Nytårsmorgen skrumpede det beløb, du kan forvente at få i pension

Kun 1,5 pct. efter omkostninger, skat og inflation. Mere kommer vores pensionsopsparinger ikke til at vokse årligt de næste 10 år – i hvert fald set ud fra en gennemsnitsbetragtning.

Det er, hvad vi ifølge en ny samfundsøkonomisk prognoseberegningsmodel kan forvente. Det er en kold tyrker efter de seneste 10 års gyldne afkast og langt under, hvor meget fx Juristernes og Økonomernes Pensionskasse over det seneste tiår har fået medlemmernes penge til at yngle.

Prognoser er det ikke samme som det faktiske afkast, som din pensionsforvalter er i stand til at hente hjem til dig, og de ændrer heller ikke ved værdien af det, der står i dit pensionsdepot.

Men humlen er, at vi er gået ind i en periode med lavere afkast, og det afspejler de prognoser, som pensionskasserne laver ud fra den nye regnemodel.

Pilen peger ned ad hele paletten rundt

Prognosemodellen er udarbejdet af det såkaldte Rangvid-ekspertudvalg. Det er pensionsbranchen selv, der har taget initiativet til det.

Ekspertudvalget har regnet på afkastene af 10 typer investeringer: Aktier med forskellig risikoprofil, obligationer (som giver nærmest nul), ejendomme, infrastruktur osv. Hele paletten rundt peger pilen nedad i forhold til det forgangne tiår.

Med Rangvid-udvalgets arbejde går prognoserne fra det optimistiske til det realistiske, siger Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk.

"Drivkraften til at lave prognoser skal helst ikke være at lokke kunder i butikken. Og ingen er tjent med at få stillet en drøm i udsigt, som ikke er baseret på realistiske forudsætninger. Det er trods alt bedst at kunne disponere ud fra en mere realistisk prognose. Det er godt, at vi nu har fået de her solide forudsætninger for prognoserne fra Rangvid-udvalget," siger han.

Både unge og ældre skal tjekke deres prognose

Fra 1. januar skal alle pensionsforvaltere lægge de nye prognoseforudsætninger ned over deres investeringsporteføljer, når de beregner, hvad du kan forvente at få ud i pension til sin tid.

Det betyder, at du nu kan besøge PensionsInfo.dk og se, om din pensionsforvalter har fået lagt din nye prognose ind. Er du medlem af JØP, kan du også klikke dig ind på Min Pension-siden på joep.dk.

De nye prognoser er særligt vigtige for de unge og de yngre, for de kommer til at opleve den fulde effekt af lavrentesamfundet.

JØP vurderer fx, at et 40-årigt JØP-medlem vil kunne opleve et fald på 9-10 pct. i deres udbetalingsforløb. Heraf skyldes de 7 procentpoint de lavere forventninger til afkast, mens de resterende godt 2,5 procentpoint skyldes længere levetider.

De helt unge har mange år til at reagere på de lavere prognoser og justere ind, så de kan sikre deres levestandard som pensionister i et lavafkastsamfund. Men de unge må ikke bare sige, at det er der så længe til, at 'det behøver jeg ikke tænke på allerede', understreger Morten Bruun Pedersen.

80 pct. af din slutløn ikke længere realistisk

I Djøf-segmentet er man traditionelt gået efter, at man ved sin pensionering helst skulle være oppe på 80 pct. af sin slutløn i pension. Men det kan man ikke tage for givet i fremtiden og slet ikke de unge.

Nikolaj Holdt Mikkelsen fra investeringsrådgivningsfirmaet Dannebrog Invest forklarer fremtidsscenariet sådan:

"Vi har set meget høje afkast i de seneste 10 år, men nu er ikke mindst obligationsrenten i bund, og vi går med lavere afkast over hele linjen. Det betyder, at man skal forholde sig til, om forrentningen af éns pensionsopsparing fremover er tilstrækkelig til, at man kan udleve den pensionisttilværelse, man ønsker," forklarer han.

"Det gælder de unge, men i realiteten alle, uanset på hvilket aldersstadium man befinder sig."

Ryd op i dine pensionsordninger

Så også 60-årige Morten Bruun Pedersen, som blev cand.oecon. i 1984, skal kigge sin fremtidige økonomi efter.

For når man er ældre, har man færre år til at reagere på en eventuel lavere prognose.

