Selvhjælpsbog til ledere i knibe er næsten en bibel

Det var i et auditorium på Aarhus Universitet, at jeg for første gang hørte, at problemer kan være onde. Det ved jeg, for jeg har gemt mine noter. Det var først i 90’erne, vi hørte Nirvana, gik i sort, og i fjerde forelæsning i faget forvaltningslære stod Peter Munk Christiansen nede ved tavlen.

Han talte om mål, strategi og strukturer i offentlige organisationer, og pludselig der i mine noter har jeg skrevet en sætning med store bogstaver og tre udråbstegn bagefter:

OFFENTLIGE ORGANISATIONER SKAL LØSE ONDE PROBLEMER!!! Der er altså noget her, som har fået mig lidt frem i stolen.

Det var spændende, at problemer kunne være onde. På engelsk taler man om wicked problems, og måske var det ordet wicked, der triggede.

Sig ordet wicked, og man ved, at man har med noget krøllet og sammenfiltret noget at gøre. I litteraturen defineres wicked problems som nogle størrelser, der hænger sammen med andre og som kan være svære at få hånd om, og hvor der i hvert fald ikke er nemme løsninger.

Ofte er der et politisk aspekt, og målene kan meget vel være uklare og modsatrettede, og så vil en løsning påvirke andre problemstillinger, ofte i en negativ retning. Og sidst, men ikke mindst, så kan problemet ikke løses af en kendt tilgang.

Der er endda nogle, som vil hævde, at det nærmest vil være en katastrofe, hvis man forsøger at løse et wicked problem med en allerede velafprøvet metode. Hvis vi ikke forstår kompleksiteten i en problemstilling og går direkte til løsningen, så kan vi risikere at tabe det hele på gulvet og gå galt i byen.

Det er klart, at hvis éns arbejde består i at løse wicked problems, så kalder det på en særlig ledelsesstil. Så handler ledelse om at afveje hensyn. Eller som Henrik Holt Larsen og Lilian Mogensen kalder det i denne nye bog, så handler det om at håndtere dilemmaer gennem analyse.

Skemaer til selvhjælp

Holt Larsen og Mogensen har begået en slags selvhjælpsbog til ledere. I bogen er der hjælp-til-selvhjælp-skemaer – diagnose- og refleksionsværktøjer – hvor man kan vurdere sig selv, og se i hvilket omfang man udfylder forskellige lederroller.

Der er ikke noget facit, men masser af muligheder for at tage en ledelsesmæssig selfie. Det er altså en krævende bog, for det er jo ikke altid et kønt syn, som møder én på en selfie.

Bogen er også fyldt med spørgsmål til éns ledelsesstil a la: Hvordan er din ledelsesstil i forhold til de værdimæssige/kulturelle rammer, der er for din virksomhed? Hvor god er du til at afholde MUS-samtaler? Hvordan er din balance mellem leadership og management? Hvilke ledelsesstilarter anvender du mest og hvorfor? Hvilke konkrete job-mål har du? Jo, altså, øh…

Tænk undervejs (også selv om det gør ondt)

Sikke en rodet bog, tænkte jeg i begyndelsen. Jeg havde afsat et antal timer til at læse bogen og var opsat på at få den læst inden for den ramme. Og jeg blev mødt af et virvar af elementer. Prosatekst, minicases, citater og værktøjer som i virkeligheden er en række refleksionsspørgsmål og en hel del litteraturhenvisninger.

Som min læsning skred frem, indså jeg, at jeg var i færd med at begå samme fejl, som når man går direkte til løsningen af et problem. Jeg havde ikke forholdt mig ordentligt til, hvad det var for en bog, jeg havde mellem hænderne og havde antaget, at man skulle gøre, som man plejer med bøger: Læse den fra start til slut, gerne i én køre.

Men formen gør, at det ikke er en bog, man bør læse i et hug. Den fungerer langt bedre, hvis man tager et par værktøjer ad gangen eller læser lidt på tværs, og hvis man virkelig vil forløse bogens potentiale, så kræver det, at man giver sig selv tid til at reflektere over den organisation, man er en del af og ikke mindst over egen praksis. Det sidste kan som nævnt være en smertelig affære.

En guldgrube af citater

Det er nok lidt for højtravende at kalde bogen for ledernes bibel, men Holt Larsen og Mogensen benytter sig af samme tricks som ham fra Nazaret. De giver ikke noget facit, de er fulde af gode fortællinger, men man skal selv tænke sig frem til de rette handlinger.

Jeg vil helt sikkert vende tilbage til bogen, hive den ned fra hylden i ny og næ, for den kan hjælpe med at holde gryden med god-leder-eleksir i kog, og hvis man som leder ikke har en umættelig appetit på det, så skal man nok finde noget andet at lave.

Og så er der desuden god inspiration at hente, når man har brug for at pynte sig lidt med lånte fjer. Bogen er en guldgrube, hvis man lige står og mangler nogle bevingede ord til lejligheden. Det vrimler med fyndige citater fra toneangivende tænkere og kendisser.

Nogle af dem handler om ledelse, andre om noget andet. Fx det her af W.C. Fields: "I teorien skulle mænd og kvinder kunne forstå hinanden – i teorien skulle man kunne fange ål med en lasso."