Karriere

Vil gøre verden mere retfærdig med kunstig intelligens

09-01-2019
4 min.
Sara Rendtorff-Smith med en robot i forbindelse med det forskningsprojekt i kunstig intelligens, som hun nu arbejder på. Foto: Regner Hansen

Sara Rendtorff-Smith forsker på MIT i Boston i at bruge kunstig intelligens til at løse samfundsmæssige problemer. Hun er uddannet i statskundskab, og hendes engagement i at mindske ulighed og vold har ført hende til job rundt i verden.

I en glasklædt bygning i Boston-forstaden Cambridge er MIT Media Lab lige så meget et værksted som et kontorhus. Stedet er seneste stop i en international karriere, der også har bragt 36-årige Sara Rendtorff-Smith til Afghanistan og Liberia blandt meget andet.

Hun er uddannet i statskundskab, og i tidligere ansættelser beskæftigede hun sig med flere aspekter af international fred og sikkerhed.

Siden 2017 har hun været den ledende samfundsorienterede forsker på et nyt projekt om at finde frem til, hvordan kunstig intelligens kan anvendes til at hjælpe offentlige institutioner og private organisationer til at løse samfundsproblemer. Hun er også tilknyttet en MIT-afdeling for hjerneforskning og kognitionsvidenskab.

Kunstig intelligens-projektet er baseret på sandsynlighedstænkning ved hjælp af data, fordi det ifølge Sara Rendtorff-Smith temmelig godt afspejler menneskets måde at forstå og agere i verden – og undgår at gentage cementerede uretfærdigheder som i den hidtil dominerende kunstige intelligens, maskinlæring. Kun en mellemstor mængde data er krævet, så mange aktører kan drage fordel af metoden.

Et af de spirende samarbejder er med New York Times og graverjournalistik-enheden ProPublica om at identificere uregelmæssigheder ved valg. Sara Rendtorff-Smith har også etableret kontakt til borgmesterens kontor i New York, hvor teknologien benyttes til at forstå, hvor der sandsynligvis er et afvigende lavt antal lavindkomst-lejere, hvilket kan tyde på ulovlig diskrimination. Et tredje felt handler om operationelle forhold i en organisation såsom at afdække unormaliteter i militære enheders brændstofforbrug i en fredsbevarende FN-operation – typisk en betydelig udgiftspost.

Statskundskab var ikke Sara Rendtorff-Smiths førstevalg. Oprindeligt var hun på nippet til at vælge at blive læge ligesom sine forældre. Inspireret af skolemiljøet i barndommen var hun stærkt optaget af retfærdighed og nåede frem til, at det ville være bedre at arbejde på at forbedre samfundsvilkår på systemniveau.

Efter bacheloreksamen på Københavns Universitet tog hun en mastergrad i internationale relationer på New York University. Hun drog videre til studier i arabisk i Kairo, mens Muhammed-krisen var på sit højeste. Hvilket førte hende til en post som informationschef i Kabul for den danske humanitære organisation DACAAR, der udfører nødhjælps- og udviklingsarbejde blandt hjemvendte afghanske flygtninge.

Senere fik hun et ’drømmejob’ på FN-missionen i Liberia. Hendes opgave bestod i fredsopbygning. Det var spændende små to år, hvor hun fik meget ansvar.

Til CV’et hører desuden flere ansættelser i FN-hovedkvarteret i New York inden for fredsbevarelse, heriblandt civil beskyttelse. Hvilket gav en del rejseaktivitet til konfliktområder på det afrikanske kontinent.



Sara Rendtorff-Smith indså, at en vellykket tidlig intervention i konflikter kun er realistisk med gode data, hvorfor hun satte fokus på krydsfeltet mellem offentlig administration og databehandling, da hun blev den første kvindelige modtager af et legat fra Kronprins Frederiks Fond til et års ’mid-career’-studium på Kennedy School of Government på Harvard University.

Hun blev bagefter hyret til det igangværende projekt efter at have præsenteret sig for direktøren for MIT Media Lab.

Sara Rendtorff-Smith virker slet ikke forpustet, mens hun fortæller om sit indholdsrige karriereforløb. Og hvad det næste bliver? Hun peger på sin gravide mave og forklarer med et smil, at hun nok er nødt til at skrue ned for aktivitetsniveauet. Bare en smule.

Glem grænserne:

Hvad har fået dig til at søge ud i verden?

Jeg har været nysgerrig efter, hvordan andre kulturer lever og tager fat på samfundsproblemer. Jeg er optaget af at bekæmpe ulighed og mindske vold. Jeg har en tendens til at blive tiltrukket af problemer, som er svære knuder at løse. Jeg har lært, at alle har noget at bidrage med.

Men har det ikke været svært at føle sig tilpas – især som kvinde?

Jeg har haft det fint med at bo i en containerbolig eller uden bad. Bekvemmelighed er ikke en værdi for mig. Jeg er meget interesseret i lokale miljøer og forsøger at indpasse mig. I Afghanistan klædte jeg mig med hovedtørklæde og løsthængende tøj. Jeg lærte sproget. Der var tidligere mujahedinere på kontoret, som viste mig dyb respekt. I Kairo havde jeg heller ingen problemer. Men i FN-systemet og her i it-miljøet har jeg mærket, at køn er en faktor, og det gør mig vred. Jeg deltager i initiativer, der skal ændre på forholdene.

Hvad fascinerer dig ved arbejdet med kunstig intelligens?

Jeg opdagede i FN-systemet, at vi ikke var særlig gode til at bruge data. Derfor besluttede jeg at lære, hvordan data kan anvendes til samfundsopgaver. Jeg er med til at udvikle redskaber, der gør kunstig intelligens tilgængelig for en bredere kreds, så fagfolk uden at have it-baggrund kan skaffe indsigter ud fra data. Noget af det spændende ved arbejdet er, at det er iværksætteragtigt. Jeg tror på, at der kommer noget konstruktivt ud af at bringe forskellige discipliner sammen.

Kommentér
3
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.