Djøf, hjælp os med at synliggøre presset på den offentlige forvaltning

Det her er en appel til jer, vores fagforbund, og dem, vi stod sammen med under forhandlingerne om OK 18. Vi har brug for hjælp til at skabe opmærksomhed om det pres, der er på den offentlige forvaltning, og til at få vores politikere til at tænke lidt længere end til næste budgetår.

Der mangler en politisk debat om det hensigtsmæssige i udligningsordning og anlægsloft, og de faglige organisationer kunne meget passende starte her, da det rammer deres medlemmer. Vi har allerede sagt farvel til mange dygtige, engagerede og kvalificerede kolleger, som pga. politiske beslutninger – både på Christiansborg og på rådhuset – ikke længere er en del af det fællesskab, de brænder for at være en del af.

Som tillidsrepræsentanter i hovedstadens tekniske forvaltning har 2018 været et svært år. Årsagerne er komplekse, og det er svært at gennemskue, om vi tidligere kunne have gjort noget for at hjælpe vores kolleger. I København betød den kommunale udligningsordning besparelser på 720 mio. kr., bl.a. 10 pct. på administration. Vedtagelsen af Budget 19 medførte flere besparelser ligesom effekten af anlægsloftet. Teknik- og Miljøforvaltningen har desuden det sidste trekvarte år har haft en række økonomiske udfordringer, og den direkte effekt har været en mærkbar reduktion i antallet af medarbejdere/kolleger.

Tre sager har kostet

De forvaltningsspecifikke udfordringer bunder i tre sager, der også har haft mediernes bevågenhed. Opkrævning af for højt gebyr i den kommunale fortovsordning har ført til besparelser på 51 mio. kr.; her er 52,5 årsværk nedlagt. En lovændring medførte, at der ikke kan opkræves gebyrer for containere på offentlig vej, og politikerne har besluttet, at byggesagsgebyrer skal skattefinansieres. Gebyrer og takster har fyldt så meget, at Borgerrepræsentationen har besluttet at analysere alle forvaltningens takster og gebyrer (dvs. hvilket grundlag de hviler på). Det vil få personalemæssige konsekvenser, da der er et krav til forvaltningen om at skulle være omkostningseffektiv.

Særlig vedtagelsen af Budget 19 og udmøntningen af anlægsloftet rammer Teknik- og Miljøforvaltningen hårdt. Dels i form af opgavebortfald, dels pga. de forvaltningsspecifikke besparelser. Det har kostet ca. 70 årsværk, udmøntet i 31,5 stillingsnedlæggelser og 25 afskedigelser (ekskl. 10 centerchefer, som blev opsagt 1. november), plus 38 stillinger, der allerede er forsvundet på anlægsområdet i løbet af 2018. Der har været for lidt fokus på de negative sider af anlægsloftet – mens alle anerkender nødvendigheden af udgiftsstyring. Således kan vi se frem til at skulle sige farvel til yderligere 40 kolleger i det nye år.

Fremtiden kræver udvikling

Det vil få effekt på byens udvikling, for ud over de kolleger, vi mister, bremser anlægsloftet kommunens muligheder for at renovere og udvikle byen. Udskydes renoveringer, bliver det dyrere at udføre dem i fremtiden. Uden udvikling kan vi ikke imødekomme de behov, byens borgere vil have i fremtiden, som omfatter klimasikring, udbygning af cykelstinettet og genopretning af vejene. Der vil blive bygget skoler og daginstitutioner, men alt andet må skæres ned.

I Børsen medio december udtalte en af landets store entreprenører, at der var meget stille i branchen p.t. Mange er stadig i arbejde, men de er ved at færdiggøre store projekter, og der bliver ikke igangsat nye. De fleste anlægsprojekter er flere år undervejs, så måske er det nu, at kommunerne skal turde bruge penge på offentlige anlæg, som der både er behov for og råd til, hvis vi i tide skal komme næste konjunkturnedgang i møde og undgå videnstab i det offentlige.

På vegne af TR-repræsentanterne i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune

Tina Borgmann, Djøf-tillidsrepræsentant