Løn

Løhde vil ikke skrue ned for bonus til chefer

16-01-2019
4 min.
Tilbagevendende mediekritik af statslige lederes lønbonusser fik innovationsminister Sophie Løhde (V) til at bede Moderniseringsstyrelsen kortlægge brugen af lønformen. Styrelsens analyse får hende imidlertid ikke til at ville skrue ned for præstationslønnen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Brugen af præstationsløn til statens chefer vækker igen og igen furore. Innovationsminister Sophie Løhde (V) prøver nu at skabe ro med større åbenhed om, hvad cheferne får, og et sæt retningslinjer for god praksis. Men der er ikke lagt op til, at lønformen skal bruges mindre.

I medierne er kritikken haglet ned over de bonusser, som chefer i staten får udbetalt. Men innovationsminister Sophie Løhde (V) holder fast: Det står direktionerne frit for at give deres chefer en bonus for deres præstationer, og de bestemmer også selv hvor meget.

Men direktionerne skal kunne stå på mål for det – også i offentligheden. Det er meldingen fra ministeren efter en ny analyse om præstationsafhængig løn i staten.

Sagt med andre ord: Chefbonusser er fortsat gangbare, når chefer har leveret en god indsats og opnået resultater. Men de skal være forståelige og forklarlige, så man ikke serverer stof til dårlig presse på et sølvfad.

Kan direktionerne ikke stå på mål for det, skal de lade være med at give bonusser, fastslår ministeren, som dermed prøver at skabe ro om sagen.

Flest får engangsvederlag

Sophie Løhde bestilte analysen sidste år i kølvandet på en række kritiske mediehistorier og en undersøgelse fra Rigsrevisionen. Undersøgelsen kastede et kritisk blik på resultatlønskontrakterne i større projekter i fem statslige institutioner og påtalte, at for mange af kontrakterne blev indgået for sent, og at argumentationen for at udbetale resultatlønnen var for mangelfuld.

I begyndelsen af januar kom analysen så. Den viser, at knap ni ud af ti af statens chefer sidste år fik en eller anden form for præstationsløn oven i deres faste løn. Enten i form af engangsvederlag (flest) eller i form af resultatløn (færrest). 

  • Engangsvederlag, som kan være med eller uden opstillede mål, er en anerkendelse af en særlig indsats uden en aftale på forhånd.
  • Resultatløn er, når der indgås der en aftale med chefen om nogle bestemte mål, som udløser et ekstra lønbeløb, hvis de bliver opnået.

Engangsvederlag er den mest anvendte form for præstationsafhængig løn. Især engangsvederlag uden på forhånd opstillede mål. Analysen går ikke nærmere ned i det, men et gæt kunne være, at en del engangsvederlag gives som anerkendelse for, at en chef har løftet en stor merarbejdsbyrde i årets løb.

Resultatløn anvendes mest i de højere lønrammer, særligt blandt styrelsesdirektører.

(Artiklen fortsætter under grafikken).

Der skal strammes op på god praksis

Analysen konkluderer, at der er forholdsvis stor forskel på, hvordan man bruger resultatløn og engangsvederlag rundt om i staten. Der er fx forskelle mellem, hvor meget der differentieres – nogle steder får alle det samme år efter år. Og det varierer, hvor gennemsigtigt vurderingsgrundlaget for engangsvederlag og resultatløn er for den enkelte chef.

Derfor har Sophie Løhde bedt Moderniseringsstyrelsen om at præcisere rammerne i en ny vejledning. Den skal også vise, hvad der er god praksis.

Resultatløn skal på hjemmesiden

Sophie Løhde vil også have større åbenhed om toplederes præstationsafhængige løn. Det skal være obligatorisk, at bl.a. styrelsesdirektørers resultatløn og engangsvederlag lægges ud på styrelsernes hjemmesider.

Det vil styrke legitimiteten. Som det er i dag, kommer tallene som regel frem ved aktindsigter, og det får det til at se ud som, medierne skal 'grave' informationerne frem, lyder det i analysen.

Slut med engangsvederlag til departementscheferne

Endelig vil Sophie Løhde helt afskaffe departementschefernes årlige engangsvederlag. De fastsættes i dag af finansministeren og har en mere eller mindre mekanisk sammenhæng med, om departementschefen sidder med i forskellige forberedende regeringsudvalg.



I stedet skal departementschefernes løn 'omlægges' sammen med de forhandlingsberettigede organisationer, som der står. På godt dansk betyder det formodentlig, at Djøf bliver indkaldt til forhandling i Moderniseringsstyrelsen om at skrue på departementschefernes faste løn, så de får en passende kompensation for de mistede engangsvederlag.

Departementschefernes engangsvederlag er offentlige og har været det i en årrække. Se den seneste – og ikke helt opdaterede – liste her.

Medierne spænder ben for at honorere ledere

I forbindelse med analysen er 39 topledere blevet interviewet. En del af dem siger, at det er en udfordring, at løndiskussionen og præstationsvurdering af egne ledere potentielt skal tages i det offentlige rum.

Det kan gøre det sværere at honorere ledere, som påtager sig store udfordringer, da lederens indsats ikke kan formidles nuanceret i mediediskussionen, siger toplederne.

S bakker op

Politisk ser det ikke ud til, at den nye analyse vil føre til døden for chefbonusserne i det offentlige. Ifølge DR bakker Socialdemokratiet op om Sophie Løhdes initiativer.

Partiets finansordfører, Benny Engelbrecht, kalder dem ”ret fornuftige”.

"Det er ret konkret, og derfor vil jeg også anbefale, at hun indkalder til en bred drøftelse med Folketingets partier for at se, om ikke vi kan knæsætte de her principper, så de består uanset regeringens farve efter næste valg," siger han til dr.dk

2 kommentarer
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Rainer Dannemare

22.01.2019 kl. 10.16

Præstationsløn til chefer er gammeldags og bør ikke have sin gang i et moderne demokrati.
Direktionerne har tilsyneladende hverken haft vilje eller evne til på en saglig måde at give cheferne en bonus for gode præstationer.
Eksempelvis havde SKAT aftalt 5 resultatlønskontrakter, men med 19 udbetalinger af resultatløn. Det opstillede mål var EFI, som næppe kan betegnes som en stor chefpræstation, ligesom Banedanmark havde aftalt 7 resultatlønskontrakter, men med 10 udbetalinger af resultatløn. Det opstillede mål var Signalprogrammet, som næppe heller kan betegnes som en succes. Mange andre eksempler vil kunne anføres.
Direktionernes forvaltning af offentlige midler må opfattes som stødene, og en fortsættelse heraf vil skabe grobund for en praksis, der næppe kan være beskyttelsesværdig.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Finn Kirpekar

21.01.2019 kl. 11.00

Et af problemerne er, at bonus udbetales ligegyldigt hvor elendig chefen klarer sig.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.