder sig i forhold til hinanden,” siger hun.

Hun tror desuden, at karakterskalaen giver en usund konkurrence, der særligt går ud over de unge gymnasieelever.

”De er så unge og meget mere på egen læringsbane, end de var i folkeskolen. Der mener jeg, at den nye karakterskala har haft en ugunstig virkning. Det skaber en usund konkurrence, fordi det kun er 10 og 12, der betyder noget for de unge,” siger Hanne Charina Baumann.

Djøfbladet skrev om 7-trins-skalaen, da regeringen sidste år igangsatte evalueringen. Her gav flere eksperter bundkarakter til karakterskalaen og ønskede den justeret. Det ønske ser nu ud til at blive imødekommet.

Det er dog endnu ikke klart, hvordan regeringen helt nøjagtigt vil ændre skalaen, og hvordan den i så fald vil komme til at se ud. 

Om 7-trins-skalaen
  • 7-trins-skalaen afløste i 2007 13-tals-skalaen, der havde været i brug i alle dele af uddannelsessystemet siden 1971.
  • Karakterkommissionen, der undersøgte den gamle skala i 2004, kom bl.a. frem til, at 13-tals-skalaen ikke var kompatibel med den internationale ECTS-skala; at de studerende blev karaktergivet ud fra, hvordan de gjorde det i sammenligning med hinanden og ikke ud fra nogle klare læringsmål; og at bedømmerne ikke var enige om, hvordan man skulle bruge skalaen. Derfor indførte man den nuværende karakterskala.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, ’Evaluering af 7-trins-skalaen’.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Ankestyrelsen
ANNONCE

Kommentarer

Hans
5 år siden
Jeg forstår nu stadig ikke, hvorfor vi i Danmark altid vil lave vores egne løsninger. Vi er immervæk kun 6 mio. mennesker. Internationale studerende sammenlignes på en bogstav-skala, og det giver generelt ikke mening at udregne "gennemsnit" - dertil er fag, pensum og skoler for forskellige - og set over tid bliver det helt umuligt. A for "god", B for "forstået", C for "acceptabel", D for "dumpet" er en glimrende skala. Tilføjelse af +/- giver en skala på 10 trin (man bør ikke gradbøje "dumpet"!) Sværere er det altså ikke! Det kan være fuldstændig op til den efterfølgende evaluering, om man vil skelne mellem "A+", "A", og "A-", eller bare sige "har du A, kan du komme ind". Det er et udtryk for fagligt niveau på en absolut skala. Det er brugbart. Men jeg forstår til gengæld ikke holdningen "12-tallet giver en mulighed for ikke at være perfekt og samtidig få topkarakter". Hvis man ikke har leveret en perfekt præstation, skal man ikke have topkarakter. Og 13-tallet blev ikke givet for "perfekt", det var 11-tallets rolle. 13-tallet blev givet for "overgik alle krav og forventninger", og blev af samme grund ikke delt rundhåndet ud (de fleste steder).