"Jeg skal tage højde for, at min pensionsopsparing måske ikke kommer til at vokse dét i mine sidste år frem til pensioneringen, som jeg havde regnet med," forklarer han.

"De greb, som de, der ikke har så længe til pensioneringen, kan bruge, er at blive nogle år længere i jobbet, hvis man har helbredet til det og muligheden for det. Eller man kan fx beslutte at flytte i en mindre og billigere bolig lidt før end ellers og så spare lidt mere op i de sidste år på arbejdsmarkedet."

Selv har han endelig fået gjort noget, han burde have gjort for længe siden.

"Fra en tidligere ansættelse har jeg en halv mio. kr. stående i en bankordning, som er meget dyr i omkostninger. De penge får jeg nu flyttet over til min arbejdsmarkedspensionskasse, som er meget billigere i omkostninger og indtil nu med et afkast, som sagtens kan hamle op med bankordningen."

Han påpeger, at Penge- og Pensionspanelet har beregnet, at for en almindelig dansker betyder bare én procent i højere omkostninger på pensionsopsparingen, at man skal blive fire år længere på arbejdsmarkedet for at få den samme indtægt som pensionist end ellers.

Professor: Godt med fælles grundlag

Peter Løchte Jørgensen, professor i finansiering på Aarhus Universitet, roser brancheorganisationen Forsikring & Pension for at tage hånd om prognoserne ved at nedsætte Rangvid-ekspertudvalget.

"Det er godt, at branchen selv tager fat i det. For det er – som én engang har udtrykt det – ikke hensigtsmæssigt, hvis konkurrencen mellem pensionsselskaberne foregår på, hvem der kan være mest optimistisk. Så bliver det hurtigt urealistisk," siger Peter Løchte Jørgensen, der sidder i bestyrelsen for Juristernes og Økonomernes Pensionskasse, men her alene udtaler sig som professor i finansiering.

"Nu er branchen blevet enige om at tilslutte sig de samfundsforudsætninger, som Rangvid-udvalget har opstillet, når de laver prognoser. De skal altså gøre det på det samme grundlag – og på et grundlag, som er tilpasset de kommende tiders lavrentesamfund. Rangvid-udvalget har lavet et meget grundigt analysearbejde," siger han.

Husk: Det er prognoser

Men husk, at det altså er prognoser, vi taler om. Ikke hvad du får i faktisk forrentning på din pensionsopsparing.

Det afhænger fortsat helt af, hvor god din pensionsforvalter er til at udnytte markedet, og hvordan du selv eller din pensionskasse – i fx JØP bestemmer bestyrelsen det for dig – har sammensat din investeringsportefølje af 'papirer' med høj risiko og dermed større chance for et højt afkast og 'papirer' med lav risiko med tilsvarende lavt afkast.

Så du kan sagtens – og vil sandsynligvis – få betydeligt mere end 1,5 pct. årligt.

"Men når man regner det igennem ud fra Rangvid-udvalgets arbejde, så ser det hele bare lavere ud på prognose-plan," forklarer Peter Løchte Jørgensen.

Det kan man forholde sig til på mange måder, siger han.

"Normalt er den første reaktion 'jamen, så må vi spare noget mere op'. Det er en konklusion, som især de kommercielle pensionsselskaber godt kan lide, for så får de flere penge under forvaltning, og det er sådan set dét, de lever af. Men vi kan også forholde os lidt mere neutralt til det. For det er og bliver prognoser. Der er ingen, som kan tage fremtidigt afkast i ed. Men det er godt at have noget realistisk at forholde sig til."

Hverken rigere eller fattigere

Morten Bruun Pedersen forklarer det sådan her:

"Den praktiske bundlinje er, at du hverken bliver rigere eller fattigere af en prognose. Det er en justering af nogle forventninger," siger han.

"Men der er jo nok nogle, som – når de går ind på PensionsInfo efter nytår og ser en nedjustering af deres pensionsprognose – vil føle, at de er blevet fattigere. Men reelt: Du får det afkast, som din pensionsforvalter nu engang er i stand til at hente hjem."

Tjek på usikkerheden

Fra 1. januar 2020 skal alle prognoser også vise sikkerheden af prognosen.

Det er et vigtigt værktøj for pensionsopsparerne i et lavrentescenario. For jo højere risiko på dine investeringer, desto større er chancen for at få et højere afkast. Men så vokser usikkerheden også.

Nuværende pensionister berøres i øvrigt stort set ikke af de nye prognoser.